Du skal forvente en normal fødsel af et barn i hovedstilling.
Fødslen skal finde sted fra uge 37 og fremefter.
Fostervandet skal være klart.
Fødselsforløbet skal udvikle sig normalt, og der skal ikke være behov for hjertelydskurve (CTG) eller vestimulerende medicin.
Du skal kunne komme til og fra badet ved egen og din partners hjælp.
Du må ikke have nogen former for neglelak eller påsatte negle på hverken hænder eller fødder.
Vi anbefaler, at du først kommer i badekarret, når dine veer er regelmæssige og livmodermunden er 4-5 cm åben, da fødslen ellers kan trække ud.
Kvinder, der har anvendt badekar i forbindelse med fødslen har lagt vægt på den smertestillende virkning af det varme vand, bevægelsesfriheden i vandet, samt en større følelse af privathed omkring deres fødsel.
Vandet kan virke så afslappende, at du blunder mellem veerne. Derfor skal der altid være nogen hos dig, når du bruger badekarret.
Nogle kvinder vælger at blive i badekarret, når presseveerne begynder og kan efter aftale med jordemoderen føde barnet i badekarret.
Du behøver ikke beslutte på forhånd, hvorledes du vil føde dit barn. Du kan betragte badekar som smertelindring og fødsel i vand som en mulighed, når du er i den aktive del af fødslen.
Vær åben over for, hvordan du faktisk oplever situationen, når fødslen er gået i gang. Det vigtige er ikke, om du føder i vand eller på land, men at du prøver dig frem og finder ud af, hvad der føles godt for dig og virker bedst ved netop din fødsel.
Sådan gør du
Hvis vandet er for varmt, vil barnets puls stige. Det er ikke farligt, men da er det ikke muligt for jordemoderen at afgøre, om barnet reagerer på det varme vand eller er stresset af veerne.
Hvis du ønsker at benytte badekar under din hjemmefødsel, skal du selv leje eller købe karret.
Gør gerne dette i god tid, da der kan være lang leveringstid.
Mere information
Under fødslen hjælper jordemoderen barnets hoved oven vande, og barnet vil begynde at trække vejret indenfor det første minut.
Nyfødte fødes med en ”dykkerrefleks”, der gør, at de ikke trækker vejret, mens de er under vand. Når barnet én gang har været oven vande, må det ikke få hovedet under vand igen.
Moderkagen fødes normalt 10-20 minutter efter barnet.
Det er begrænset, hvad der er lavet af undersøgelser omkring fødsel i vand. En stor del af den viden vi har, stammer fra data som løbende er indsamlet på fødeafdelinger i Danmark og i udlandet. Disse erfaringer tyder på, at sikkerheden for mor og barn er lige så god som ved fødsel på land.
Kontakt
Sådan kontakter du os
Fødeafsnittet
Sundvej 30D 8700 Horsens
Ændring af tider
Fødeafdelingens sekretær: Alle hverdage kl. 10.00-12.00 på tlf. 7842 6460
Ikke-akutte spørgsmål
Jordmoderrådgivningen: Alle hverdage kl. 8.00-9.30 på tlf. 7842 6470
Akutte spørgsmål og fødsel
Fødeafsnittet: Tlf. 78 42 99 03
Før graviditetsuge 20: Praktiserende læge eller lægevagten
Følges du i Kendt Jordemoderordning, skal du ringe til det vagttlf.nr. som du har fået udleveret af din konsultationsjordemoder.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/639505
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.