Hjertet er kroppens vigtigste muskel, som sørger for at pumpe blodet rundt i kroppen.
Hjertet består af to halvdele, der hver er delt i et forkammer og et hjertekammer. Venstre hjertekammer pumper blod ud til hele kroppen gennem arterierne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, strømmer det gennem venerne tilbage til hjertets højre halvdel. Herfra pumpes blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Blodets vej gennem hjertet styres af hjerteklapper, der dirigerer blodstrømmen den rigtige vej rundt.
Hjertet forsynes selv med blod fra kranspulsårerne, som ligger uden på hjertet.
Hjertemuskulaturens pumpeslag styres af hjertets eget elektriske system og starter i højre forkammer. Når de elektriske impulser rammer hjertemuskelcellerne, trækker hjertet sig sammen, og et pulsslag er startet. Dernæst sendes de elektriske impulser ned igennem hjertet og videre ud i hjertekamrene, der trækker sig sammen. Denne forsinkelse betyder, at blodet fra forkamrene kan nå at løbe ned i hjertekamrene, som presser blodet videre ud i kredsløbet. Hjertets sammentrækning sker dermed ad to omgange.
Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blod ud i kredsløbet er nedsat.
Hjertesvigt er en kronisk sygdom, som forandrer sig over tid.
Symptomer
Væskeophobning i kroppen.
Usædvanlig træthed.
Åndenød.
Årsag
Blodprop i hjertet
Forhøjet blodtryk
Forsnævring i hjertets kranspulsårer
Hjerteklapfejl
Hjerterytmeforstyrrelser
Medfødte hjertesygdomme
Alkoholisme
Stofskiftesygdomme
Diabetes
Infektion
Om forløbet
Et liv med hjertesvigt vil betyde ændringer i hverdagen, men for langt de fleste også medføre mere overskud i hverdagen igen, når man kommer i behandling. Du kan selv gøre meget, når du får konstateret hjertesvigt - de vigtigste råd er at leve sundt, dyrke motion samt at undgå rygning og for meget alkohol.
Motion er vigtigt, idet en bedre kondition styrker muskelkraften, nedsætter tendensen til åndenød og giver en generelt større følelse af velvære. Find den motionsform, der passer dig bedst og start stille og roligt op, hvis du ikke er vant til at motionere.
Mange oplever mindre appetit, men kroppen kan have et øget protein- og kaloriebehov, så der ikke tæres på musklernes proteiner, hvorfor du har behov for en sund og nærende kost.
Mange oplever øget tørst, men med hjertets nedsatte pumpekraft kan kroppen ikke omsætte et stort væskeindtag, hvorfor du ikke må indtage store mængder væske hver dag.
Træthed, både fysisk og mentalt, er sammen med væskeophobning i kroppen og åndenød de mest almindelige symptomer på hjertesvigt. Det er ikke ualmindeligt at opleve problemer med at sove, fordi det kan være vanskeligt at få luft, når man ligger fladt ned. Hvis du er nødt til at sidde op for at sove, kan det være tegn på en forværring af din tilstand, som du skal reagere på.
Det er afgørende, at du tager aktiv del i behandlingen med bl.a. at tage din medicin som foreskrevet samt følge din vægt ved at veje dig minimum to gange ugentligt på den samme vægt og reagere ved vægtstigning. Du skal lytte til de signaler, din krop sender dig og reagere på nye eller forværrede symptomer.
Et godt samarbejde med hospitalet og din praktiserende læge er en forudsætning for, at du kan leve dit liv bedst muligt med hjertesvigt. Det er derfor vigtigt, at du taler åbent om de problemer eller bivirkninger, du eventuelt oplever.
For mange hjælper det at dele sine tanker og følelser med andre. Du skal ikke tabe modet, fordi du har hjertesvigt - man kan leve længe med et hjerte, der har nedsat pumpekraft, når du passer godt på det.
Som nydiagnosticeret tilbydes du regelmæssige kontroller i vores Hjertesvigtsklinik for at sikre dig den bedst mulige behandling. Forløbet er individuelt tilrettelagt ud fra dine behov, og det er individuelt hvor lang tid, man er tilknyttet klinikken. Ved besøgene måler vi dit blodtryk, puls og vægt, taler om dine symptomer, bivirkninger til medicinen, samt om hvordan du i øvrigt har det samt justerer din medicin. Desuden kontrolleres dine blodprøver jævnligt og ofte op til et besøg, så du får svar ved kontrolbesøgene.
Klinikken er bemandet med hjertesygeplejersker, som arbejder tæt sammen med speciallæger, og du vil møde den samme sygeplejerske ved hvert besøg.
Om behandlingen
Hjertesvigt diagnosticeres ved en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), som kan suppleres med en række andre undersøgelser. Hjertets pumpekraft måles i EF (uddrivningsfraktion), angives i procent og er et udtryk for den mængde blod i venstre hjertekammer, der pumpes ud i kredsløbet ved hvert pulsslag. Et uskadt og normalt fungerende hjerte har en EF på 60%. Ved en EF på < 45% stilles diagnosen hjertesvigt.
Medicinen tilpasses din tilstand og dit generelle helbred og justeres løbende. Medicinen er med til at aflaste dit hjerte og forsinker samtidig udviklingen af dit hjertesvigt. Behandlingen er dermed både livsforlængende og øger livskvaliteten.
Som ved al anden medicin kan der forekomme bivirkninger, men alternativet - at du ikke tager din medicin - vil være værre. Kroppen skal langsomt vænne sig til medicinen, hvorfor medicinen justeres hyppigt og gradvist trappes op. Det er vigtigt, at du ikke pludseligt stopper med at tage din medicin.
Vanddrivende medicin anvendes til at fjerne væskeophobning i kroppen, da væskeophobning belaster dit hjerte, idet det betyder, at en større mængde væske skal igennem kredsløbet.
Aldosteron antagonister er ligeledes et vanddrivende præparat, der udover at virke vanddrivende også har en aflastende effekt på hjertet.
Betablokkere anvendes til at modvirke den belastning af hjertet, som opstår, når pumpefunktionen er nedsat. Det nedsætter puls og blodtryk, hvorved hjertets iltbehov mindskes.
ACE-hæmmere nedsætter blodtrykket og nedsætter modstanden i de små pulsårer, hvilket ligeledes aflaster hjertet.
Angiotensin II-antagonister nedsætter også blodtrykket og mindsker derved hjertets belastning.
Digoxin gives, hvis man også har hjerterytmeforstyrrelse, og styrker hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen.
Ovenstående er de hyppigst anvendte medicintyper, men der findes også andre præparater til behandling af hjertesvigt.
Mere information
Du er velkommen til at tage en pårørende med til kontrolbesøgene.
Kontakt
Hjerteklinik 2
Såfremt du har spørgsmål angående din sygdom eller behandling, kan sygeplejerskerne kontaktes i telefontiden mandag-fredag kl. 8.00-9.00 på tlf. 7842 6783.
Er du forhindret i at møde til den aftalte tid, bedes du kontakte vores sekretær, som har telefontid mandag-fredag kl. 8.00-14.00 på tlf. 7842 6790.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/785154
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.