Kalium er et grundstof, der indgår i kroppens salte.
Nyrerne filtrerer blodet og udskiller kalium gennem urinen. Denne mekanisme forhindrer ændringer i blodets kaliumniveau.
Kalium er vigtigt for, at kroppens celler kan fungere og kommunikere med hinanden. Kroppen holder derfor blodets niveau af kalium inden for et meget snævert område.
Hvis du har et for lavt eller for højt kaliumniveau i blodet, kan kroppens celler ikke fungere eller kommunikere normalt. Det er især den elektriske kommunikation, der bliver påvirket.
Normalt ligger niveauet af kalium mellem 3.5 og 5.0 mmol/L, hvilket beskriver koncentrationen af kalium i blodet.
Hypokaliæmi betyder, at der er for lidt kalium i blodet. Hvis niveauet er under 3.5 mmol/L, har du hypokaliæmi.
Hypokaliæmi er den hyppigste forstyrrelse i blodets salte.
De fleste tilfælde af hypokaliæmi er milde, og udredning og behandling kan foregå hos din praktiserende læge.
I alvorlige tilfælde er tilstanden livstruende og kræver akut indlæggelse på sygehuset, da hypokaliæmi i yderste konsekvens kan give hjerterytmeforstyrrelser, hvilket kan medføre hjertestop.
Hypokaliæmi inddeles i:
let hypokaliæmi (kalium mellem 3.0 og 3.5 mmol/L)
moderat hypokaliæmi (kalium mellem 2.5 og 3.0 mmol/L)
svær hypokaliæmi (kalium under 2.5 mmol/L)
Hvor hyppig er hypokaliæmi?
Mild hypokaliæmi er den hyppigste forstyrrelse i blodets salte. Det er især personer, der får vanddrivende medicin, der udvikler hypokaliæmi. På sygehuse har op til 20 % af de indlagte hypokaliæmi. En fjerdedel af disse har svær hypokaliæmi.
Kan jeg få hypokaliæmi mere end én gang?
Du kan sagtens få hypokaliæmi flere gange.
Symptomer
Mild hypokaliæmi giver som regel ingen symptomer.
Moderat til svær hypokaliæmi giver i almindelige tilfælde symptomer fra nerve- og muskelvæv. Det drejer sig især om træthed, muskelsvaghed, kramper i underbenene og forstoppelse.
Svær hypokaliæmi er en livstruende tilstand, der kan give problemer med at trække vejret, hjerterytmeforstyrrelser og hjertestop.
Du skal især være opmærksom på øget træthed, muskelsvaghed, kramper i underbenene og forstoppelse, men det er vigtigt at understrege, at hypokaliæmi ofte bliver opdaget tilfældigt i forbindelse med en blodprøve, da det ofte ikke giver symptomer.
Årsag
Øget tab af kalium, hvilket er den hyppigste årsag til hypokaliæmi:
Øget tab gennem nyrerne som følge af vanddrivende medicin
Forskellige nyresygdomme
Overdreven brug af lakrids, kaffe og cola (mere end 10 liter cola om dagen) og tyggetobak
Langvarige opkastninger
Diarré
Tarmsygdomme med store mængder tarmsekret (f.eks. stomi)
Misbrug af vanddrivende medicin eller afføringsmidler
Nedsat tilførsel af kalium:
Det er meget ualmindeligt i den vestlige verden, da stort set alle fødevarer indeholder kalium i større eller mindre mængder. Hypokaliæmi ses ved langvarig faste eller svær underernæring (f.eks. anoreksi).
Forskydning af kalium fra blodet og ind i cellerne:
Ses hyppigt ved brug af forskellige lægemidler, men er sjældent et problem.
Hypokaliæmi er i sig selv ikke arveligt.
Om forløbet
Diagnosen hypokaliæmi stilles alene ud fra en blodprøve. Ved moderat til svær hypokaliæmi skal du også have taget et hjertediagram (EKG) for at vurdere, om der er påvirkning af hjertet.
I langt de fleste tilfælde kan udredning og behandling foregå hos din praktiserende læge. Hvis årsagen ikke findes, er det nødvendigt at henvise til en specialist. I alvorlige tilfælde (svær hypokaliæmi og/eller hjerterytmeforstyrrelser) er tilstanden livstruende og kræver akut indlæggelse på sygehuset til behandling og udredning.
Med behandling er langtidsudsigterne gode i hovedparten af tilfældene. Hvis man ikke behandler svær hypokaliæmi, er det en livstruende tilstand.
Om behandlingen
Finde årsagen til hypokaliæmi.
Vurdere graden af hypokaliæmi.
Behandle årsagen til hypokaliæmi ved at normalisere kaliumniveauet i blodet ved at give mere kalium.
Hvis årsagen til hypokaliæmi er brug af vanddrivende medicin, løses det som regel ved at tage kaliumtilskud eller ved at tilføje en speciel vanddrivende medicin, der mindsker tab af kalium gennem nyrerne.
Indtage kost med rigelig kalium såsom frugt, grønt, kartofler og fiberrige kornprodukter.
Brug af vanddrivende medicin øger risikoen for, at man udvikler hypokaliæmi. Som regel udvikler man kun mild hypokaliæmi. Alligevel bør du regelmæssigt få målt niveauet af kalium i blodet, hvis du får vanddrivende medicin, eller hvis der sker ændringer i din medicin. Personer med kronisk hjertesvigt skal følges relativt tæt, idet undersøgelser tyder på, at disse personer har gavn af at få rettet op på selv mild hypokaliæmi.
Kontakt
Medicinsk Afdeling
Du kan kontakte Ledelsessekretariatet på Medicinsk Afdeling via mail eller telefon:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/848297
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Symptomer
Årsag
Om forløbet
Om behandlingen
Kontakt
Medicinsk Afdeling