Flere behandlinger og hjælp til barn nr. 2
Det er med stor glæde for os, at vi i denne tid oplever politisk interesse og vilje til at løfte fertilitetsområdet.
Foreløbig er der på finansloven afsat 45 mio. kr., som er øremærket til at give flere forsøg. Der er endnu ingen konkrete udmeldinger om, hvordan pengene skal fordeles og vi kender endnu ikke retningslinjerne for, hvordan det skal praktiseres. Indtil da er det fortsat i udgangspunktet de 3 stimulationer som tilbydes.
I statsministerens nytårstale blev et forslag præsenteret om at tilbyde behandling til barn nr 2. Dette er også meget glædeligt. Dette er endnu ikke vedtaget. Indtil da kan vi fortsat kun tilbyde ny stimulationsbehandling til 1. fælles barn.
Det er naturligvis fortsat muligt at anvende nedfrosne æg til barn nr 2 (3).
Hold øje med Nyheder fra klinikken på vores hjemmeside, hvor vi vil informere, så snart vi ved mere.
Det er muligt at abonnere på nyheder.