Autoimmun leverbetændelse (autoimmun hepatitis)

Et symptom på sygdommen kan være generel påvirket almentilstand, det vil sige, at du oplever:

• nedsat appetit og kvalme
• træthed
• muligvis gulfarvning af huden (icterus)
• nogle klager over ledsmerter

Årsagen til sygdommen er ukendt, men den skyldes formentlig et samspil mellem udefrakommende faktorer, immunologiske forhold og arvelige forhold.

Blodprøver er som regel ikke nok til at stille diagnosen, og du vil derfor skulle have taget en vævsprøve fra dit levervæv (en leverbiopsi) for endeligt at fastslå, hvad du fejler.

De fleste patienter mærker meget lidt til sygdommen, når den er velbehandlet. Dog oplever nogen i perioder træthed, nedsat appetit, kvalme og hudkløe.

Du skal som hovedregel have 2 slags tabletter, som på forskellig måde dæmper immunsystemet. Disse 2 stoffer er Prednisolon (binyrebarkhormon) og Imurel (azathioprin).

I starten behandles der næsten altid med en højere dosis binyrebarkhormon, som senere suppleres med Imurel.

Binyrebarkhormon-dosis nedtrappes til lavest mulig dosis, hvorpå sygdommen stadig holder sig i ro. På længere sigt kan en del patienter helt stoppe med binyrebarkhormon, men skal fortsætte med Imurel.

Behandlingen med Imurel er for de flestes vedkommende livslang.

Er der ikke tilstrækkelig effekt af behandlingen, anvendes andre typer af immundæmpende medicin.

Formål med behandlingen

Sværhedsgraden af sygdommen er forskellig og behandlingen skal tilpasses derefter, og målet med behandlingen er, at få sygdommen til at gå i ro samt forebygge, at den blusser op igen.

Under behandlingen er det nødvendigt, at du kommer til regelmæssig lægekontrol/blodprøvekontrol hver 3.-6. måned, således at behandlingen straks kan justeres, hvis sygdommen skulle ske at blusse op, eller hvis du oplever bivirkninger til medicinen.