Din fertilitet nu og i fremtiden

Fertilitetsrådgivningen er et tilbud i Region Midtjylland, som foregår ved Fertilitetsklinikkerne på Regionshospitalerne i Skive og Horsens.

Her kan du få en individuel vurdering af din fertilitet og en rådgivning i forhold til, hvad du selv kan gøre for at bevare og eventuelt forbedre fertiliteten. Du kan desuden få information om mere generelle faktorer, der har betydning for mænds og kvinders fertilitet.

Du kan henvende dig uanset om du er mand eller kvinde og du kan komme alene eller sammen med en partner.

Du skal ikke have en henvisning fra din praktiserende læge, men kan selv bestille en tid ved Fertilitetsrådgivningen.

For at kunne benytte tilbuddet om fertilitetsrådgivning skal du:

  • Bo i Region Midtjylland
  • Være mellem 18-40 år, hvis du er kvinde, og mellem 18-45 år, hvis du er mand.

Du kan IKKE anvende tilbuddet om fertilitetsrådgivning hvis:

  • Du allerede ved, at du har et fertilitetsproblem
  • Du har en gynækologisk sygdom/tilstand (f.eks. nyopstået blødningsforstyrrelse)
  • Du og din partner har forsøgt at blive gravid i mere end 1 år
  • Det er vejledning om prævention, du ønsker.

Tilbuddet hos os er udelukkende en rådgivning i forhold til din nuværende og fremtidige fertilitet. Derfor kan du ikke komme i fertilitetsbehandling via Fertilitetsrådgivningen. Hvis du har brug for fertilitetsbehandling, vil du i stedet være bedre og hurtigere hjulpet ved at kontakte din praktiserende læge.

Du skal også kontakte din praktiserende læge i stedet for Fertilitetsrådgivningen, hvis du ønsker vejledning omkring prævention eller har brug for udredning i forhold til et gynækologisk symptom.

Rådgivning af kvinder

Rådgivning af mænd

Tilmelding i Region Midtjylland

Fertilitetsrådgivningen foregår på Fertilitetsklinikkerne på Regionshospitalerne i Skive og Horsens. Du bestemmer selv, hvilken af klinikkerne du ønsker rådgivning hos.

I Skive afholdes rådgivningen kl. 15.00-18.00 i ulige uger.

I Horsens har vi åbent kl. 15.30-18.30 på en onsdag i den første halvdel af måneden.

Der kan forekomme enkelte afvigelser fra dette.

Vi holder lukket i vinterferien (uge 7), uge 28-29-30-31, efterårsferien (uge 42) samt i forbindelse med jul og nytår.

Du kan ikke møde op uden at have aftalt en tid med os i forvejen.

Hvis du kommer alene er der afsat ½ time til din rådgivning og hvis I kommer som et par er der i alt afsat 1 time til jer.

Fertilitetsrådgivningen i Region Midtjylland er et tilbud, der ikke er omfattet af den såkaldte behandlingsgaranti. Der er derfor ingen garanti for, at du kan få tilbudt fertilitetsrådgivning indenfor en bestemt tidshorisont. Tiderne vil blive fordelt efter ”først til mølle”-princippet og i tilfælde af stor efterspørgsel, kan der være perioder med lang ventetid.

Tilmelding i Horsens

OBS: Der er utrolig stor efterspørgsel på fertilitetsrådgivningen og vi er glade for den store interesse, ventetiden er dynamisk, men for tiden er den på mindst 2 år.

Man kan kun tilmelde sig Fertilitetsrådgivningen ved at sende en mail til Fertilitetsklinikken og du kan kun tilmelde dig ét sted (enten Skive eller Horsens).
Send sikker mail til Fertilitetsklinikken (kræver nem-ID eller MitID).

Når du tilmelder dig, skal du oplyse dit CPR-nummer og telefonnummer. Hvis du ønsker rådgivning sammen med din partner, skal du også oplyse din partners CPR- og telefonnummer.

Hvis der er perioder, fx udenlandsrejse eller ferie, hvor du ikke har mulighed for at møde til Fertilitetsrådgivningen, må du gerne skrive det i mailen.

Hent appen Emento

Når du har sendt en tilmeldingsmail, skal du samtidig hente appen EmentoEmento-ikon. Hvis I kommer som par, skal I begge downloade app'en. Når vi har tildelt dig en tid til Fertilitetsrådgivning, vil du i Emento-appen modtage indkaldelsen og mere information om dine aftaler og selve rådgivningen. Der kan gå 1-4 uger fra du sender os en mail til du hører fra os.

Der vil i perioder være ventetid på konsultationen. Vi har ikke mulighed for at skrive dig på en afbudsliste, men hvis vi modtager et afbud, vil du måske opleve, at vi kontakter dig og spørger om du har lyst til at møde op på et tidligere tidspunkt end den dato, du først har modtaget.

Hvis der er omstændigheder, der gør, at du ikke længere har behov for fertilitetsrådgivning, bedes du kontakte os snarest muligt.

Du kan IKKE anvende tilbuddet om fertilitetsrådgivning hvis

  • Du allerede ved, at du har et fertilitetsproblem
  • Du har en gynækologisk sygdom/tilstand (f.eks. nyopstået blødningsforstyrrelse)
  • Du og din partner har forsøgt at blive gravid i mere end 1 år (hvis kvinden er over 35 år da kun forsøgt graviditet i ½ år)
  • Det er vejledning om prævention, du ønsker.

Tilbuddet hos os er udelukkende en rådgivning i forhold til din nuværende og fremtidige fertilitet. Derfor kan du ikke komme i fertilitetsbehandling via Fertilitetsrådgivningen.

Hvis du har brug for fertilitetsbehandling, vil du i stedet være bedre og hurtigere hjulpet ved at kontakte din praktiserende læge.

Du skal også kontakte din praktiserende læge i stedet for Fertilitetsrådgivningen, hvis du ønsker vejledning omkring prævention eller har brug for udredning i forhold til et gynækologisk symptom.

Tilmelding i Skive

Ventetid:

Der er utrolig stor efterspørgsel på fertilitetsrådgivningen, og ventetiden er på nuværende tidspunkt ca. 2 år. Vi har ikke mulighed for at skrive dig på en afbudsliste, men hvis vi modtager et afbud, vil du måske opleve, at vi kontakter dig.

Hvis du bliver gravid i ventetiden, er det vigtigt, at du giver klinikken besked hurtigst muligt. 

Tilmelding:

Du kan kun tilmelde dig fertilitetsrådgivning via nedstående link:

Tilmelding til fertilitetsrådgivning i Skive (kræver nem-ID eller MitID).

Vær opmærksom på at du kun kan tilmelde dig et sted, enten i Horsens eller  Skive.

Når du tilmelder dig, skal du oplyse dit CPR-nummer og telefonnummer.

Hvis du ønsker rådgivning sammen med din partner, skal du også huske at oplyse din partners navn, CPR-nummer og telefonnummer.

Hent appen Emento

Hvis I kommer som par, skal I begge downloade app'en, Emento Emento-ikon.

Når vi har tildelt dig en tid til Fertilitetsrådgivning, vil du i Emento-app'en modtage indkaldelsen og mere information om dine aftaler og selve rådgivningen.