En vejrtrækningstest kaldes også en hyperventilationstest.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal faste og tørste 4 timer før undersøgelsen.
Du må ikke ryge 2 timer før undersøgelsen.
Depottabletter med nitroglycerin, f.eks.:
Imdur
Fem-Mono Retard
Isodur
Calciumantagonister, f.eks.:
Verapamil
Amlodipin
Felodipin
Diltiazem
Medmindre andet er aftalt med den læge, der har henvist dig.
Du må ikke tage Nitroglycerin 6 timer før undersøgelsen.
På undersøgelsesdagen
Du bedes møde i venteværelset i Hjerteklinik 2, hvorfra du bliver hentet.
Om undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der kan optræde unormale sammentrækninger i dine kranspulsårer, som er de blodårer, der forsyner hjertemusklen med blod.
Vejrtrækningstesten foregår, mens du ligger på en briks. Der vil være en sygeplejerske og læge til stede ved undersøgelsen. Du får målt blodtryk og puls, og du får taget hjertediagram (EKG).
Efter en kort hvileperiode på briksen skal du trække vejret dybt og hurtigt i 6 minutter. Under de sidste minutter måles blodtryk og iltindhold via en blodprøve fra håndleddet.
Du vil sandsynligvis mærke prikken i fingre og tæer eller omkring munden. Enkelte føler også utilpashed og svimmelhed. Disse symptomer kan være ubehagelige, men er helt ufarlige og forsvinder, så snart undersøgelsen er ovre, og du atter trækker vejret normalt. I tilfælde af sammentrækning af hjertets kranspulsårer kan der optræde iltmangel i hjertemusklen, hvilket mærkes som brystsmerter og åndenød. Dette vil straks blive behandlet.
Undersøgelsen varer ca. 20 minutter.
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen får du lavet en arbejdstest. Se venligst særskilt patientinformation herom.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/775013
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.