Udtrykket high-output stomi bruges, når der kommer mere end 1,5 liter afføring i stomien i løbet af 24 timer. Afføringen vil oftest være meget vandigt.
Tilstanden med store mængder afføring i stomien øger risikoen for dehydrering og fejlernæring, da fødevarer og væske ikke optages i kroppen på normal vis.
Når der kommer mindre end 1500 ml i stomien pr. døgn, følges de almindelige kostråd for ileostomi.
Symptomer
Tegn på fejlernæring kan være:
træthed
sløvhed
vægttab
sår heler langsomt
blå mærker
Tegn på dehydrering kan være:
tør mund
tørst
uklarhed, besvimelse
træthed
irritabilitet
hovedpine
mørk, lugtende urin
muskel kramper
hjertebanken
svimmelhed
mørke rander under øjnene
vægttab
Det er vigtigt at lære disse symptomer at kende, og reagerer på disse.
Om forløbet
For at nedsætte madens hastighed gennem tarmsystemet, så optagelsen af næringsstofferne bedres, kan du forsøge følgende:
Små regelmæssige måltider - gerne 6-8 gange dagligt.
Tyg maden godt.
Spis fødevarer som kan tykne afføringen (se listen senere).
Prøv til hvert måltid og snack at spise stivelses- og proteinholdige fødevarer:
Salte snacks, f.eks. saltkiks, chips, saltstænger.
Undgå mad med mange fibre, f.eks. fuldkornsprodukter.
Undgå mad med meget sukker, f.eks. marmelade, honning, bolcher, juice, saft.
Kogte grøntsager uden skal i stedet for rå.
Kun frugt i små mængder og uden skræl og kerner.
Undgå trævlede fødeemner.
Undgå skind fra f.eks. pølser.
Undgå at drikke til måltidet, eller maksimum ½ glas (125ml).
Drik ikke ½ time før og efter måltidet.
Begræns mængden af ikke-saltholdige drikke såsom kaffe, te, vand, saft, juice, mælk.
Under indlæggelsen kan væskerestriktion blive nødvendigt. Du kan få væske på drop i stedet for.
Råd ved væskerestriktion
Små slurke jævnt fordelt over hele døgnet.
Brug små glas.
Brug syrlige drops/pastiller.
Isterninger.
Du kan blive anbefalet at drikke rehydreringsopløsning hver dag.
Rehydreringsopøsninger kan enten købes i håndkøb, f.eks. Revolyt eller Resorb, eller du kan lave dem selv.
Opskrift på hjemmelavet rehydreringsvæske:
1 liter vand
20 gram sukker
3,5 gram salt (alm. bordsalt)
2,5 gram natron (pulver købes i alm. dagligvarebutikker)
Hvis du ønsker smagstilsætning kan ½ dl koncentreret sukkerfri (kunstigt sødet) saft tilsættes. Frugtsaft "uden tilsat sukker" kan ikke anvendes.
Blandes godt.
Tip: drikkes afkølet. Kan fryses og bruges som ”slush”.
Om behandlingen
Det er hensigtsmæssigt med vitamintilskud i form af en almindelig multivitamin dagligt.
Der findes forskellige medikamenter, der kan påvirke tarmens bevægelse og tarmindholdet.
Lægen vil foretage en individuel vurdering af, hvad der vil være hensigtsmæssigt for dig. De hyppigst anvendte præparater er følgende:
Imodium – imolope - loperamid
Nedsætter tarmens bevægelse.
Det er vigtigt, medicinen indtages ½ time før måltidet, så den kan nå at virke.
Der ses bedst effekt af smeltetabletter eller mikstur.
Ved længere tids behandling kan der hos egen læge søges om enkelttilskud.
Pantoloc – pantoprazol
Hæmmer mavesyreproduktionen i mavesækken, som i tiden efter specielt en tyndtarmsoperation kan være øget.
Det er vigtigt med regelmæssig blodprøvekontrol samt vægtkontrol, også efter udskrivelsen.
Du skal reagere ved vægttab på ½ til 1 kg fra dag til dag.
Gode råd
Rygestop anbefales, da nikotin øger tarmens bevægelse.
Mere information
Hvis der opstår problemer, eller du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kirurgisk Sengeafsnit det første døgn efter udskrivelsen. Derefter skal du kontakte din egen læge.
Kontakt
Kontakt
Har du spørgsmål eller opstår der problemer er du velkommen til at kontakte Stomiklinikken på tlf.: 78426259
Har du spørgsmål i relation til din operation eller behandling efter udskrivelsen kan du kontakte Kirurgisk Sengeafsnit 2 på tlf.: 78426276
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/843625
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.