I binyrerne produceres flere forskellige hormoner, blandt andet binyrebarkhormonet kortisol.
Mængden af kortisol i blodet varierer betydeligt i løbet af dagen. En enkelt blodprøve kan derfor ikke bruges til at afgøre, om der er overproduktion. Derfor bruges suppressionstest.
Om undersøgelsen
Tilførsel af kunstigt binyrebarkhormon (dexamethason) vil normalt undertrykke (supprimere) egenproduktion af binyrebarkhormon og resultere i lave kortisolværdier den følgende morgen. Lave værdier efter indtag af tablet dexamethason taler således imod kortisol-overproduktion. Hvis der ikke ses undertrykkelse af kortisol efter dexamethason, kan det skyldes overproduktion af kortisol, og der vil være behov for yderligere undersøgelser.
Der er sædvanligvis ingen bivirkninger ved at tage tablet Dexamethason 1 mg.
Sådan gør du
Dexamethason tablet indtages om aftenen, og den efterfølgende morgen tages der blodprøve, hvor binyrebarkhormon (kortisol)i blodet måles.
Tidspunkter:
Dato ______________ Hjemme
Kl. 23.00 tages 1 Tabl. Dexamethason á 1 mg (udleveres i klinikken).
Dato ______________ Prøvetagningen
Mellem Kl. 08.00 og 09.00 - Blodprøve til måling af binyrebark hormon.
Det er vigtigt, at ovennævnte tidspunkter overholdes.
Dato ______________ Medicinsk Klinik 1
Svar på prøver.
Kontakt
Medicinsk Klinik 1 - Diabetes og Hormon-/Stofskiftesygdomme
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.