Du kan selv gøre noget for at arbejde med veerne og dermed lindre vesmerten både tidligt og sent i fødselsforløbet. Først i hjemmet og senere på fødegangen i samarbejde med jordemoderen.

Da angst kan forværre smerteoplevelsen, er det vigtigt, at du føler dig tryg både før og under fødslen. Du kan opnå en vis tryghed ved for eksempel at deltage i de fødselsforberedende tilbud og dermed få kendskab til fødslens forløb og de muligheder, vi tilbyder. Brug din konsultationsjordemoder til at tale med om dine forventninger, ønsker og bekymringer før fødslen og senere kan du tale med den jordemoder, der er hos dig, når du kommer ind på fødegangen.

Under fødslen har de fleste stor glæde af at partneren – eller eventuelt en anden nær person – støtter og yder omsorg.

Jordemoderen tager i videst mulig omfang hensyn til jeres ønsker, reaktioner og behov. Vi sigter mod, at fødslen forløber så naturligt som muligt, og i den sammenhæng tilbyder vi ro, individuel omsorg, hjælp til vejrtrækning, afslapning i badekar, akupunktur og efter behov medicinsk smertelindring som for eksempel morfin og rygbedøvelse (epiduralblokade).

Du er naturligvis medbestemmende omkring disse tilbud, hvor jordemoderen forinden informerer dig om fordele og ulemper.

Det er vores erfaring, at kvindens behov, når fødslen er i gang, ikke altid er de samme, som dem hun forestillede sig før fødslen.

Det er godt at bruge din krop under fødslen, det kan virke smertelindrende og understøtte barnets drejning ned gennem bækkenet.

Nogle fødende har behov for at være i bevægelse under veerne andre vil hellere ligge på siden, på alle fire, eller skifte mellem forskellige stillinger i løbet af fødslen. Du kan i nogle perioder have behov for at være aktiv, i andre perioder for ro.

Smerte kan udløse spænding i hele kroppen – også i bækkenet – hvor veerne skubber barnet længere ned mod fødselsudgangen.

Dyb og rolig vejrtrækning kan virke afslappende, beroligende og smertelindrende, hvorved fødslen fremmes.

Når kroppens afspændes, får livmoderen de bedste betingelser for at arbejde effektivt. Musik kan virke afspændende, og du er velkommen til at medbringe egen musik. På alle fødestuer har vi installeret en højtaler, som benyttes via bluetooth.

Ved lændesmerter kan massage virke lindrende. Berøring virker afslappende og giver samtidig tryghed. Nogle kvinder oplever dog, at berøring under veerne er ubehagelig.

I fødselsforløbet kan du med fordel opholde dig i vand. Allerbedst i et badekar, hvor du let og ubesværet kan bevæge dig rundt og finde de stillinger, der passer netop til dig.

Badevandets temperatur skal ligge så tæt på kropstemperaturen som muligt.
Hvis temperaturen overstiger 37 grader, kan det blive ubehageligt, og både du og barnet kan få temperaturforhøjelse, hvis det står på i længere tid. Hvis temperaturen er lavere end kropstemperaturen, kan den afslappende virkning forringes.

Ved fødslens start i hjemmet kan en varm bruser virke lindrende og afslappende.

Ønsker du en fødestue med badekar, bedes I informere om dette når I kontakter Fødeafsnittet.

Steriltvandspapler/”bistik”

Steriltvandspapler er små depoter af sterilt vand, der som små bistik sprøjtes ind under huden og lindrer lændesmerter.

Når der anlægges steriltvandspapler, tilkaldes kroppens egne smertestillende stoffer til området. De virker lokalt og kan have effekt i 1-2 timer.

Indsprøjtningen giver en sviende/brændende fornemmelse, der varer cirka 30 sekunder, og du vil straks opleve den smertelindrende virkning.

Ilt på maske

Vores iltmasker indeholder i udgangspunktet blot atmosfærisk luft. Vi oplever, at masken kan støtte til at vejrtrækningen bliver mere rolig og koncentreret, hvilket virker smertelindrende.

Akupunktur

Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsmetode, som kan anvendes under hele fødselsforløbet, dels som afspænding og dels som smertelindring. Akupunktur påvirker ikke barnet. Virkningen opnås ved at stikke ganske tynde nåle ind i kroppens forskellige energipunkter.

Typisk sættes der nåle i flere punkter, nålene sidder ofte i timer, og ind imellem stimuleres punkterne ved at dreje på nålene. Herved ændres smerteoplevelsen. Akupunktur virker ikke lige godt på alle. Hvis det ikke har den ønskede virkning, kan en anden form for smertelindring vælges.

I nogle situationer vil medicinsk smertelindring være et hensigtsmæssigt valg – både for din oplevelse og for fødslens forløb.

Valget foretages i samarbejde med jordemoderen.

I begyndelsen af fødselsforløbet kan smerten føles uudholdelig, selvom den ikke er særlig kraftig.

Hvis du får det sådan, kan det være nødvendigt at give dig noget smertestillende, så du får overskud til at stå fødslen igennem.

Du kan også have brug for at samle kræfter til det senere forløb enten ved at hvile eller at sove ved hjælp af smertestillinde eller sovemedicin.

Morfin er et smertelindrende middel, der virker ved at påvirke hjernens smerteopfattelse. Det gives som indsprøjtning.

Morfin kan gives i første halvdel af fødslen, hvor den tager toppen af vesmerten, således at den fødende kan hvile sig og samle kræfter.

Morfin virker dulmende og let sløvende på den fødende, og hun bliver mere ligeglad med smerten. Morfin kan give utilpashed med kvalme og opkastninger, svimmelhed og hudkløe. Virkningen varer 1-3 timer.

Barnet kan påvirkes forbigående ved at give sløvhed med vejrtrækningsbesvær. Den tidlige mor/barn kontakt kan hæmmes og dermed forsinke amningens start. For at undgå dette gives morfin ikke, når det vurderes, at der er mindre end 4 timer til fødslen.

Skulle barnet alligevel få vejrtrækningsbesvær som følge af morfinpåvirkning, kan der gives en modgift, som ophæver morfinens virkning.

Lattergas virker afslappende og let smertelindrende. Det bruges i den sidste del af fødslen fra livmodermunden er 6-7 cm åben.

Lattergas gives ved at inhalere det gennem en maske. Lattergas virker først optimalt efter 2-3 minutter, og det er derfor vigtigt at du trækker vejret i masken inden veen starter. Du skal både trække vejret ind og puste ud i masken for at undgå for højt niveau af lattergas på fødestuen.

Hvis du slipper masken er det vigtigt at du holder den lige under hagen så lattergassen fortsat suges ud i udluftningssystemet.

Lattergas er ude af kroppen igen i løbet af et par minutter. Dit barn får også lidt lattergas, men udskiller det hurtigt ligesom dig.

Lattergas kan give let hovedpine, kvalme og eufori. Der er ingen bivirkninger set hos barnet. Eufori kan opleves behageligt for nogen og ubehageligt for andre.

Vi holder derfor korte pauser indimellem hvor vi sikrer at I har det godt.

Blokaden er en lokalbedøvelse, der gives i lænden med henblik på at få smertelindring i udvidningsperioden.

Blokaden gives af en anæstesilæge. Somme tider kan der være lidt ventetid, hvis anæstesilægen er optaget af akut arbejde.

Inden blokaden får den fødende et saltvandsdrop, og barnet overvåges elektronisk med CTG-strimmel. Blokaden anlægges, mens den fødende sidder op. Efter lokalbedøvelse af huden stikkes en speciel nål ind i et hulrum lige bag rygmarvskanalen (epiduralrummet).

Det er nødvendigt at sidde helt stille i de 5-10 minutter, det tager, mens blokaden lægges. Gennem nålen indføres en meget tynd plastikslange (epiduralkateter). Herefter fjernes nålen. Epiduralkateteret fæstnes på ryggen med tape og bliver liggende under hele fødslen.

Den fødende kan bevæge sig frit i sengen, og ofte kan den fødende også komme op at gå med støtte efter en kortere observationsperiode.

Langt de fleste fødende har god virkning af blokaden. I få tilfælde viser det sig at være umuligt at placere epiduralkateteret det rigtige sted. Så tilbydes den fødende en anden form for smertelindring.

Blokaden kan ikke bruges samtidig med ophold i badekar.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er en forbigående følelse af almen utilpashed på grund af blodtryksfald. Blodtrykket måles hyppigt, især i begyndelsen og du får noget medicin, der straks sætter dit blodtryk op – hvis det viser en faldende tendens.

Følelsen af en fyldt urinblære hæmmes, derfor kan det være svært at mærke vandladningstrang. Det er vigtigt, at urinblæren ikke bliver overfyldt. Det kan derfor være nødvendigt at tømme blæren med et kateter.

Blokaden kan forlænge fødslens varighed, og der kan være behov for at anvende vestimulerende drop.

Pressetrangen kan hæmmes, og dermed er der lidt støre risiko for, at der må anvendes sugekop ved fødslen.

Der kan i enkelte tilfælde være forbigående smerter på stedet, hvor rygbedøvelsen er anlagt. Disse gener forsvinder af sig selv i løbet af få dage.

Mellem 1 og 4 ud af 100 fødende får hovedpine efter en epiduralblokade. Hovedpinen kan være meget kraftig og kan komme op til 3 dage efter blokaden. Der er en effektiv metode til behandling af denne form for hovedpine. Derfor er det vigtigt, at kvinden henvender sig til Fødeafsnittet, hvis hovedpinen kommer efter udskrivelsen.

Hudkløe kan forekomme, men er sjældent så generende, at den kræver behandling.

Epiduralblokade øger ikke risikoen for kejsersnit.

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der gives i presseperioden, når barnets hoved trykker mod mellemkødet. Blokaden virker ved at mindske fornemmelsen af udspiling og smerte i mellemkødet og den nederste del af skeden.

Den lægges, når den fødende har fået fornemmelse af korrekt presseteknik.

Bedøvelsen virker i 1-2 timer og virker også i forbindelse med klip i mellemkødet og syning heraf.

Barnet påvirkes ikke af pudendusblokade.

Inden syning efter fødsel, kan anlægges lokalbedøvelse i mellemkødet, som kun lige virker der, hvor den lægges.

Lokalbedøvelsen lægges efter barnets fødsel, hvis den fødende skal syes, og der ikke er lagt pudendusblokade.

Smertesansen bedøves, men da fornemmelsen af berøring ikke kan fjernes, kan nogle fødende alligevel opleve syningen som ubehagelig.