Endometriose er en godartet, kronisk sygdom, som rammer op mod 10% af alle kvinder med en livmoder i den fødedygtige alder. Der findes forskellige teorier om årsagen til endometriose. Den mest udbredte er implantationsteorien, hvor man tror, at det menstruationsblod, der bløder baglæns fra livmoderslimhinden ud gennem æggelederne til bughulen, sætter sig fast på de indre organer såsom bughinde, blære, tarm og æggestokke og kan udvikle sig til endometriosevæv. Der vokser desuden blodkar ind i vævet, som gør det aktivt.
Årsag
Det betyder, at vævet kan bløde under menstruation som livmoderslimhinden. Blodet fra endometriosevævet vil irritere bughinden og skabe en betændelseslignende tilstand. Forskere har desuden fundet flere nerver i endometriosevæv, når det sammenlignes med normalt væv.
De har ofte haft kraftige menstruationssmerter i teenageårene. Smerterne er dog svære at skelne fra kvinder uden endometriose, fordi det er normalt at have smerter i let eller moderat grad.
Endometriose kan være alt fra en tilfældig fundet tilstand - med ingen eller meget milde symptomer - til en kronisk sygdom med mange og invaliderende gener.
Symptomer
De starter som udtalte menstruationssmerter, men efterhånden begynder flere at få ondt imellem menstruationerne også.
Underlivssmerter, værst før/under menstruation
Smerter ved vandladning, hyppig vandladningstrang
Smerter ved afføring
Smerter ved samleje, ofte stillingsafhængig
Uregelmæssig blødning
Vekslende afføring, forstoppelse eller diarre
Kvalme eller opkast
Træthed og manglende energi, (socialt invaliderende)
Barnløshed
Om forløbet
En gynækologisk undersøgelse kan vise helt normale forhold, da mange endometrioseinfiltrater er små og kan gemme sig flere steder i bughulen og omkring organerne.
Gynækologen udfører en ultralydsscanning af underlivet for at finde endometriose på æggestokke og endetarm. Denne suppleres nogle gange med en henvisning til en MR-scanning.
Ved en kikkertoperation fjerner man væv eller tager biopsier for at stille diagnosen endometriose.
Den diagnostiske forsinkelse kan have alvorlige konsekvenser, idet perioden uden behandling kan føre til en dårligere arbejdsevne, udvikling i sygdommen og en forværring af symptomerne.
Om behandlingen
Næsten 90 % af de kvinder, der har symptomer på endometriose, oplever bedring af generne ved medicinsk behandling.
Behandlingen afhænger også af om der er et graviditetsønske. Kirurgi foretages kun ved særlige tilfælde.
Medicinsk behandling består ofte af smertestillende medicin (paracetamol og NSAID sammen) i kombination med hormonel behandling (for at holde menstruationer væk). Hormonbehandling kan være mini-piller, p-pille, hormonspiral eller en kombination. Det afhænger af effekten på smertelindring og bivirkninger ved hormonbehandlingen. Det er derfor meget individuelt.
Desværre udvikler op imod 20% kroniske smerter til trods for medicinsk eller kirurgisk behandling. Nogle patienter oplever at kostændringer, motion, fysioterapi, psykologisk støtte, terapi, mindfulness-træning og/eller osteopati hjælper dem.
Gode råd
Derfor kan du som endometrioseramt opleve af få muskelsmerter, oveni smerterne ved endometriose. Ligesom ved endometriosesmerterne opleves de som underlivssmerter. De skyldes dog spændinger i musklerne i og omkring bækkenet, som man kan afhjælpe ved øvelser.
Har du spørgmål, kan du ringe på tlf. 78 42 66 44. Telefontid: Mandag til onsdag kl. 9-12 og torsdag til fredag kl. 10-12.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1461181
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Årsag
Symptomer
Om forløbet
Om behandlingen
Gode råd
Mere information
Kontakt
Kontakt