Tabletten skal synkes hel med et helt glas vand - tabletten må ikke deles, knuses eller tygges, da det påvirker tablettens virkning i tarmen.
Hvis du glemmer en dosis, skal du ikke tage dobbelt dosis. Tag i stedet blot næste dosis som planlagt.
Som udgangspunkt skal du tage Cortiment i 4 uger - en længere periode kan dog være nødvendig og aftales med din læge
Drik IKKE grapefrugtjuice sammen med Cortiment, da det kan påvirke virkningen af medicinen
Cortiment indeholder laktose
Sådan virker medicinen
Cortiment dæmper den betændelse, der er i din tarm, når du har opblussen i din sygdom.
Cortiment virker lokalt i tarmen, idet det først frigøres i tyktarmen. Det har sin virkning i hele tyktarmens længde.
Risici og bivirkninger
Enkelte kan opleve samme bivirkninger som ved binyrebarkhormon behandling generelt, dog i langt mildere grad, idet medicinen først frigives i tarmen og det dermed mindsker risikoen for bivirkninger.
humørsvingninger
tendens til søvnbesvær
vægtøgning, rundt ansigt (måneansigt)
uren hud
tendens til blå mærker
refluks (sure opstød)
kvalme
hovedpine
Bivirkningerne forsvinder, når du ophører med behandlingen.
Læs en komplet liste over bivirkninger på indlægssedlen i pakken med medicinen
Vær opmærksom på
Det gælder for
visse antibiotika
epilepsimidler
mange vanddrivende midler
alle midler mod sukkersyge
Desuden skal du være forsigtig med samtidig brug af smertestillende, der indeholder acetylsalicylsyre, såsom Kodimagnyl og gigtmedicin.
Da der kun kommer meget små mængder af stoffet ud i kroppen ved Cortiment-behandling, er disse påvirkninger dog meget begrænsede.
Du skal kontakte os, hvis du får:
Mistanke om overfølsomhed, fx hududslæt, hudkløe, hævelse i ansigtet eller munden, synkebesvær, ømhed eller muskelsmerter.
Du skal kontakte din praktiserende læge, hvis du får feber over 38° eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie når du tisser.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1424356
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.