Ingredienser

6 personer.

  • 600 g laks - 6 stykker á ca 100 g pr stk.
  • 2 fed hvidløg
  • 15 g persille
  • ½ mellem frisk chili
  • 90 g æble (1 mellem)
  • 85 g løg (1 mellem)
  • 30 g mandel
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids peber

Tip!

Server fx krydret stegt laks med mandeldrys sammen med kartoffel-rodfrugtfad og dilddressing.

Er fryseegnet.
Du kan også bruge hasselnødder eller valnødder i stedet for mandler.

Fremgangsmåde

Hak hvidløg, persille og chili fint.

Skær løg og æble i tern og hak mandlerne groft.

Lakseportionerne lægges i et ovnfast fad.

Hvidløg, persille, chili, æbler, løg, mandler, salt og peber blandes sammen og
fordeles på laksestykkerne.

Bages i ovnen ved 175 °C varmluft i ca. 20 min.

Næringsindhold

Energi pr. 100 g: 160 kcal

Fedt pr. 100 g: 9,38 g

Kulhydrat pr. 100 g: 3,06 g

Kostfibre pr. 100 g: 0,87 g

Salt, NaCl pr 100 g: 0,15 g