De fleste personer har ingen symptomer på hyperkaliæmi, men de mest almindelige symptomer er træthed, nedsat muskelkraft, oppustet mave og tynd mave.

Det vigtigste er, at du sørger for at få målt kaliumniveauet i dit blod regelmæssigt, hvis du har nedsat nyrefunktion, sukkersyge, hjertesvigt eller behandles for forhøjet blodtryk.

Som beskrevet ovenfor kan tilstanden være alvorlig og livstruende og kræver derfor akut indlæggelse og behandling på sygehuset, da hjerterytmeforstyrrelser og evt. hjertestop kan opstå uden tidligere symptomer på hyperkaliæmi.

• Nedsat nyrefunktion er den hyppigste årsag til hyperkaliæmi og ses ved:

• Alvorlig kritisk sygdom
• Svær væskemangel
• Sygdomme i selve nyren
• Sukkersyge
• Hjertesvigt
• Forhøjet blodtryk
• Høj alder
• Mange former for medicin kan påvirke en i forvejen nedsat nyrefunktion

Hvis du har én (eller flere) af ovenstående, får du ofte behandling med medicin, som i sig selv nedsætter nyrernes evne til at udskille kalium. Det er derfor nødvendigt, at du regelmæssigt får kontrolleret niveauet af kalium i dit blod.

Desuden kan nedsat funktion af binyrerne medføre forhøjet kaliumniveau i blodet, men det er meget sjældent.

• For stor tilførsel af kalium gennem kosten:

  • De fleste fødevarer indeholder kalium, men nogle fødevarer indeholder betydeligt mere kalium end andre - primært bananer og avocado. Indtag af disse fødevarer er dog kun et problem, hvis du i forvejen har tendens til høj kalium.
• For stor tilførsel af kalium gennem medicin:
  • Kalium kan også tilføres med lægemidler og gives ofte sammen med vanddrivende medicin. Dette gøres for at undgå for lavt kalium (hypokaliæmi), der ofte forekommer ved behandling med vanddrivende medicin.
• Kalium flytter sig fra cellerne til blodet (forskydning af kalium) pga. følgende:
  • Stor vævsskade pga. større brandsår, aggressiv kemoterapi eller trafikulykker kan ødelægge cellerne. Herved vil større mængder af kalium trænge ud i blodet og give forhøjet kalium.

• Medicin der medfører forskydning af kalium fra cellerne til blodet.
• Mangel på dét, der stimulerer den pumpe, som pumper kalium ind i cellerne (f.eks. insulinmangel eller mangel på bestemte hormoner).

Nyrefunktionen skal være svært nedsat, før den ikke længere kan udskille tilstrækkelige mængder af kalium.

Hyperkaliæmi er i sig selv ikke arveligt.

Diagnosen kan kun stilles ud fra en blodprøve. Hvis prøven viser for højt kaliumniveau i blodet, gentages prøven, da fejl ved selve blodprøvetagningen kan give en falsk forhøjet værdi af kalium (pseudohyperkaliæmi). Dette skyldes som regel, at de røde blodlegemer er gået i stykker og derfor frigiver kalium til blodvæsken. Derved bliver kalium i blodet falsk forhøjet.

Hvis kaliumniveauet i blodet er forhøjet, skal du have taget et hjertediagram (ekg) for at se, om hjertet er påvirket.

Hvis kalium er under 6.0 mmol/L, kan behandlingen som regel foregå hos din praktiserende læge.

Hvis kalium er over 6.0 mmol/L, eller der ses hjerterytmeforstyrrelser på hjertediagrammet (ekg´et), skal du indlægges akut til behandling på sygehuset.

I alle tilfælde bør årsagen til hyperkaliæmien findes. Din nyrefunktion skal derfor undersøges vha. blod- og urinprøver. Der er også vigtigt at gennemgå kosten og den medicin, du får, samt at udspørge dig om andre ting, som kan give hyperkaliæmi, for at finde årsagen.

Svær hyperkaliæmi er en pludselig og livstruende tilstand, som kræver behandling med det samme. Hvordan behandlingen virker, afhænger af, hvilken sygdom der er skyld i hyperkaliæmien. Kronisk mild til moderat hyperkaliæmi skyldes som regel nedsat nyrefunktion. Langtidsudsigterne afhænger af, hvordan den nedsatte nyrefunktion kan behandles.

Svær hyperkaliæmi, som ikke behandles, kan udvikle sig dødeligt, men dette sker som oftest kun ved svær nyresvigt.

Behandling af let hyperkaliæmi kan foregå hos din praktiserende læge. Behandlingen går ud på:

• at finde årsagen til, at kalium i blodet er forhøjet.
• at nedsætte indholdet af kalium i blodet.
• at undersøge, om nyrefunktionen er i orden.
• at undersøge, om det er nødvendigt at spise kost med mindre kaliumindhold.
• at gennemgå din medicin for at undersøge, om noget af det kan give forhøjet kaliumniveau.
• at give medicin, som kan fjerne kalium fra kroppen - enten gennem nyrerne eller via tarmen.

Ved alvorlig hyperkaliæmi eller hvis du samtidig har hjerterytmeforstyrrelser, skal behandlingen foregå, mens du er indlagt, og mens hjertets funktion bliver overvåget. Behandlingen går ud på:

• at finde årsagen til, at kalium i blodet er forhøjet
• at beskytte hjertet
• at nedsætte indholdet af kalium i blodet

Hvis nyrefunktionen er meget nedsat, kan det være nødvendigt at behandle med dialyse. Ved dialyse sætter man en maskine til kroppen, der kan fungere som en kunstig nyre.

Hvis du er rask, behøver du ikke at bekymre dig om hyperkaliæmi.

Hyperkaliæmi giver som regel ikke symptomer. Derfor bør du bør regelmæssigt få taget en blodprøve hos din praktiserende læge, hvis du har forøget risiko for at få hyperkaliæmi dvs. hvis du har:

• nedsat nyrefunktion
• sukkersyge
• nedsat hjertefunktion
• behandles for forhøjet blodtryk

Hyperkaliæmi forebygges ved at behandle den sygdom, der er årsag til hyperkaliæmien. Forebyggende behandling kan også omfatte kaliumreduceret kost og opmærksomhed på, hvilke typer medicin der kan udløse hyperkaliæmi. Din praktiserende læge kan vejlede dig om, hvad der er bedst for dig.