Behandling af storetåsknyst (hallux valgus)

Knystdannelse ved storetåen er en relativt almindelig foddeformitet. Årsagen er en ubalance, hvor mellemfodsknoglen til storetåen gradvist skrider udad, samtidig med at storetåen drejer ind mod de øvrige tæer. Tilstanden ses hyppigst hos kvinder, og der kan være en arvelig tilbøjelighed. Knystdannelse kan opstå allerede i opvæksten, men udvikler sig oftest senere i livet. Symptomerne er smerter fra knysten og problemer med at finde passende fodtøj. Der kan desuden være smerter under leddet ved knysten (storetåens grundled) eller mere generelle smerter i forfoden.

Ved lægeundersøgelsen vurderes tilstandens sværhedsgrad. Der findes ofte ømhed, hævelse og rødme omkring knysten. Samtidig vurderes det, om der er andre årsager til smerterne, for eksempel slidgigt, eller særlige forhold, som kan have betydning for valg af behandling.
Der foretages altid en stående røntgenundersøgelse af foden, hvor vinklerne mellem knoglerne måles, og leddenes tilstand vurderes. Disse oplysninger har betydning for valg af operationstype. Hvis der er mistanke om nedsat blodcirkulation i foden, skal der foretages en særlig blodtryksmåling i foden, som har betydning for, om operation kan tilbydes.

Hvis smerterne kun er lette eller optræder lejlighedsvis, kan du i de fleste tilfælde klare dig med ekstra brede og fodformede sko. I nogle tilfælde kan skoen også blokkes ud hos en skomager, så trykket på knysten reduceres, og smerterne mindskes.

Hvis du har hyppige og betydelige smerter, og hvis behandling med brede sko ikke har haft tilstrækkelig effekt, vil en operation i mange tilfælde kunne hjælpe. Formålet med operationen er at mindske smerterne. Operation udelukkende på grund af kosmetiske gener giver som regel ikke et tilfredsstillende resultat.
Valg af operationstype afhænger af individuelle forhold, herunder graden af fejlstilling, alder, knoglekvalitet og eventuel slidgigt i leddet. Der kan også være behov for at operere én eller flere af de øvrige tæer, hvis de er skæve og giver smerter.

Formålet med operationen er at mindske knysten og rette storetåen, så den igen peger mere lige frem. Dette vil ofte reducere smerter og mindske belastningen af de øvrige tæer.

Ved operationen rettes storetåens mellemfodsknogle, som er gledet ud af position og danner knysten. Knoglen saves igennem, så ledhovedet (selve knysten) kan forskydes mod lilletåen.
Det kan være nødvendigt at løsne stramme ledbånd omkring leddet for at opnå den ønskede korrektion.

Hos nogle patienter er den første knogle i storetåen (grundphalanx) også skæv. I disse tilfælde kan man fjerne en lille knoglekile, så tåen rettes yderligere op. Når knoglerne er bragt i korrekt stilling, fastgøres de med små skruer, som forsænkes i knoglen. Skruerne skal normalt ikke fjernes igen.

I nogle tilfælde er en almindelig ledbevarende knystoperation ikke den bedste løsning. Det gælder især ved udtalt skævhed, hypermobile led, slidgigt eller hvis knysten er kommet igen efter tidligere operation. I disse situationer kan det være nødvendigt at korrigere fejlstillingen med en stivgørende operation.

• Infektion i operationssåret: ses hos færre end 5%.
• Dyb infektion i knogle eller led: ses hos færre end 1% og kan kræve yderligere behandling.
• Ændret følesans i storetåen eller omkring operationsområdet: relativt almindeligt (op til ca. 20%). Oftest forbigående, men kan i enkelte tilfælde være varigt.
• Forsinket knogleheling: kan medføre, at helingen tager længere tid end forventet.

Vigtigt:

Rygning og brug af nikotinprodukter skal undgås i helingsperioden. Nikotin hæmmer knoglehelingen og øger risikoen for infektion og dårlig sårheling.

Du vil opleve nedsat mobilitet i en periode efter operationen. Det første døgn må du ikke støtte på foden. Foden bør holdes hævet over hjerteniveau for at mindske blødning og hævelse. I den første uge skal foden hæves over knæhøjde så meget af tiden som muligt. Dette mindsker smerter, hævelse og risikoen for komplikationer. Vi udlåner krykkestokke.

Vær ekstra forsigtig ved badning, så du ikke snubler eller belaster foden forkert. Brug gerne en taburet. Forbindingen må ikke blive våd.

Foden skal aflastes i 5–6 uger med en terapisko eller støvle, og i enkelte tilfælde med gips.

Efter 5–6 uger kan de fleste begynde at anvende mere almindeligt fodtøj. Foden er dog ofte fortsat hævet, og det kan i en periode være nødvendigt at bruge en større skostørrelse end normalt.

Du indkaldes i de fleste tilfælde til kontrol efter ca. 2 uger, hvor såret kontrolleres, og stingene fjernes. Der foretages samtidig røntgenkontrol.

Sygemeldingens længde afhænger af dit arbejde:

• Ved stillesiddende arbejde: ca. 2–4 uger
• Ved almindeligt arbejde helt uden tung belastning: 6–8 uger
• Ved hårdt fysisk arbejde: op til 3 måneder

Sport og fysisk aktivitet genoptages gradvist.

Når du kan anvende almindeligt fodtøj, kan du begynde at gå og cykle. De første måneder bør du undgå hop, spring og større belastning af storetåen. Efter 10–12 uger kan let løb eventuelt genoptages, og efter 12–16 uger kan mere krævende aktiviteter påbegyndes.

Du må køre bil, når du uhindret kan betjene pedalerne og ikke længere har bandage eller støvle på foden. Kontakt evt. dit forsikringsselskab for at afklare særlige krav.

De fleste kan gå nogenlunde normalt efter 10–12 uger. Hævelse og ømhed kan dog vare i flere måneder, typisk 6–9 måneder. Der vil hyppigt være øget stivhed i storetåen i en længere periode efter operationen.

De fleste opnår god gang- og løbefunktion og kan anvende almindeligt fodtøj.
Hos nogle kan der fortsat være smerter i forfoden efter operationen, for eksempel på grund af forfodsnedsynkning. Mange er bedst gående i en relativ bred sko med gængesål (f.eks. løbe- og vandresko).

Hos et mindretal (færre end 10%) kan fejlstillingen helt eller delvist komme igen over tid. Nogle vil også udvikle slidgigt i leddet på længere sigt.