Jambalaya
Ingredienser
6 personer.
- 200 g hamburgerryg, kogt
- 2 spsk olie
- 1 stor løg (210 g)
- 240 g bladselleri
- 1 mellem peberfrugt, grøn (180 g)
- 1 stk squash (285 g)
- 3 fed hvidløg
- 240 g ris, parboiled
- 55 g majs
- 240 g flåede tomater, dåse
- 1 terning klar bouillon
- 4 dl vand
- 200 g rejer, frost
- 15 g purløg
- 15 g chilisauce
- 1 tsk timian, tørret
- 2 stk laurbærblade
- 0,5 tsk cayennepeber
Tip!
Server fx. jambalaya sammen med gulerodsråkost samt frisk frugt.
Jambalaya holder sig 2-3 dage i køleskabet.
Fremgangsmåde
Løg, bladselleri, peberfrugt og squash renses og skæres i grove tern.
Skær kødet i tern og brun det i 1 spsk olie i en wok eller gryde.
Tag kødet op, tilsæt 1 spsk olie og svits grøntsagerne (undtagen majs).
Tilsæt stødt cayennepeber og knust hvidløg til grønsagsblandingen.
Tilsæt ris og lad dem svitse med i 5 min.
Tilsæt herefter majs sammen med det brunede kød.
Tilsæt tomater, chilisauce, bouillon, timian og laurbærblade.
Bring det hele i kog ved svag varme indtil risene har optaget al væsken, ca. 15
min.
Tilsæt rejerne og tag gryden af varmen.
Lad retten trække i 10 min., før den serveres med hakket purløg.
Næringsindhold
Energi pr. 100 g: 82 kcal
Fedt pr. 100 g: 2,07 g
Kulhydrat pr. 100 g: 10,7 g
Kostfibre pr. 100 g: 0,93 g
Salt, NaCl pr. 100 g: 0,54 g