Graviditet, fødsel og amning ved inflammatorisk tarmsygdom

Det vigtigste for fosteret er, at sygdommen er i ro, når graviditeten påbegyndes. Hvis der er kraftig aktivitet i sygdommen under graviditeten, er der en øget risiko for, at du føder for tidligt, og for at barnet er undervægtigt ved fødslen.

Du bør derfor så vidt mulig planlægge graviditet, når din sygdom er i ro og du bør fortsætte med den medicinske behandling under graviditeten.

Det er vigtigt, at du ikke, af misforstået hensyn til barnet, undlader at følge lægens ordination, fordi optimal behandling mindsker risiko for både mor og barn.

Kronisk tarmbetændelse optræder kun sjældent i barneårene. Både morbus Crohn og colitis ulcerosa er arvelige sygdomme.

Risikoen for at dit barn får en tarmsygdom i løbet af sit liv, hvis enten far eller mor har sygdommen, er hhv. ca. 3% for colitis ulcerosa og 5% for morbus Crohn. 

Hvis begge forældrene har tarmsygdommen, stiger denne risiko til ca. 35%.

Der er ingen sammenhæng mellem arvelighed og sværhedsgraden af kronisk tarmsygdom. 

Hvis sygdommen er i ro ved graviditetens start, holder den sig i ro i ca. 70% af tilfældene under hele graviditeten.

Hvis sygdommen derimod er aktiv ved starten på graviditeten, vil den forblive aktiv under graviditeten ved ca. 2 ud af 3 kvinder.

Det er vigtigst, at sygdommen er i ro før og under graviditeten.

De fleste lægemidler, som bruges ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan man fortsat tage under en graviditet. Husk altid at tale med din læge vedrørende netop din behandling og dit forløb.

Beskrivelsen af lægemidler, både vedrørende godkendelsen af lægemidlet, samt den indlægsseddel, som findes ved lægemidlet, giver nogle generelle informationer. Formålet er i størst muligt omfang at tage højde for alle situationer, hvori det enkelte lægemiddel bruges. 

Din læges anbefaling om den medicinske behandling er bestemt ud fra kendskab til netop dit sygdomsforløb og kan derfor afvige fra de officielle informationer, fordi anvendelsen af lægemidlet langt opvejer den eventuelle risiko ved indtagelsen. Husk altid at omtale overfor din speciallæge, hvis du påtænker at blive gravid eller er blevet gravid.

Hvis der under en graviditet kommer tegn på opblussen af sygdommen, kan det være nødvendigt at få foretaget kikkertundersøgelser af tyktarmen (koloskopi/sigmoideoskopi), som med forsigtighed kan foretages under hele graviditeten.

Ultralydsskanning kan ligeledes foretages under hele graviditeten.

Hvis din læge finder indikation for røntgen, CT-skanning eller MR-skanning, kan disse undersøgelser også foretages under din graviditet. 

Kapselendoskopi bør dog ikke foretages under graviditet. 

Hvis der er opblussen i din sygdom under graviditeten, skal du have medicinsk behandling efter samme retningslinjer som hvis du ikke var gravid. Dette gælder Prednisolon, Prednison, 5-ASA-præparater (Asacol, Pentasa, Mesalazin) og biologisk medicin (så som Infliximab, Adalimumab, Golimumab, Vedolizumab og Ustekinumab).

Hvis du er i behandling med Azathioprin (Imurel) når du bliver gravid, fortsættes denne behandling under din graviditet. Som udgangspunkt opstartes behandling med Azathioprin ikke under en graviditet, idet den fuld effekt af behandlingen først indtræder 2-3 måneder efter opstart.   

Behandling med Methotrexat samt de nyeste lægemidler "små molekyler" (f.eks. Tofacitinib) må ikke benyttes under graviditet. 

Ovenstående behandlinger er så effektive, at operation kun yderst sjældent kommer på tale. 

Hvis du har fået en pouch, eller hvis der er tegn på aktiv Crohn’s sygdom ved skeden, med byld eller fisteldannelse, vil du i reglen skulle føde ved kejsersnit for at mindske risikoen for komplikationer under og efter fødslen.

Beslutning om fødselsmåde vil blive taget i samarbejde med den afdeling, hvor fødslen skal foregå.

At amme barnet efter fødslen er en vigtig funktion både for mor og barn. Modermælken indeholder mange værdifulde næringsstoffer, som gavner barnets trivsel. Dette faktum bør også tages i betragtning, når amning, under medicinsk behandling for kronisk tarmsygdom, diskuteres.

En varierende (oftest meget lille) del af den medicin som du får, vil blive udskilt i modermælken. 5-ASA-præparater udsiklles kun i yderst små mængder i modermælken, hvilket også gør sig gældende for prednisolon, thiopuriner (Azathioprin, Purinethol, Purimmun) og de biologiske lægemidler (inflximab, adalimumab, golimumab, vedolizumab og ustekinumab).

I forhold til de biologiske lægemidler er de ikke designet til at blive optaget via mave-tarmkanalen. Dette ses også ved, at amning ingen betydning har for, hvor hurtigt de biologiske lægemidler udskilles i børn, som har været eksponeret for behandling under graviditeten.

Methotrexat udskilles i modermælken i så store mængder, at der er risiko for påvirkning af barnet. Derfor må man ikke amme under Methotrexat-behandling.

Der er ingen viden omkring de nye ”små molekyler” fx tofacitinib, og derfor frarådes amning under denne behandling.

Hvis du har fået biologisk medicin (fx infliximab, adalimumab, golimumab, vedolizumab eller ustekinumab) under din graviditet, må dit barn IKKE blive vaccineret med levende svækkede vacciner inden for de første 12 måneder.

Der er ingen levende svækkede vacciner i det danske børnevaccinationsprogram i løbet af de første 12 måneder. Når dit barn er 15 måneder, kan dit barn blive vaccineret med MFR vaccinen (vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) ligesom alle andre børn, der følger det danske børnevaccinationsprogram.

Hvis I i løbet af barnets første leveår, skal rejse til eksotiske lande, kan det være nødvendigt at give dit barn en levende svækket vaccine. Du skal i samråd med din speciallæge tage stilling til, om dit barn skal have taget en blodprøve, der kan måle koncentration af det biologiske lægemiddel i dit barn. Hvis der IKKE er en målelig koncentration af lægemidlet i dit barn, kan dit barn blive vaccineret, så I kan komme ud at rejse.