En DEXA-skanning er en knoglemineralskanning, som er en måling af knoglemassen i forskellige dele af skelettet vha. røntgenstråler. Formålet er at måle kalkindholdet i knoglerne og derved vurdere deres styrke.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal kontakte den henvisende læge eller klinik, hvis du er, eller der er mulighed for, at du er gravid. Det kan have indflydelse på gennemførelse af undersøgelsen, da der er risiko for, at vi kan skade dit foster med røntgenstrålerne.
Hvis du har fået foretage en CT-skanning inden for de sidste 7 dage, hvor du har fået sprøjtet kontrast i en åre, skal du kontakte os.
På undersøgelsesdagen
Du bedes medbringe dit gule sundhedskort. Det bruger vi, når vi registrerer din ankomst.
Hvis du normalvis tager kalktabletter, skal du undlade at tage den om morgenen, den dag du skal skannes
Det er en fordel, hvis dit tøj ikke indeholder metaldele. Undgå fx tøj med lynlåse, metal- eller plastikknapper, eller bh med hægter eller bøjler.
Om undersøgelsen
Du skal ligge på et leje, mens en skanner bevæger sig henover de dele af kroppen, der skal undersøges. Der er god plads omkring dig. Det er vigtigt, at du ligger helt stille. Det gør ikke ondt at blive skannet.
Vi betjener skanneren i et rum ved siden af undersøgelsesrummet, hvorfra vi kan se dig.
Undersøgelsen varer ca. 15 minutter
Efter undersøgelsen
Der er intet ubehag og ingen forholdsregler efter undersøgelsen
Videre forløb
Svar på undersøgelsen får du hos den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Kontakt
Giv besked hvis du ikke kan komme
Hvis du ikke kan komme til den tid, vi har givet dig, så ring til os hurtigst muligt på telefon 78 42 58 85 , så vi kan tilbyde tiden til en anden patient. Telefontiden er mandag til fredag kl. 8.00 – 12.00.
Du har også mulighed for at sende en mail til os via digital post: Send sikker mail
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/795048
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.