Ingredienser

6 personer.

  • 450 g græskar, hokkaido
  • 100 g løg, rå
  • 1 dl røde linser, tørrede
  • 3 mellem fed hvidløg
  • 15 g karrypasta, rød
  • 5 g ingefær
  • 700 g vand
  • 350 g flåede tomater
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk rapsolie
  • 10 g hønsebouillion i tern

Drys

  • 60 g hytteost 4,5%
  • 6 spsk græskarkerner
  • 50 g græskar, hokkaido

Tip!

Hvis der er græskar til overs, kan de bages med i ovnen og bruges til en
salat dagen efter.

Fremgangsmåde

Hak løg, hvidløg, ingefær. Steg det i en gryde med olie. Det behøves ikke at blive hakket fint, da suppen skal blendes.
Tilsæt karrypasta.
Vask og del græskaret. Fjern kernerne fra græskaret med en ske.
Skær hokkaidogræskaret i tern og kom det i gryden og steg det 1 minut. Tag et stykket fra til pynt og skær i mindre stykker og bag det i ovnen på 180 grader.
Tilsæt flåede tomater og vand. Lad det koge til græskaret er næsten mørt.
Skyl de røde linser i en sigte og tilsæt dem suppen. Lad suppen koge videre i 15-20 minutter.
Når græskaret er mørt og linserne udkogte, blendes suppen. Kom suppen
tilbage i gryden og smag til med citron, salt og peber.
Pynt suppen med græskarkerner og hytteost.

Næringsindhold

Energi pr. 100 g: 57 kcal

Fedt pr. 100 g: 2,51 g

Kulhydrat pr. 100 g: 4,97 g

Kostfibre pr. 100 g: 1,73 g

Salt, NaCl pr. 100: 0,46 g