Det kan du opleve
Kom på en guidet tur i Simulations- og Innovationscenteret hvor Medicinsk Afdeling vil demonstrere førstehjælp. Du får også selv mulighed for at prøve kræfter med hjertelungeredning på de livagtige fantomdukker samt afprøve VR-briller, som blandt andet bruges til at træne personalet i at håndtere en genoplivningssituation. Du kan også høre om hvordan man laver en ekkokardiografiundersøgelse af hjertet.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 8.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.15, 11.00, 11.45, 12.30, 13.15.
Varighed: 20-30 min.
Kom på en spændende rundvisning i hospitalets Simulations- og Innovationscenter - SIC.
Her bliver der mulighed for at bruge alle sanser, når du bliver præsenteret for avancerede livagtige robotter, både voksne og babyer.
Prøv kræfter med en KOl eller Old Age-dragt, kom og læg en sonde, fjerne 'clips' fra et 'sår' eller give insulin til en af vores robotter.
Måske møder du også vores mini bamsehospital.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 15.
Starttidspunkt for guidet tur: kl.10.15, 11.15, 12.15, 13.15.
Varighed: 35 min.
Kom med på en guidet tur i et medicinrum i hospitalets Simulations- og Innovationscenter. Ved standen i forhallen er der mulighed for, at børn selv kan at prøve at dosere ”medicin” (M&M’s) i doseringsæsker og få en doseringsæske med hjem.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 8.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.15, 10.45, 11.15, 11.45, 12.15, 12.45 og 13.15.
Varighed: 15 min.
Kom med på rundvisning i den nye analysehal og oplev hvordan en blodprøve håndteres og analyseres. Ved Blodprøver og Biokemis stand i forhallen kan du også snakke med repræsentanter fra Bloddonorerne Danmark, hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan gøre en forskel som bloddonor.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr. tur: 6-8.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.10 og herefter hvert 10. minut.
Varighed: 20 min.
Børn og voksne inviteres til en rundvisning i kapellet, hvor du kan opleve en intervalstue samt se den flotte kapelsal. Efter rundvisningen bydes der på kaffe og småkager.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 10.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.15, 11.00, 11.45, 12.30, 13.15.
Varighed: 20 min.
På den guidede tur i hospitalskøkkenet får du en unik mulighed for at komme bag om kulissen og få et indblik i et storkøkken, der til daglig producerer mad til mere end 600 patienter, pårørende og ansatte. Du kommer til at få et indblik i det arbejdende køkken, hvor du kan se hvordan maden laves fra bunden, og du kan høre om køkkenets visioner for bæredygtighed. Der vil også være mulighed for smagsprøver.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A)
Antal besøgende pr tur: 18
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.15, 10.45, 11.15, 11.45, 12.15, 12.45, 13.15
Varighed: 25 min
OBS: Denne tur egner sig ikke til personer med gangbesvær grundet risiko for glatte gulve.
Kom på guidet tur i Røntgen og Skanning og oplev en MR-scanning af forskellige frugter. Derudover kan du være med til at gætte hvad røntgenafdelingens bamse har spist, når de tager et røntgenbillede af bamsens mave. Du kan også tage din egen bedste bamse med under armen og være med til at tage et røntgenbillede af den.
I Røntgen og Skanning kan du også være med til at planlægge en CT-scanning på helkropsfantomet Anton, og opleve hvor hurtigt det går at scanne en brystkasse og mave.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A)
Antal besøgende pr tur: 10
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.15, 10.45, 11.15, 11.45, 12.15, 12.45, 13.15
Varighed: 30 min
Guidet tur i hospitalets kælder
Oplev en guidet tur i hospitalets kælder. På turen vil du blandt andet opleve hvordan vask af en hospitalsseng foregår samt få viden om hvordan hospitalet arbejder med affaldssortering. På turen kan du også opleve håndtering af varebestilling og organisering af varer. Der bliver også mulighed for at prøve de forskellige hospitalsuniformer, man som ansat bærer på hospitalet. Når turen afsluttes, kan du afprøve din viden om Service og Teknik i deres tips en 13’er-konkurrence på deres stand i forhallen. Hvis du er heldig, vinder du en præmie.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 20.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.15, 11.00, 11.45, 12.30, 13.15.
Varighed: 45 min.
Guidet tur bag facaden
Kom med sektionslederen for Teknisk Afsnit på en guidet tur, hvor du kommer bag facaden og oplever de tekniske og praktiske værksteder, der er med til at holde hospitalet kørende.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 8.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.30, 11.15, 12.00.
Varighed: 20 min.
Oplev en demonstration af de remedier som personalet bruger, når de skal anlægge gips og bandager.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A).
Antal besøgende pr tur: 4.
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.00, 10.30, 11.00, 11.30, 12.00, 13.00, 13.30.
Varighed: 20 min.
Kom ind og se en sengestue på Ortopædkirurgi. Her er der mulighed for, at blive klogere på de hjælpemidler, man kan få brug for, hvis man brækker et ben eller en hofte. Der bliver mulighed for selv at afprøve hjælpemidlerne, og opleve hvordan det fx føles at blive flyttet med en lift.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A)
Antal besøgende pr tur: 4
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.00, 10.30, 11.00, 11.30, 12.00, 13.00, 13.30.
Varighed: 20 min
Hvordan ser der egentlig ud på en operationsstue? Det kan du få et indblik i, når Dagkirurgien åbner en af deres operationsstuer til et kig bag facaden.
Opsamlingspunkt: Forhallen ved hovedindgangen (A)
Starttidspunkt for guidet tur: kl. 10.30, 11.30, 12.30, 13.30
Antal besøgende pr. tur: 15
Varighed: 15 min.
"Kom og mød fremtidens sygeplejersker. Sammen med sygeplejestuderende fra VIA kan du lære at måle puls og iltmætning samt prøve at give en injektion. Du får også mulighed for at møde vores patientrobot og høre mere om uddannelsen til sygeplejerske.
Hvordan kan kulturinitiativer bruges som sundhedsfremme, og hvad er Kulturhospitalet? Det kan du høre meget mere om ved Musik- og Balletskolen Horsens' stand i forhallen.
Hvad er dialyse, og hvordan er det at være patient i dialysebehandling? Det kan du få meget mere at vide om ved at besøge Dialysens stand i forhallen. Her kan du blandt se, hvordan en dialysemaskine virker og hjælpe med at passe fantomdukken ”Birthe”, der er i dialyse. Der vil også være et børneområde, hvor man kan rense ”blod” med perler samt farvelække flotte tegninger.
Kom og se en film fra Akutafdelingen om patients vej ind i det akutte forløb på hospitalet. Der vil være mulighed for at snakke med personale fra afdelingen og stille spørgsmål til livet og dagligdagen i Akutafdelingen.
Kom og oplev hvordan vi passer på klimaet ved at minimere forbruget af fx lejepapir og engangsservice. Og få en snak med hospitalets bæredygtighedskonsulent om, hvordan vi på hospitalet arbejder med bæredygtighed.
Er du nysgerrig på de mange elever og studerende fra forskellige sundhedsprofessioner, som tager en del af deres uddannelse på Regionshospitalet Horsens? Så besøg Det Tværprofessionelle Uddannelsesråds stand i forhallen.
Her kan du prøve og opleve noget af det træningsudstyr og hjælpemidler, der flittigt bliver brugt til at hjælpe hospitalets patienter godt på vej - både under og efter en indlæggelse.
Kig forbi Livsstilscenterets stand og vær med i en gang twisterspil for både børn og voksne. Bliv inspireret til nye yoga/tibitaner-øvelser, og smag de lækre snacks fra Livsstilscenterets eget køkken. Du kan også få en snak med en tidligere patient på Livsstilscenteret.
Hvilke opgaver varetager medarbejderne i Informationen på hospitalet? Det, og meget mere, kan du blive klogere på ved at besøge Informationens stand i forhallen, hvor de blandt andet vil fortælle om alarmsystemet, hjertestopalarmen og traumekald.
Besøg hospitalets vigtige frivilligordning ved deres stand i forhallen. Kom og hør hvordan de frivillige spiller en stor rolle for hospitalet.
Hvad er velfærdsteknologi, og hvordan bruger man velfærdsteknologi i arbejdet som social- og sundhedsmedarbejder?
Kl. 10.30 + 11.30 + 12.30 + 13.30 er der mulighed for at prøve VR-Briller.
– Få indblik i et liv med demens eller oplev, hvordan det føles, når kroppen ikke virker (for voksne).
Kl. 11.00 + 12.00 + 13.00 kan du prøve at lave dit eget kunstige sår
– Men pas på, du ikke bliver forskrækket over, hvor ægte det ser ud (for børn og voksne).
Besøg lungeklinikkens stand i forhallen og bliv klogere på hvordan man laver en lungefunktionsundersøgelse. Der vil være mulighed for at få målt sin egen lungefunktion, og du kan også være med til at måle din egen iltmætning. Derudover vil medarbejderne fra lungeklinikken demonstrere forskellige inhalationstyper.