Selve fødslen

Hvad er veer?

Veer er sammentrækninger af livmodermusklen. Formålet med veer er, at få din livmodermund til at udvide sig og skubbe barnet ned gennem bækkenet. Ofte begynder det med, at veerne er uregelmæssige både med hensyn til, hvor lang tid de varer, hvor kraftige de er, og hvor længe der er mellem dem.

Uregelmæssige veer

Uregelmæssige veer kan vare helt op til et døgn og denne fase er oftest den længste fase af fødslen for førstegangsfødende. Denne periode kan godt være trættende, og af og til kan du synes, at det gør så ondt, at det må være rigtige veer. Det bedste, du kan gøre for dig selv er, at forsøge at få hvilet så meget som muligt og lade være med at gå for meget op i, hvor regelmæssige veerne er.

I startfasen kan du opleve, at sammentrækningerne forsvinder igen lige så hurtigt, som de kom. Især hvis det er første gang, du skal føde, kan du godt have nogle dage med småveer, inden det går rigtigt i gang. Det kan derfor være svært præcist at sige, hvornår du er i fødsel. Så længe du føler dig tryg derhjemme, er det det rigtige at blive hjemme.

Ring til fødeafsnittet

Er du førstegangsfødende, skal dine veer have været regelmæssige med 3-5 min interval og med varighed af 1 min i 2-4 timer.

Er du flergangsfødende, skal dine veer have været regelmæssige med 5-10 min interval af ca. 1 min varighed i 1-2 timer.

Du er naturligvis velkommen til at være hjemme i længere tid, hvis du har det godt med det.

Undervejs i denne periode, er du altid velkommen til at ringe til os og snakke med en jordemoder om, hvordan du har det, og hvad du skal gøre på fødeafsnittets tlf. 78 42 99 03 eller til din jordemoders vagttelefon, hvis du går i kendt jordemoder ordning.

Forebyggelse af bristninger

Hvad gør jordemoderen?

Jordemoderen støtter dit mellemkød (huden mellem skedeindgangen og endetarmsåbningen) under fødslen af barnet for at forebygge bristninger. Det gør ikke mere ondt at føde, når man får en bristning.

Vi har i nogle år arbejdet med, at jordemoderen bruger en særlig teknik, når barnet fødes, og vi har haft succes med at reducere antallet af bristninger, som involverer endetarmsmusklen. For dig som fødende indebærer det, at jordemoderen støtter mellemkødet med et fast pres, når barnets hoved fødes, og hun vil holde let igen på barnets hoved, så det fødes langsomt og roligt.

Vejledning og muligheder under fødslen

Du vil blive vejledt i at gispe og puste, så barnets hoved fødes så skånsomt som muligt. For at vi kan se udgangen af fødselsvejen og støtte mellemkødet bedst muligt med ovennævnte metode er det nødvendigt, at du føder i sideleje eller er halvt siddende.

Du kan sagtens bruge andre føde- og hvilestillinger undervejs. Det kræver blot, at du de sidste 4-5 veer er halvt siddende eller ligger på siden. Ved at bruge denne teknik kan vi se, at din risiko for større bristninger er mindre.

Ønsker du at føde i badekarret eller i en anden stilling, kan det også lade sig gøre. Jordemoderen vil fortsat samarbejde med dig om at skåne dit mellemkød så meget som muligt.

8 ud af 10 bliver syet efter fødslen

Det er almindeligt, at du skal syes efter en fødsel. 8 ud af 10 førstegangsfødende har behov for at blive syet efter fødslen. De fleste bristninger er mindre rifter. Det er almindeligt, at bristningerne er mindre i omfang jo flere fødsler, som du har bag dig.

Typer af bristninger

Du kan få smårifter i skamlæberne, som enten kan hele uden syning eller som skal syes. Bristninger i mellemkødet inddeles i grad 1-4. Grad 1 bristningen er en overfladisk rift i mellemkødet uden involvering af muskelvæv. Grad 2 er en bristning, hvor musklen omkring skedeåbningen skal syes sammen. Grad 3 og 4 er bristninger, som involverer mere eller mindre af endetarmsmusklen. 3 % af alle fødende får en grad 3, mens grad 4 er mere sjældent (færre end 0,5 %).

Læs om hvad der skal ske, hvis din endetarms lukkemuskel brister under fødslen.

Heling

Tråden, som du bliver syet med, opløser sig selv inden for 1-2 måneder. Du skal derfor ikke have fjernet stingene. I den første tid kan du holde såret rent ved at skylle dig under toiletbesøg. Brug f.eks. en vandflaske. Det er normalt at føle tyngde, hævelse og ømhed i op til nogle uger efter fødslen. Det er også normalt, at det kan klø under heling.

Du kan bruge kolde omslag (hygiejnebind, som har været i fryseren) som lindring og mod hævelse. Du kan tage 1 g Paracetamol mod smerter op til 4 gange dagligt.

Hvis du har stærke smerter eller stramhed omkring bristningen en uge efter fødslen, bør bristningen tilses af en jordemoder eller læge. Du skal reagere så hurtigt som muligt, for det er svært at sy en bristning om, hvis der er gået for lang tid.

Du kan genoptage sexlivet, når du har lyst til det. Vær ikke bange for, at i kan gøre skade. Brug kondom for hygiejnens skyld i de første 8 uger efter fødslen, gå forsigtigt frem for komfortens skyld og brug evt. glidecreme, da det er normalt at opleve tørhed i skeden i barselsperioden. Hvis du har fået et fødselsklip eller en grad 3 eller 4 bristning anbefaler vi dog, at I venter en måned.