Der er mange forskellige årsager til, at man kan få brug for at få anlagt en stomi. Kronisk forstoppelse, problemer med at holde på afføringen, betændelse i og omkring endetarmen, tryksår på korsbenet, tarmslyng og skade på tarmen er blot nogle af årsagerne. Lægen vil selvfølgelig tale nærmere med dig om, hvorfor vi anbefaler stomi netop til dig.
Oftest er stomien blivende. Enkelte gange kan den senere lægges tilbage, og tarmenderne kan sys sammen igen. Tal med lægen om, hvad der gælder for dig.
Det hyppigste er anlægggelse af en stomi på tyktarmen, kaldet kolostomi. Andre gange anlægges stomien på tyndtarmen, kaldet en ileostomi. Forskellen på de to stomier er konsistensen og mængden af afføring, og at man ved en ileostomi skal være påpasselig ved enkelte fødeemner. Dette vil du få mere information om.
Forbered dig til operationen
samtale i kirurgisk ambulatorium med læge og sygeplejerske om selve operationen og forberedelse til denne
samtale med narkoselæge eller -sygeplejerske om bedøvelse
samtale med stomisygeplejerske omkring hvad en stomi er. Du vil se forskellige typer stomiposer, høre om livet med stomi samt prøve at skifte stomipose på en ”øve”-stomi. Endvidere vil stomisygeplejersken afmærke på din mave, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at stomien placeres.
Det er vigtigt, at du er så fysisk aktiv som muligt inden operationen. Det kan for eksempel være ved at gå ture, cykle, eller hvad der nu passer dig bedst.
Samtidig er det vigtigt, at du spiser en god og varieret kost.
For at forebygge komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge samt, at du ikke indtager større mængder af alkohol.
Er du i behandling med blodfortyndende medicin, kan det være nødvendigt med specielle forholdsregler. Ofte skal du holde pause med medicinen.
Du vil blive nærmere informeret om dette.
I enkelte tilfælde skal tarmen udrenses. Du vil blive nærmere informeret, hvis det gælder for dig.
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge infektioner. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.
Inden brusebadet skal du:
Tage alle dine smykker af (inklusiv fingerringe og piercinger).
Fjerne eventuelt neglelak på hænder og fødder.
Rense dine negle grundigt.
Sådan skal du vaske dig i brusebadet:
Skyl hele kroppen og vask dig omhyggeligt med sæbe.
Vask håret med sæbe.
Vask navlen grundigt med vand og sæbe - brug en vatpind, så alt snavs fjernes.
Skyl hele kroppen under rindende vand.
Tør dig godt og tag rent tøj på.
Efter brusebadet:
Undlad at smøre dig ind i creme efter badet. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.
Du må ikke have makeup på til operationen.
Når du kommer til afdelingen vil personalet sikre sig, at din personlige hygiejne er i orden.
Hvis du har forbindinger skal disse skiftes før operationen ligesom, at eventuel kateterpose skal skiftes. Dette gøres i forbindelse med brusebadet eller umiddelbart før din operation.
Medbring løstsiddende og behageligt tøj. Vær opmærksom på at der er risiko for, at der kommer farvede spritpletter på tøjet.
Kontaktlinser
Du kan anvende kontaktlinser under operationen, men vi fraråder det.
På operationsdagen skal du vejes (i hospitalstøj).
Du skal eventuelt have taget en blodprøve.
Om operationen
De fleste operationer laves med kikkertteknik, hvor lægen laver 4-5 små huller i maven, nogen gange suppleret med en mindre snit.
Der laves et hul i maveskindet i venstre side, så vidt det er muligt, hvor afmærkningen er sat. Tyktarmen deles, og den ene ende trækkes ud gennem hullet og krænges rundt, så indersiden af tarmen vender ud, og sys fast i kanten til huden. Den anden ende lukkes af. Det vil sige, at du stadig har din endetarm tilbage. Det er normalt, at der efterfølgende kan komme afføringstrang og lidt slim fra endetarmen.
Der laves et hul i maveskindet i højre side, så vidt det er muligt, hvor afmærkningen er sat. Tyndtarmen deles, og den ene ende trækkes ud gennem hullet, og krænges rundt, så indersiden af tarmen vender ud, og sys fast i kanten til huden. Den anden ende lukkes af. Nogen gange bibeholdes hele tyktarmen, andre gange fjernes hele eller dele af tyktarmen. Du vil stadig have din endetarm. Det er normalt, at der efterfølgende kan komme afføringstrang og lidt slim fra endetarmen.
Både tyk- og tyndtarmsstomi kan også laves som en loopstomi. Istedet for at skære tarmen helt over, trækkes en tarmslynge ud af hullet i huden. Der laves et hul i tarmen, og tarmen på begge sider af hullet krænges om og sys fast til huden. Det vil sige, at du vil have to huller i din stomi. Et hul afføringen kommer ud af, og et hul til den nederste del af tarmen.
Risici og bivirkninger
Lægen gennemgår risici og bivirkninger med dig, ved en samtale før operationen.
Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.
Efter alle tarmoperationer, kan der opstå betændelse og blødning, evt som en blødning inde i kroppen. Der er desuden en meget lille risiko for skade på tarmen eller sammensyningen.
Ved en kikkertoperation pustes kuldioxid ind i maven for at skabe gode oversigtsforhold og plads til kirurgens redskaber. Kuldioxiden kan give dig trykkende smerter i brystet, skuldrene og nakken de første dage efter operationen.
Fortæl det til personalet. De kan hjælpe med at vurdere, om det er bivirkninger efter kuldioxid eller andet. Det hjælper, hvis du bevæger dig, bruger varmepude eller tager smertestillende.
Man bestræber sig på, at lave en stomi, der er placeret på et plant stykke af maven og 1/2-2 cm over hudniveau. På grund af forskellige anatomiske forhold, er det ikke altid, dette kan lade sig gøre. Umiddelbart efter operationen, kan komplikationer i relation til stomien være:
hævelse af stomien
manglende blodforsyning til stomien så denne bliver mørk
blødning
samt at syningen til huden ikke holder
Komplikationer som kan opstå på et senere tidspunkt, kan være brok ved stomien eller fremfald af stomien. Komplikationer ved stomien er som regel ufarlige. Henvend dig til stomisygeplejersken hvis du er bekymret.
Efter operationen
Du er som regel indlagt 1-3 dage, afhængig af den tilgrundlæggende årsag til operationen.
Du skal bevæge dig mest muligt efter operationen. Dette hjælper til at få gang i maven, og reducerer komplikationer som lungebetændelse og blodpropper. Undgå tunge løft over 5 kg de første 6 uger efter operationen. Du vil være træt den første tid efter operationen, men stomien i sig selv bør ikke sætte en hindring for, at du fortsat kan lave, hvad du plejer.
Vi behandler dine smerter med smertestillende tabletter. Du skal være så smertedækket, at du er i stand til at komme ud af sengen efter operationen. Fortæl sygeplejersken, hvis du ikke føler dig optimalt smertedækket.
Kolostomi:
Stomien begynder vanligvis at fungere indenfor 1-2 døgn. Konsistensen af afføringen skal være tykt grødet. Morfika kan stoppe maven. Derfor anbefales afføringsmiddel fx magnesia, hvis du indtager morfika. Når du trapper ned i morfika, skal afføringsmiddel også nedtrappes. Man tilstræber, at der komme afføring i posen 1-3 gange dagligt. Springer det over en dag, kan du med fordel tage lidt ekstra afføringsmiddel og drikke rigeligt væske.
Ileostomi:
Stomien begynder vanligvis at fungerer indenfor det første døgn. Normalt er afføringen tyndt grødet. Men specielt lige efter operationen, kan konsistensen af afføringen være vand-tynd. Vi tilstræber, at der kommer under 1 liter i stomien ved udskrivelse. Er du udskrevet, og stomien pludselig producerer i store mængder, skal du kontakte stomisygeplejersken. Kommer der ikke noget i stomien, er maven oppustet og du får kvalme, skal du kontakte stomisygeplejersken. Afføringsmiddel vil ikke virke ved en ileostomi.
Du må spise lige efter operationen. Generelt efter en operation anbefales proteinrig kost.
Kolostomi:
Du vil kunne spise, som du plejer.
Ileostomi:
De første uger, hvor stomien er hævet, vil der være visse ting, du skal undgå. Du vil få mere information om dette af stomisygeplejersken. På sigt kan de fleste spise, som de plejer.
Du må tage brugsebad lige efter operationen, men undgå karbad og svømmehal de første 14 dage.
Behovet for sygemelding er individuelt og afhænger af arbejdets karakter.
Clipsene i huden skal fjernes efter 10-12 dage af hjemmesygeplejersken eller egen læge.
Under indlæggelsen vil afdelingens personale og stomisygeplejersken vise dig, hvordan stomien skiftes, og de fleste øver sig allerede under indlæggelsen. Oftest bestilles hjemmesygeplejersken, til at komme hjem til dig og fortsætte oplæringen. Hvis du ikke selv skal lære at skifte stomien, kræver hjemmeplejen en hospitalsseng i hjemmet, hvilket du med fordel kan få installeret, før du bliver indlagt.
Når du udskrives, får du stomiposer med hjem til 3 uger. Du får en tid til opfølgning i stomiklinikken efter ca 2 uger, hvor spørgsmål kan afklares, stomibandagen, hud og stomi vurderes. Når stomien er afhævet, og vi har fundet en stomibandage, der fungerer for dig, får du at vide, hvor du for eftertiden skal bestille stomiprodukter.
Du vil altid have en åben kontakt til stomiklinikken, som kan kontaktes hvis du får problemer med din stomi.
Kontakt
Du kan altid kontakte os
Hvis du bliver forhindret
Hvis du ikke kan komme til den tid, vi har givet dig, så ring til os hurtigst muligt på telefon 78 42 73 16 på hverdage mellm kl. 10.00 og 12.00, så vi kan tilbyde tiden til en anden patient.
Har du praktiske spørgsmål forud for din operation eller behandling
Kan du ligeledes kontakte vores booking- sekretariat alle hverdage mellem kl. 10.00-12.00 på telefon 78 42 73 16.
Har du spørgsmål efter din operation eller behandling
Kan du, de første 24 timer efter din udskrivelse, kontakte Kirurgisk Sengeafsnit på telefon 78 42 62 76.
Derefter skal du kontakte din egen læge.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1471869
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.