En ICD-café er en åben café, hvor du og dine pårørende i et uformelt forum kan udveksle erfaringer med andre patienter og pårørende om det at have en ICD-pacemaker.
Der er desuden en hjertesygeplejerske tilstede, som besvarer spørgsmål og underviser i aktuelle emner.
Det er valgfrit, hvor mange gange du deltager i caféen.
Formålet med, at du og dine pårørende mødes med andre patienter og pårørende i ICD-caféen, er:
At skabe et forum, hvor I kan udveksle erfaringer med andre i en lignende situation.
At få mulighed for at sætte ord på de problematikker, I oplever, efter at du har fået en ICD-pacemaker.
At få mulighed for at udtrykke følelser og tanker.
At få mere viden omkring det at leve med og forholde sig til at have en ICD-pacemaker.
Emner, der bliver drøftet i caféen, tager altid udgangspunkt i deltagernes behov. Der kan blive drøftet mange forskellige spørgsmål så som:
Hvad gør jeg, hvis jeg får stød?
Hvordan føles det at få et stød?
Hvordan er det at leve med en ICD-pacemaker?
Hvordan foregår batteriskift?
Hvordan kan jeg være sikker på, at den virker?
ICD-caféen finder sted 4 gange om året, som regel en onsdag kl. 13.30-15.30.
Det foregår på Regionshospitalet Horsens.
Du kan tilmelde dig ved at ringe til:
Hjertesygeplejerskerne i Hjerteklinikken på tlf. nr.: 7842 6783 mellem kl. 08.00-09.00
eller
Sekretær i Hjerteklinikken tlf. nr.: 7842 6790 mellem kl. 09.00-14.00
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/775002
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.