Du skal have undersøgt, om din tarm optager vitamin B12.
Gå direkte til:
Vitamin B12 er vigtig for dannelsen af nye celler i kroppen og vitamin B12 mangel kan derfor give bl.a. blodmangel.
Ved hjælp af blodprøver måles indholdet af et af de stoffer, som transporterer vitamin B12 rundt i kroppen, før og efter indtagelse af en bestemt dosis vitamin B12. Herved kan man se, om optagelsen af vitamin B12 er normal.
Forbered dig til undersøgelsen
Du må ikke have indtaget vitamin B12 tilskud (vitaminpiller med vitamin B12 ”cobalamin”) indenfor de sidste 14 dage før undersøgelsen.
Indsprøjtning med vitamin B12 (Betolvex® eller Vibeden®) må ikke være givet de sidste 6 måneder.
Vitamin B12 tabletterne (6 stk.) udleveres i Medicinsk Klinik 2. Tabletterne indtages enkeltvis (se nedenfor) sammen med et glas juice og et mindre måltid (kiks, frugt eller brød – medbring selv dette).
På undersøgelsesdagen
Du bedes møde til blodprøvetagning på Prøvetagningen på Regionshospitalet Horsens (indgang A) via forhallen.
Om undersøgelsen
Dag 1: ___________dag, den:_____________kl.7.30 skal du møde til blodprøvetagning på Prøvetagningen. Du behøver ikke være fastende.
Husk at medbringe tabletterne. Vær opmærksom på, at du skal indtage den første tablet umiddelbart efter første blodprøve!
Dag 1: Kl. 8, 14 og 20 indtages 1 tablet vitamin B12 (á 9 mikrogram)
Dag 2: ____________dag, den:_____________kl. 8, 14 og 20 indtages 1 tablet vitamin B12 (á 9 mikrogram)
Dag 3:_____________dag, den:_____________kl.7.30 skal du igen møde til blodprøvetagning. Du behøver ikke være fastende.
Herefter er undersøgelsen slut, og du kan forvente svar efter ca. 14 dage i Medicinsk Klinik 2.
Mere information
Har du spørgsmål til undersøgelsen, kan du henvende dig til klinikkens sygeplejersker på hverdage mellem kl. 08.00 og 10.00 på nedenstående telefonnumre.
Kontakt
Medicinsk Klinik 2 - Mave-, Tarm- og Leversygdomme
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/794965
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.