Vi vil gerne understrege, at ikke alle misdannelser kan afsløres ved moderkageprøve. Dette gøres bedre ved ultralydsundersøgelse, som du bliver tilbudt i 19.-20. graviditetsuge.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Du skal være opmærksom på, at du ikke må lade vandet 2 timer før undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Du tilbydes en moderkageprøve, hvis
Nakkefoldsskanning og blodprøve (doubletest) har vist, at risikoen for at føde et barn med Downs syndrom er større end 1 ud af 300 mulige.
Du tidligere har født et barn med kromosomfejl.
Der i din familie er specifikke sjældne arvelige sygdomme, som kan påvises ved en moderkageprøve. Det kan være cystisk fibrose, muskelsvind eller andre sygdomme.
Vi kan tidligst lave moderkageprøven, når du er 10 uger + 0 dage henne. Efter cirka 7 dage kan du få svar. Hvis resultatet ikke er normalt, kontakter vi dig med henblik på konsekvenserne af undersøgelsen.
Undersøgelsen indledes med en skanning for at bedømme fosterets størrelse samt moderkagens beliggenhed. Under vejledning af ultralyd føres en tynd kanyle gennem maveskindet og livmoderen ind til moderkagen. Igennem denne kanyle indføres en meget tynd inderkanyle, som udtager moderkagevæv.
Undersøgelsen foretages uden lokalbedøvelse, da ubehaget kan sammenlignes med at få taget en blodprøve.
Du skal regne med, at det tager en halv time til selve undersøgelsen og op til en halv time til efterfølgende hvil.
Risici og bivirkninger
Moderkageprøven indebærer ingen risiko for dig, men der er en lille risiko (cirka ½%) for at fremkalde en abort.
Efter prøvetagningen kan du få lette menstruationslignende smerter, som forsvinder hurtigt.
Endvidere kan der komme lidt pletblødning fra skeden.
Hvis smerterne og blødningen forværres, bedes du kontakte vagthavende gynækologiske læge på Regionshospitalet Horsens på tlf. 7842 5000 eller dit lokale sygehus.
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen skal du tage den med ro resten af dagen. Du bør derfor tage fri fra arbejde den dag.
Kontakt
Sådan kontakter du os
Klinik for Gravide
Sundvej 30A 8700 Horsens
Telefon +45 7842 6460 Telefontid: Mandag til fredag fra kl. 10.00-12.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/995926
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.