Hospitalsbaseret genoptræning til patienter med behov for intensivt genoptræningsforløb under indlæggelse.
Om forløbet
På Livsstilscenter Brædstrup tilbyder vi intensiv genoptræning under indlæggelse til:
Patienter, der har skulder-problematikker efter operation.
Patienter der har hofte-problematikker efter operation.
Patienter der har knæ-problematikker efter operation.
Patienter, der har ryg-problematikker efter dese- eller discusoperation, dekompression eller har skoliose.
Målgruppen er patienter, som typisk har været igennem de vanlige forløb med almen og eventuel specialiseret genoptræning, hvor forløbet har været kompliceret, og de forventede resultater ikke er opnået.
Derudover modtager vi også selvhjulpne patienter til genoptræning af fysiske funktionsevnenedsættelser som følge af apopleksi.
Du skal henvises af enten din egen læge, speciallæge eller via en læge på et hospital.
Et genoptræningsforløb strækker sig over tre uger á fire dages varighed inklusiv overnatning. Du er hjemme i forbindelse med weekenden til restitution og egen træning.
Indhold:
Start- og sluttest af funktionsevne
Målsætningssamtaler med fysioterapeut
Løbende monitorering af målopfyldelse
Justering af mål i løbet af genoptræningsforløbet efterhånden som delmål opnås
Individuelt tilpasset genoptræning ved fysioterapeut
Holdtræning
Træning i varmtvandsbassin
Egen træning i indendørs træningslokaler, udendørs træningsområde ved livsstilscentret og i lokalområdet (bl.a. skov og park)
Fokus er også på individuel smertehåndtering
Introduktion til og træning i mindfulness med det formål at holde fokus på genoptræning, håndtering af eventuelle smerter og tackling af problemer i relation til kroppens funktioner og hverdagslivet
Gruppedynamik og netværk, hvor ca. 10 patienter følger, støtter og sparrer med hinanden i deres intensive genoptræningsforløb.
Start- og sluttests viser, at vores patienter opnår en væsentlig forbedring i funktionsevne efter genoptræningsforløbet.
At du er motiveret og vil gøre en aktiv indsats for at forbedre din livskvalitet. Det betyder, at du skal deltage aktivt i de aktiviteter, der er planlagt under din indlæggelse.
At du indgår positivt og med konstruktiv tilgang i forhold til medpatienter og konceptet på livsstilscentret.
At du arbejder aktivt med din genoptræning både under indlæggelsen og efter afslutning af dit forløb på livsstilscentret.
Om Livsstilscentret
Vi har lyse og venlige rammer med gode faciliteter både udendørs og indendørs, bl.a. varmtvandsbassin, fitnessrum, træningssal og træningskøkken.
Indkvartering er på dobbeltværelse med person af samme køn.
Livsstilscentret er røgfrit. Vi tilbyder samtaler om rygestop.
Det er ikke tilladt at drikke alkohol eller indtage stoffer under din indlæggelse på livsstilscentret. Vi tilbyder ikke indlæggelse til misbrugere.
Du skal selv betale transport til og fra livsstilscentret. Du kan ansøge om refusion hos din hjemregion, som tager stilling til, om du er berettiget.
Du skal tale og forstå dansk, og du skal være selvhjulpen med personlig hygiejne, påklædning osv.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/697530
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.