Før vendingsforsøget undersøges barnets stilling størrelse med ultralyd, og hjerterytmen kontrolleres med elektronisk overvågning (CTG).

Du vil oftest få medicin der afslapper livmoderen for at forebygge plukkeveer under vendingsforsøget.

Medicinen kan give forbigående bivirkninger i nogle timer efter: varmefølelse, hjertebanken og uro.

Vendingen foregår ved, at lægen løfter barnets sæde ud af bæknet og skubber på barnets hoved og sæde med hænderne, så barnet slår en kolbøtte.

Det er forskelligt hvordan kvider oplever vendingsforsøget, men det kan give dig et lettere ubehag. Hvis du føler vendingen meget ubehagelig eller smertefuld, holdes pause eller forsøget udsættes/opgives.

Under vendingen kontrolleres barnets hjertelyd regelmæssigt, så vi sikre os, at barnet har det godt.

Dit barns hjertelyd kan kortvarigt blive påvirket, men retter sig normalt af sig selv.

Vendingsforsøget indebærer en meget lille risiko (< 0,5%) for akut kejsersnit på grund af påvirket hjerterytme hos barnet.

Hvis det ikke lykkes at vende dit barn i første forsøg, eller det vender tilbage, kan lægen gentage vendingsforsøget nogle dage senere.

Hvis dit barn fortsat ligger i underkropsstilling, beslutter vi sammen med dig, om du skal føde vaginalt eller ved kejsersnit.

Nå fødselsmåden af et barn i underkropsstilling skal besluttes, er der flere overvejelser der tages i betragtning.

For at give jer de bedste forudsætninger for at træffe beslutning om hvordan jeres barn skal fødes og viden om jeres muligheder, informerer en erfaren jordemoder og en fødselslæge jer om fordele og ulemper ved vaginal fødsel og ved kejsersnit, samt hvad I vil kunne forvente af forløbet.

I forbindelse med vendingsforøget får I en scanning for at vurdere barnets størrelse og hvordan barnet præcist ligger. Ud fra forholdene ved scanningen, dit graviditetsforløb og eventuelle tidligere fødsler, anbefaler vi enten vaginal fødsel eller kejsersnit. Det bliver derfor altid en individuel vurdering ud fra din situation.

I mange tilfælde vil alt være inden for det normale, og der vil ikke være noget til hinder for at føde vaginalt.

Både førstegangsfødende og kvinder, der har født før, kan føde et barn med sædet først.

Den endelige beslutning om hvorvidt I ønsker en vaginal fødsel eller et kejsersnit er jeres. I behøver ikke bestemme jer den dag I får informationerne. I må gerne overveje beslutningen og kontakte os senere.

En fødsel af et barn i underkropsstilling forløber frem til slutningen af presseperioden helt som fødslen af et barn der ligger med hovedet først.

Smertelindringsmulighederne er ligeledes de samme. Badekar kan også være muligt i perioder.

Under en sædefødsel monitoreres barnets hjertelyd men CTG (kontinuerlig elektronisk overvågning af hjertelyden) i perioder, og her kan det være nødvendigt at være ved sengen.

Der skal være gode veer under hele fødslen. Livmoderhalsen skal åbne sig mere og mere og barnets sæde skal trænge ned i bækkenet.

Når presseperioden starter vil vi opfordre dig til at komme op at stå, eller være i knæ-albueleje, så bevægelsen i dit bækken og tyngdekraften er med til at understøtte fødselsprocessen.

De sidste min af presseperioden vil du blive om at presse kontinuerligt.

Barnet fødes så vidt muligt uden at vi berører det før det næsten er helt født. Ved 3 ud af 10 fødsler vil der blive brug for, at vi hjælper barnet under fødslen med nogle håndgreb ved fødslen af barnets arme og/eller hovedet. I meget sjældne tilfælde hjælper vi dig til slut ned at ligge for at hælpe barnets hoved ud med en fødselstang.

Der vil altid være erfaren personale, både jordemødre og læger, tilstede under en sædefødsel.

Hvis ikke vi kan få fødslen til at skride frem som forventet, mens livmoderen skal udvide sig eller i presseperioden, vil vi sammen lave time-out for at vurdere den videre plan for fødslen. Kan vi fortsætte vaginal fødsel eller er det nødvendigt at ændre fødselsmåde til et kejsersnit.

Ved planlagte sædefødsler vil ca 6 ud af 10 gennemføre vaginal sædefødsel.

Hvis fødslen starter med vandafgang

Ved en undersøgelse inden fødslen vurderer man, hvor godt sædet står ned i bækkenet. Står sædet godt ned, kan du selv køre herind, hvis fostervandet er begyndt at løbe.

Står sædet højt, instrueres du i at lægge dig ned, når fostervandet begynder at løbe derhjemme. Så ringer I til fødegangen, som sender en ambulance ud efter dig. Årsagen er, at der er en lille risiko for, at navlesnoren kommer med i klemme, når vandet går. Når du ligger ned kommer der mindre tryk på navlesnoren.

Mulige komplikationer ved sædefødsel

• Cirka 4 ud af 10 af de fødsler, hvor der stiles mod vaginal sædefødsel, afsluttes med kejsersnit, oftest fordi fødslen ikke skrider fremad, som vi ønsker det.

Ved et sådant ”akut” kejsersnit har man oftest alligevel mulighed for at være vågen, som ved et planlagt kejsersnit, i det du bliver lokalbedøvet i ryggen (spinalbedøvelsen).

Der kan sjældent være behov for at lægge en fødselstang sidst i presseperioden.

Hvis der bliver behov for igangsættelse af fødslen, vil der individuelt blive taget stilling til, om det er en mulighed eller om vi da skal planlægge et kejsersnit istedet.

Barnet ved sædefødsel

• Barnet kan efter fødslen have brug for ekstra støtte til at omstille sig til at være uden for livmoderen. De kan være lidt mere blå og slappe lige efter fødslen. Der vil være personale tilstede til at støtte barnets omstillingsproces ved behov.

Sandsynligheden for at barnet er sundt og raskt er næsten 100%.

På lang sigt er der ikke forskel på børn født ved vaginal sædefødsel og børn født efter kejsersnit. Når man kigger på  børn ved 2 års alderen er der ikke forskel på sjældne men alvorlige komplikationer som barnedød eller  neurologisk udvikling.

Den perinatale mortalitet (det betyder dødfødsel og død inden for første leveuge) er 0,5 pr. 1000 (0,05%) fødsler ved et planlagt kejsersnit, 1 pr. 1000 (0,1%) fødsler med et barn i hovedstilling og 2 pr. 1000 (0,2%) fødsler med et barn i underkropsstilling. 

Med et barn placeret i underkropsstilling kan der efter mislykket forsøg med vaginal fødsel være behov for at barnet fødes ved kejsersnit.

I sådant tilfælde skal vi gøre opmærksom på de mulige komplikationer ved kejsersnit:

• Barnet kan have behov for kortvarig hjælp til omstilling udenfor livmoderen, med støtte af barnets vejrtrækning efter fødslen (ca 5 ud af 100 børn)
• Rygbedøvelsen kan medføre en ubehagelig hovedpine efter operationen. Hovedpinen er ufarlig, men kan kræve ekstra behandling fra narkoselægen.
• Der er risiko for infektion i såret fra kejsersnittet, og lidt større sisiko for blødning fra livmoderen og  i sjældne tilfælde blodprop.
• Som ved de fleste andre operationer kan der opstå skader på nærtliggende organer. I dette tilfælde drejer det sig primært om skader på tarm og urinveje. Skaderne kan kræve en ny operation, men vil meget sjældent være bestående.
• Der er efter kejsersnit en let øget risiko for alvorlige komplikationer i efterfølgende graviditeter, f.eks. bristning i livmoderen, blødninger, moderkage-problemer.

Du og din partner skal sammen med os træffe beslutningen om, hvorvidt barnet skal fødes ved kejsersnit eller vaginal fødsel.