Konsultationen består af: En samtale om trivsel hos mor og barn, en efterfødselsundersøgelse af mor samt en hælblodprøve og høreundersøgelse af barnet.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Sørg for at barnet har fået mad kort før undersøgelsen.
Det vil være godt, hvis barnet sover under høreundersøgelsen. Lad derfor gerne det sovende barn sidde i autostolen.
Til undersøgelsen spørger vi ind til moders trivsel og tilbyder:
- En samtale om fødslen, hvor vi kan henvise til den jordemoder du har født med, hvis du har behov for at tale med denne. - En samtale om amning, hvis dette er aktuelt. - En samtale om din trivsel efter fødslen, blødning, efterveer, smerter m.m.
Vi foretager også en efterfødselsundersøgelse, hvor jordemoderen/sygeplejersken mærker på din mave, og hvis du fik syet en bristning i forbindelse med fødslen, tilses denne.
Barselskonsultationen foregår i Efterfødselsklinikken, som er placeret ved Bygning D ved Regionshospitalet Horsens, adr.: Sundvej 30D, 8700 Horsens.
Har du spørgsmål vedr. undersøgelsen, eller ønsker du at flytte eller aflyse tiden, da kontakt venligst: Afsnit for Mor og Barn: tlf. 78 42 65 07.
Uden for telefontid bliver du mødt af en telefonsvarer, der henviser dig til et andet nummer, hvis du akut har brug for at komme i kontakt med personalet.
Om undersøgelsen
Det vil være godt, hvis barnet sover under undersøgelsen.
Når I ankommer, må I derfor gerne lade barnet blive i autostolen.
Høreundersøgelsen giver ingen gener for barnet, og den er nemmest at udføre, mens barnet sover. Er barnet uroligt tager undersøgelsen længere tid eller må måske gentages.
Høreundersøgelsen vanskeliggøres ved uro i lokalet og uro omkring barnet.
Når barnet er mellem 48 og 72 timer gammelt tager vi en blodprøve fra barnets hæl. Blodprøven foretages i efterfødselsklinikken sammen med høreundersøgelsen.
Til undersøgelsen vejer vi også barnet og har en samtale om barnets trivsel og de tegn fra barnet, I skal være opmærksomme på.
Der er tid til, at barnet lægges til brystet eller får en medbragt sutteflaske, mens I er her.
Det kan være en fordel at barnet spiser imens hælprøven foretages.
Kontakt
Kontakt
Afsnit for Mor og Barn, Regionshospitalet Horsens Sundvej 30D DK-8700 Horsens
Telefon til Afsnit for Mor og Barn: 7842 6507
Uden for telefontid bliver du mødt af en telefonsvarer, der henviser dig til et andet nummer, hvis du akut har brug for at komme i kontakt med personalet.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/643627
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.