På Fødeafsnittet på Regionshospitalet Horsens bestræber vi os på at arbejde evidensbaseret, med høj faglighed og bæredygtigt. Derfor udleveres ikke længere fødselsdagshuer og babydyne efter fødslen.
Hvis I ønsker, at jeres nyfødte barn skal have hue på, skal i selv medbringe en hue. Vi anbefaler at i medbringer en hue uden snor til hjemturen.
Vandrejournal
Toiletsager
Læbepomade
Kamera eller mobil med kamerafunktion
Mad til partner/ledsager
Babydyne med betræk – samt ekstra dynebetræk
Tøj til barnet
Bekvemt tøj til dig selv – inklusiv behagelige trusser til både fødsel og evt. indlæggelse samt hjemrejse
Autostol til hjemturen
Evt. hue til baby
Hav med fordel følgende ting klar derhjemme:
Natbind/store bind
Smertestillende; Panodil og Ipren
Isbind til fryseren
Behagelige trusser med plads til et stort bind
Skylleflaske
Når terminen nærmer sig
Tegn på at kroppen gør sig klar til fødsel
Flere kraftige plukkeveer, mere udflåd, eventuelt afgang af slim, slim kan indeholde blod, tegnblødning.
Tegn på at fødslen går i gang
Regelmæssige veer.
Når fødslen starter
Om natten – prøv om du kan slappe af, måske sove eller hvile. Tag evt. 2 tabletter Panodil.
Om dagen – prøv om du kan slappe af, adsprede tankerne med forskellige gøremål.
Tag evt. et varmt brusebad eller karbad. Brug dyb vejrtrækning til at klare veerne med.
Husk at få noget let at spise og drikke.
Det er normalt at have kvalme og eventuelt kaste op, når veerne rigtigt tager til.
Ved veer
Førstegangsfødende: Regelmæssige tiltagende veer med 3-5 minutters interval i 2-4 timer
Flergangsfødende: Regelmæssige tiltagende veer med 5-10 minutters interval i 1-2 timer
Regelmæssigheden afhænger ikke kun af intervallet mellem veerne, men også af at veerne har en ensartet styrke og at den enkelte ve varer omkring 1 minut.
Ved vandafgang kontaktes Fødeafsnittet ALTID
Også selv om der ikke er veer. Vi vejleder dig derefter om det videre forløb Husk at tage de våde bind eller trusser med, da det nogle gange kan være vanskeligt for os at afgøre om vandet er gået.
Kontakt Fødeafsnittet hvis du oplever
Utryghed ved situationen
Hvis du bløder mere end tegnblødning
Mere information
Du er velkommen til at have 1-2 pårørende med til fødslen.
Der er ikke besøgstid på Fødeafsnittet. Gæster må således vente til besøgstiden på Afsnit for Mor og Barn, eller til I er kommet hjem.
I må gerne tage fotos og video i forbindelse med jeres fødsel, blot ikke når der er personale på stuen.
Kontakt
Sådan kontakter du os
Fødeafsnittet
Sundvej 30D 8700 Horsens
Ændring af tider
Fødeafdelingens sekretær: Alle hverdage kl. 10.00-12.00 på tlf. 7842 6460
Ikke-akutte spørgsmål
Jordmoderrådgivningen: Alle hverdage kl. 8.00-9.30 på tlf. 7842 6470
Akutte spørgsmål og fødsel
Fødeafsnittet: Tlf. 78 42 99 03
Før graviditetsuge 20: Praktiserende læge eller lægevagten
Følges du i Kendt Jordemoderordning, skal du ringe til det vagttlf.nr. som du har fået udleveret af din konsultationsjordemoder.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/639584
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.