Samtaler til barslende familier - et tilbud ved Hospitalspræsten
Gå direkte til:
Samtaler til barslende familier - et tilbud ved Hospitalspræsten
Det handler om dig og dine tanker
Livet med det lille nye menneske er på en gang stærkt og sårbart. Graviditet og moderskab er mere end bare en biologisk proces, det er også en stor eksistentiel forandring i et menneskeliv at blive forældre. Mange oplever tanker omkring livets sårbarhed, ansvaret ved forældreskabet og tanker om liv og død. Det kan både kommende og nybagte forældre have brug for at tale om.
Samtalerne med hospitalspræsten er et rum, hvor du sammen med en empatisk ikke fordømmende professionel person kan møde dig selv, der hvor du er.
Hospitalspræsten har absolut tavshedspligt. Alt hvad der tales om forbliver mellem dig og hospitalspræsten.
Naja Krogh er hospitalspræst med fokus på samtaler med gravide, barslende og par i fertilitetsbehandling.
Forskning viser at også i relation til livets begyndelse bærer vi mennesker på eksistentielle overvejelser.
Praktisk information
Samtalerne foregår i Jordmoderkonsultationen på Regionshospitalet Horsens, Sundvej 30 bygning G.
Du kan booke en samtale gennem din jordmoder, læge eller sygeplejerske, eller du kan kontakte Naja Krogh direkte på 2361 0704. Samtalen tager 1 time og du kan få alle de samtaler, du har brug for. Det er gratis
Kontakt
Hospitalspræsten kan træffes telefonisk eller via mail
Naja kan træffes Telefonisk: 2361 0704 Mail: NAJAKG@rm.dk
Afløser Hospitalspræst Line Rudbeck Telefonisk: 2449 0229 Mail: linrud@rm.dk
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1280055
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.