Du skal have foretaget en undersøgelse af din afføring for stoffet Elastase-1. Prøven fortæller om eventuel sygdom i bugspytkirtlen.
Vær opmærksom på
Et hvidt forsendelsesrør, hvori der er et prøveglas med en lille skovl. På dette rør er der et mærkat, du skal udfylde med navn, cpr og dato for prøvetagning
En adresseret kuvert
Plastikpose
Stofpose
Papomslag
Opsamlingsbakke
Sådan gør du
Til opsamling af afføringen kan du bruge en engangsbøtte, avispapir eller et stykke plastfolie, som lægges over toilettet. Du skal udtage 3-4 klumper – sammenlagt – på størrelse med en hasselnød forskellige steder fra afføringen. Brug skeen fra prøverøret og læg afføringen i prøverøret.
Det inderste prøverør – mærket med navn, CPR-nr. og dato for prøvetagning – lægges i det yderste forsendelsesrør.
Forsendelsesrøret lægges dernæst i plastikposen.
Plastikposen lægges i medfølgende adresserede kuvert til Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Randers.
Det er vigtigt, at denne prøve kommer hurtigt frem til hospitalet, for at den er brugbar.
Den adresserede kuvert med prøven afleveres i Informationen i forhallen på Regionshospitalet Horsens alle hverdage inden kl. 12. Den kan også afleveres på Vita Park i Odder eller Skanderborg Sundhedshus alle hverdage inden kl. 12.
Hvis du vælger at sende per post, skal du sende prøven som DAOPlus. Brug vedlagte returkuvert og indlevér i en DAO-pakkeshop (kun mandag-onsdag). Husk porto.
Undlad venligst at opsamle prøven en fredag eller lørdag, da laboratoriet, som prøven sendes til, ikke modtager prøver i weekenden.
Kontakt
Medicinsk Klinik 2 - Mave-, Tarm- og Leversygdomme
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.