For at lette overgangen fra hospitalsindlæggelse til udskrivelse til eget hjem, tilbyder vi, at en sygeplejerske med specialviden og erfaring med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) følger dig hjem
Det betyder, at du som KOL-patient følges hjem på udskrivelsesdagen – enten kører du sammen med KOL-sygeplejersken eller med anden transport arrangeret af hospitalet.
Når du kommer hjem
Når du og KOL-sygeplejersken ankommer til dit hjem vil KOL-sygeplejersken bl.a. gennemgå din medicin, tjekke hvordan du tager din inhalationsmedicin, drøfte hvordan du håndterer det at leve med din kroniske sygdom mv.
KOL-sygeplejersken vil dagen efter udskrivelsen kontakte dig og følge op på de ting, I drøftede på udskrivelsesdagen.
Videre forløb
Du har mulighed for at kontakte KOL-sygeplejersken mellem kl. 08.00-15.00 på hverdage i op til 5 dage efter din udskrivelse med problemstillinger, der handler om din lungesygdom. Herefter og ved eventuelt behov for akut hjælp, skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge, som vanligt.
Kontakt
KOL-sygeplejerskerne
Dorte Wittendorff på tlf. 2964 6604.
Birgitte Blak Sørensen på tlf. 2964 6679.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/727753
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.