Din livsstil er vigtig (kost, rygning, alkohol, motion), når du prøver at blive gravid. Læs mere på hjemmesiden.

På vores hjemmeside kan du læse information om, hvad du og din partner (mandlig og kvindelig) skal tjekkes for, inden du kan begynde på behandling.

Til inseminationsbehandling anvender vi donorsæd fra European Sperm Bank eller fra Cryos International Sædbank. Sædbankerne har nøje vurderet sæddonorerne gennem samtaler med en læge og via et spørgeskema. De donorer, som ikke har arvelige sygdomme, misdannelser mv. i deres slægt kan godkendes som donor. Trods forsigtighedsregler er en arverisiko ikke udelukket. Dog er risikoen for arvelige sygdomme hos sæddonorer mindre end hos gennemsnittet af danske mænd. 

Sædkvaliteten er bedømt, som værende normal og egnet til nedfrysning.

Desuden tages der blodprøver for at sikre et normalt antal kromosomer.

Læs mere på European Sperm Banks hjemmeside og Cryos International Sædbanks hjemmeside. 

Donor bliver podet for gonoré og clamydia, og der tages blodprøver for at tjekke donorerne for syfilis og smitsom leverbetændelse.

Sæddonorerne bliver desuden udspurgt om de hører til risikogrupperne for HIV-smitte, som kan føre til AIDS. Donorerne testes for HIV-antistof før nedfrysning og igen efter, at sæden har været opbevaret nedfrosset i 6 måneder. På denne måde sikrer sædbankerne på bedste vis mod smitte med HIV. 

Alle danske fertilitetsklinikker er af Sundhedsstyrelsen pålagt, at videregive følgende information til patienter, som modtager insemination med donorsæd:

“AIDS er en meget alvorlig, smitsom sygdom, der ødelægger kroppens forsvar mod infektionssygdomme og visse kræftsvulster. Sygdommen skyldes et virus, som kan forekomme i blandt andet sæd. Man har i videst mulig omfang sikret sig, at donorerne ikke har haft en adfærd, der indebærer risiko for at være smittet med HIV. Herudover undersøges donorerne med blodprøver for HIV-infektion før godkendelse. Sæden anvendes først, når den har været opbevaret nedfrosset i mindst 6 måneder, og der på ny er udført blodprøve af donor for HIV infektion for at udelukke, at donor i denne periode har udviklet antistoffer mod HIV. Til trods for disse sikkerhedsforanstaltninger kan en helt minimal risiko for overførsel af HIV ikke udelukkes”.

Du har mulighed for at vælge om du vil benytte en anonym eller ikke-anonym donor. Der findes følgende former for donorer:

• anonym donor
• donor med udvidet profil
• åben donor
• kendt/dedikeret donor

På Fertilitetsklinikkens hjemmeside kan du læse mere om Valg og bestilling af sæddonor. 

På Fertilitetsklinikken ved vi, at der kan være mange følelser og overvejelser forbundet med at være i fertilitetsbehandling – og når du/I beslutter jer for at bruge donorsæd. Dine overvejelser kan omhandle alt fra dannelsen af barnets identitet til den genetiske arv eller noget helt tredje. Måske ser du de sociale relationer som det afgørende, hvor du kan være påvirket af holdninger hos dine nærmeste og i samfundet. Uanset hvad du beslutter dig for at vælge, kan det være en hjælp for dig at tænke, at det perfekte valg af donor måske ikke findes. Du kan tage det bedste mulige valg ud fra dine egne overvejelser under de givne omstændigheder.

Du kan læse mere på hjemmesiden omkring hvordan du giver dit samtykke til behandling.

Når du er klar til at tilmelde dig behandling, kan du læse mere om tilmelding på hjemmesiden.

• Dag 1: Tilmelding til behandling på 1. menstruationsdag.
• Dag 10-12: Ultralydskanning for at se hvornår 'månedens æg' (follikel) i din æggestok er modent eller om vi skal se dig igen til en ny skanning nogle dage senere.
• Når folliklen har den rigtige størrelse: Ægløsningssprøjte (Ovitrelle).
• 1-2 dage efter Ovitrelle: Insemination.

Hvis lægen vurderer, at dine chancer er bedst med hormonstimulation sker dette ved behandling med clomifencitrat (tabletter) og evt. suppleret med indsprøjtning af hormonet FSH.

• Dag 1: Tilmelding til behandling på 1. menstruationsdag.
• Dag 3-7: 1-2 tabletter clomifencitrat eller Letrozol dagligt, fordelt morgen (og aften). Dosis ordineres individuelt *. Tabletterne får din krop til at danne mere FSH, et hormon, som fremmer ægdannelsen.
• Dag 8-9: Evt. FSH-hormon *. Se dosis på skema. Indsprøjtningen skal tages sent om eftermiddagen eller om aftenen på samme tid hver dag (plus/minus en time). Indsprøjtningen gives under huden i maveskindet.
• Dag 10-12: 1. konsultation: Skanning for at se, om behandlingen har ført til dannelse af det ønskede antal follikler (ægblærer) i dine æggestokke. Hvis folliklerne ikke er modne, planlægges en ekstra skanning et par dage senere.
• Når folliklerne har den rigtige størrelse: Ægløsningssprøjte (Ovitrelle).
• 1-2 dage efter Ovitrelle: Insemination.

*) Der kan være individuelle variationer. Du skal tage præparat og dosis efter det stimulationsskema, du har modtaget i e-Boks ved tilmelding til behandling.

Til inseminationen er det en læge eller sygeplejerske, der foretager proceduren. Selve inseminationen foregår ved at et tyndt plastikrør med den oprensede sæd placeres i livmoderen. Du kan sammenligne proceduren med en almindelig gynækologisk undersøgelse og tager kun få minutter.

Vi anbefaler generelt, at du lever så normalt som muligt efter inseminationen. Du må gerne motionere, men du bør tage dine forholdsregler særligt i starten af graviditeten. Flere undersøgelser tyder på, at risikoen for ufrivillig abort øges i starten af graviditeten, hvis du dyrker bestemte former for motion eller belaster kroppen mere end du plejer. Det kan f.eks. være jogging, boldspil, workout/fitness og ketchersport. Derfor anbefaler vi rolig fysisk aktivitet som f.eks. svømning, cykling, gang/vandring og ridning. Denne anbefaling gælder til 18. graviditetsuge. 

Vi oplever, at der er nogle patienter (5-10%), som reagerer meget kraftigt på hormonbehandling og producerer mere end 3-4 follikler. I sådan et tilfælde kan man:

• aflyse den igangværende behandling
• tømme væsken fra de overskydende follikler med en kanyle
• skifte over til ægtransplantation (IVF), hvor æggene tages ud og befrugtes i laboratoriet, hvorefter et befrugtet æg lægges op i livmoderen 5 dage senere.

Inseminationsbehandling medfører en risiko/chance for tvillingegraviditet – og i yderst sjældne tilfælde ses trillingegraviditeter. Ved trillingegraviditeter vil en fosterreduktion/abort på det ene af de tre fostre være en mulighed.

Risiko ved tvillingegraviditet

Lægefagligt er det bedre at føde ét barn ad gangen frem for tvillinger. Der vil altid være en lille risiko, når man føder børn for, at der sker noget. Men risikoen er større, hvis man føder tvillinger. Ved tvillingegraviditet er der større risiko for bl.a. for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og kejsersnit. For tidlig fødsel øger risikoen for, at barnet skal starte sit liv med indlæggelse på afdeling for for tidlig fødte; jo tidligere født, jo flere indlæggelsesdage og flere komplikationer.

Eksempler på komplikationer ved for tidlig fødte børn er: iltmangel under fødslen, hjerneblødning og dårlig lungemodning, som kan føre til et syndrom med lungesvigt (respiratorisk distress syndrom, RDS). For tidlig fødte børn er oftere syge og har oftere infektioner. Komplikationer der kan give varige mén for barnet og være en hård belastning for familien. Læs mere her om For tidlig fødsel.
Graviditeten er også en hårdere belastning for kvinden, hun skal gå på barsel tidligere, og der er flere kontroller i graviditeten.

Langt de fleste kvinder får ingen bivirkninger af hormoner. De hyppigste bivirkninger er:

• humørsvingninger
• kvalme
• varmefornemmelse
• brystspænding
• tågesyn
• ledsmerter 

Disse bivirkninger er forbigående.

I en stor registerundersøgelse i Danmark samt i andre internationale undersøgelser har hormonbehandling ikke vist, at det øger risikoen for kræft i æggestokkene.

14 dage efter inseminationen skal du tage en graviditetstest – også selvom du muligvis bløder. Du kan godt være gravid og samtidig bløde.

Vi har en forventning om, at ca. 15-20 % bliver gravide per cyklus. Denne succesrate afhænger af flere ting f.eks. kvindens alder.

Du kan læse mere om klinikkens resultater på hjemmesiden

Hvis du står med en positiv graviditetstest, kan du skrive til klinikken og bestille en tid til en ultralydsskanning 5-6 uger efter inseminationen.

Skanningen vil vise, om det er en levende graviditet. På dette tidspunkt kan vi se fosterets størrelse og om hjertet slår. Der er en risiko for spontan abort efter inseminationsbehandlingen – ligesom ved spontant opnåede graviditeter (15-20%). Graviditet udenfor livmoderen kan forekomme i ca. 2 % af tilfældene.

Hvis graviditetstesten er negativ, kan du starte på ny behandling. Planen for denne behandling planlægges på inseminationsdagen og en ny tilmelding foregår som ved tidligere behandling.

Du bør overveje om dit kommende barn skal have helsøskende, da det er muligt at reservere donorsæd til behandlinger efter din første graviditet. Det er vigtigt, at du tager stilling til dette tilbud, når der ved en graviditetsskanning er konstateret en levende graviditet.

På klinikken kan du få udleveret materiale om reservation af donorsæd og få oplyst donornummer eller navn. Du står selv for udgifterne forbundet med reservation af sæd.

Hvis det kommende barn mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide er arveligt eller kan være sket grundet smitteoverførsel, er det vigtigt, at du melder tilbage til klinikken eller den sundhedsperson, som har behandlet dig. På denne måde kan der tages stilling til om denne donor fortsat kan anvendes. Ligeledes er vi forpligtede til at informere og rådgive et myndigt donorbarn om denne viden. Trods sædbankens screening er risikoen aldrig nul.

Når et barn fødes, påtager en mand sig faderskabet ved anvendelse af donorsæd til insemination af hans hustru/samlever.

Er du gift med en mand, er manden automatisk den juridiske far, men i alle andre tilsvarende parforhold, skal partneren (mand/kvinde) vedkende sig faderskabet/moderskabet over for myndighederne (Familieretshuset) efter barnets fødsel.

Ved enlige kvinder kan vi udlevere en attest på, at graviditeten er opnået via anvendelse af donorsæd, som herefter kan anvendes over for myndighederne ved barnets fødsel.

Kvinder, der lever i et forhold til en anden kvinde kan få de samme rettigheder og forpligtigelser over for barnet – ligesom faderen i et heteroseksuelt forhold.

Læs mere på Familieretshuset om faderskab og medmoderskab, hvor I kan finde en samtykkeblanket, som skal udfyldes og afleveres på klinikken inden behandlingsstart.

Donorer, som udelukkende donorer til én bestemt kvinde (kendt/dedikeret donor), vil blive anset for far til barnet, såfremt at der er tale om en enlig kvinde eller en kvinde med en kvindelig partner.

En kendt sæddonor anses ikke som far til barnet i tilfælde af, at kvinden er gift eller samlevende med en mand, som har givet sit samtykke til behandlingen og erklæret, at han skal være far til barnet.

For kvinder med en kvindelig partner gælder de samme regler om medmoderskab som ved en anonym sæddonation – dog skal den kendte donor give sit samtykke til, at den kvindelige partner overtager rettigheder og forpligtigelser for barnet.

I bør være opmærksomme på, at en registreret medmoder ikke anses for at være barnløs. Derfor kan medmoderen ikke modtage fertilitetsbehandling i offentlig regi.

Hvis du har gennemgået inseminationsbehandlinger og ikke har opnået graviditet, vil vi normalt gå videre med IVF/ægtransplantationsbehandling.

I kan også ringe ind til vores sekretariat og bestille tid til en samtale med en læge, hvis I har behov. 

På klinikken kan vi tilbyde dig/jer IVF-behandling under forudsætning af:

• der er ikke noget fælles barn (hos par med mand/kvinde og kvinde/kvinde)
• at kvinden ikke er fyldt 40 år
• at du er indenfor klinikkens krav til BMI-grænser

Du har også andre valgmuligheder,

• Du kan vælge at sige stop med den videre behandling
• Du kan vælge at adoptere (læs mere på Familieretshuset.dk)
• Du kan vælge at fortsætte med behandling i privatklinik