Når du efter tilmeldingen har fået brev i din eboks med bekræftelse på, at vi kan tilbyde behandling i den aktuelle cyklus, skal du bestille donorsæd:
VIGTIGT!
Bestilling af donorsæd skal gøres senestden efterfølgende mandag (mandagen efter du har fået bekræftet at du har fået en plads til behandling).
Hvis sædbanken ikke modtager din bestilling rettidigt, kan behandlingen ikke gennemføres.
Du skal bestille en donor hver gang du starter en ny behandling (uanset donortype)
Når Fertilitetsklinikken har modtaget den bestilte donorsæd, sender vi en besked om dette i din e-boks.
Sådan gør du
Valg af anonym donor
Sædbankerne har anonymiseret donorerne og vi har ikke kendskab til donors identitet. Han kendes kun under et sæddonornummer og der er derfor ikke et CPR-nummer.
På grund af anonymiteten, er der ikke mulighed for, at hverken patienter og børn på den ene side eller donor på den anden side, kan få oplysninger om hinandens identitet fra klinikken - nogensinde.
Du vælger donor ud fra ønsket hudfarve, højde, vægt, hår- og øjenfarve (basisprofil).
Valg af udvidet profil
Donor er ikke kendt af dig, som modtager sæden på donationstidspunktet.
Donor giver oplysninger om erhverv, fritidsinteresser, uddannelse og lignende på donationstidspunktet
Valg af åben donor
Donor er ikke kendt af dig, som modtager sæden på donationstidspunktet.
Donor har givet yderligere oplysninger om sig selv på donationstidspunktet (se udvidet profil).
Donor har tilladt, at barnet, når det fylder 18 år kan indhente oplysninger om donors identitet i sædbanken.
Valg af kendt/dedikeret donor
Donor er kendt af dig eller din partner (ven, bekendt, familiemedlem).
Den kendte sæddonor udfylder et spørgeskema og inviteres til samtale med en læge i fertilitetsklinikken. Lægen sikrer, at donor er fysisk og psykisk rask, samt at der ikke er kendte alvorlige, arvelige sygdomme i nærmeste familie (forældre, søskende og egne børn). Det gælder både fysiske/psykiske sygdomme.
Donor testes for HIV, smitsom leverbetændelse og syfilis.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/763212
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.