Jeg vil gerne aflyse min tid, da mine symptomer er helt forsvundet. Hvordan kan jeg gøre det?
Må jeg tage min faste medicin om morgenen?
- Ja, men du må IKKE tage vanddrivende tabletter og tabletter mod sukkersyge.
Jeg har spist kerner i dagene op til undersøgelsen, fordi jeg fik tiden med få dages varsel, hvad så?
- Vi er klar over, at man ikke altid kan overholde reglerne, når man indkaldes med kort varsel. Undlad kerner så længe du kan.
Må jeg tage HUSK/SylliFlor (fibertilskud) som jeg plejer op til undersøgelsen?
- Nej, du skal undgå fibertilskud fra 4 dage før undersøgelsen. Hvis du er indkaldt med kort varsel stop da behandlingen så hurtigt som muligt.
Hvorfor må jeg ikke tage jerntilskud op til koloskopien?
- Jernet gør det svært at blive tilstrækkeligt udrenset, og der dannes en grøn film på slimhinden. Hvis du er indkaldt med kort varsel stop da behandlingen så hurtigt som muligt.
Må jeg have smykker på til undersøgelsen?
- Vi anbefaler, at du ikke har smykker på til undersøgelsen, da de er elektrisk ledende og kan hænge fast, når du skal bevæge dig rundt på undersøgelseslejet.
Hvornår virker udrensningsspræparaterne?
- Som anført efter ca. 1 time, og diarré overstået efter cirka 1½-2 timer. Det kan dog være meget individuelt, hvornår udrensningspræparaterne virker. Hvis afføringen er vandtynd, så er udrensningen tilstrækkelig.
Hvad sker der, hvis jeg tager udrensningen noget tidligere end kl. 20.00 og 5 timer før afgang på dagen?
- Erfaringerne viser, at 6-7 timer efter man har taget udrensningspræparatet begynder der igen at komme almindelig afføring over i tyktarmens højre side (fra tyndtarmen). Det betyder, at lægen/skopisygeplejersken ikke kan se tarmens slimhinde og i værste fald, at udrensning og undersøgelse må gentages med ny udrensning forfra en anden dag.
Er det muligt at få foretaget koloskopi, hvis jeg har menstruation?
- Ja, det kan man sagtens. Tag evt. blot ekstra bind/tampon med herind.
Hvorfor må jeg ikke føre motorkøretøj eller cykel efter undersøgelsen? Og hvornår må jeg igen?
- Hvis du får afslappende og/eller smertestillende medicin i forbindelse med koloskopien, nedsættes koncentrationsevnen og reaktionsevnen betydeligt. Det svarer til indtag af alkohol eller rusmidler. Så af hensyn til trafik- og arbejdssikkerheden må du først føre motorkøretøj, arbejdsredskaber og cykel 24 timer efter undersøgelsen.
Kan jeg tage på arbejde umiddelbart efter en koloskopi?
- Vi anbefaler, at du holder fri i resten af dagen, så du/din krop kan komme sig ovenpå faste og udrensning.
Hvorfor har jeg fået besked om, og skal holde pause med blodfortyndende medicin, når man ellers skal fortsætte med det?
- Nogle typer blodfortyndende medicin påvirker blodets evne til at størkne så meget, at der kan opstå alvorlige komplikationer, hvis vi ikke er opmærksomme på, at du får det. Nogle gange vil vi derfor bede dig holde pause med din blodfortyndende behandling og evt. give dig noget andet i stedet.
Hvornår har jeg normalt gang i maven igen efter undersøgelsen?
- Nogle patienter oplever at have anderledes afføring (konsistens og hyppighed) lidt tid efter udrensningen, fra enkelte dage til 1-2 uger.
Er der risiko for, at jeg får afføring i bukserne på vejen her ind til jer?
- Vi har undersøgt dette og risikoen herfor er meget lille, det sker yderst sjældent.
Hvis jeg skal møde kl. 7.30 kan det så passe, at jeg skal tage 2. brev udrensning fem timer før – det vil sige kl. 02.30?
- Ja – 2. brev skal ALTID tages 5 timer, før uanset mødetidspunkt. Vi har valgt denne udrensning, da det giver det bedste undersøgelses resultat og du dermed undgår at skulle igennem endnu en udrensning.