Atrieflimren er den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse. Atrieflimren (forkammerflimren) er en rytmeforstyrrelse i hjertets forkamre (atrier). Ved atrieflimren er hjertets normale rytme afløst af en uregelmæssig hjerterytme.
Hjertet har et elektrisk ledningssystem. Normalt udgår elektriske impulser fra et lille område i højre forkammer (sinusknuden) og forplanter sig i resten af hjertet. Ved atrieflimren opstår impulserne flere steder i forkamrene, hvilket medfører uregelmæssig elektrisk aktivitet, som giver en uregelmæssig, typisk for hurtig, hjerterytme.
Som udgangspunkt er atrieflimren en ufarlig sygdom, hvis den behandles.
Atrieflimren kan give øget risiko for blodpropper i hjernen. Under et anfald med atrieflimren løber blodet meget langsomt gennem hjertets forkamre, som derfor ikke tømmes optimalt. Det kan bevirke, at blodet størkner og danner små klumper, som sendes rundt i kroppen via blodbanen og sætter sig fast som blodpropper i hjernen. Ud fra dine risikofaktorer vil lægen vurdere, om der er behov for at give blodfortyndende medicin.
Længere tids ubehandlet hurtig atrieflimren kan også nedsætte hjertets pumpefunktion (hjertesvigt).
Symptomer
Nogle personer mærker intet til den uregelmæssige hjerterytme. Andre udvikler symptomer, som kan fremkomme lejlighedsvist eller være vedvarende.
De typiske symptomer er:
Træthed
Hjertebanken
Hurtig uregelmæssig puls
Åndenød
Uro i kroppen / trykken for brystet
Svimmelhed
Årsag
Atrieflimren kan ramme alle, men hyppigheden stiger med alderen.
Risikofaktorer for at udvikle atrieflimren er:
Alder
Forhøjet blodtryk
Forhøjet stofskifte
Arvelig disponering
Infektioner
Sukkersyge
Forskellige sygdomme i hjertet
Kroniske lungesygdomme
Overvægt
Overforbrug af alkohol
Stress
Operative indgreb
Om behandlingen
Ved et EKG (elektrokardiogram) eller en holtermonitorering (ambulant optagelse af hjerterytmen i et eller flere døgn).
Atrieflimren opfattes som en kronisk sygdom, som kan forandre sig med tiden fra at være korte anfald til mere længerevarende anfald med årerne. Derfor kan der også være brug for, at behandlingen justeres undervejs.
Behandlingen for atrieflimren er individuel, men målet er altid at:
nedsætte symptomer
forebygge dannelse af blodpropper
mindske risikoen for hjertesvigt
Ud fra dine symptomer vælges en af disse behandlingsstrategier:
Frekvensregulerende medicin, som sænker pulsen for at aflaste hjertet og mindske symptomerne.
Rytmestabiliserende medicin, som skal holde hjertet i den normale hjerterytme (sinusrytme).
Der findes andre former for behandling, som ofte kombineres med medicin:
DC-konvertering (stødbehandling i fuld bedøvelse).
Radiofrekvens ablation (varmebehandling af de hjertemuskelceller, der forårsager atrieflimren).
Kirurgisk indgreb (maze operation).
Endvidere er det vigtigt, at behandle mulige udløsende risikofaktorer, da risikofaktorerne kan bidrage til at vedligeholde atrieflimren.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/784849
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.