Din kontaktsygeplejerske vil sørge for at sætte hjertebåndoptageren på.
Mens båndoptageren sidder på, må du lave det du plejer, f.eks gå tur og gøre rent.
Undgå at få vand på måleapparatet. Dvs. du må ikke gå i bad med apparatet på.
Hjertebåndoptageren registrerer hele tiden din hjerterytme, og foretager af sig selv optagelser, hvis der kommer uregelmæssigheder i hjerterytmen.
Hvis du får nogle af de symptomer, som er årsag til, at din hjerterytme skal overvåges, bedes du notere disse på et anfaldsskema.
Anfaldsskema (du kan få printet dette bilag i afdelingen).
Om undersøgelsen
Hjertebåndoptageren tåler ikke vand, og du må ikke gå i bad, mens du har båndoptageren på.
Hvis båndoptageren giver en ”bip-lyd”, kan det skyldes, at ledningen eller apparatet har løsnet sig. Kontroller at begge dele sidder fast. Hvis delene sidder løse, knappes de på igen ligesom en tryklås.
Hvis ”bip-lyden” fortsætter, sker der ikke noget ved det, og båndoptageren skal blive siddende på.
Ring til din kontaktsygeplejerske, hvis du er i tvivl.
Du skal have apparatet på i _______ døgn.
Efter undersøgelsen
Du aftaler det praktiske omkring aflevering med din kontaktsygeplejerske.
Som udgangspunkt vil vi bede dig aflevere måleapparatet med ledninger i informationen på Regionshospitalet Horsens.
Videre forløb
Din kontaktsygeplejerske vil sørge for, at du får svar på undersøgelsen.
Du er altid velkommen til at ringe til din kontaktsygeplejerske på nedenstående tlf. nr. mellem kl. 08.00-09.00 og 13.00-14.00.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/740309
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.