Først og fremmest skal dit blodsukker reguleres så optimalt som muligt. Højt blodsukker øger risikoen for infektioner dramatisk, da bakterierne trives ekstra godt i sukkerholdige miljøer - også i din krop.

Du bør blive henvist til optimering af din sukkersyge via sårklinikken på sygehuset, hvis du har et diabetisk fodsår. Derudover er regelmæssige kontroller ved din læge vigtigt at overholde, så dit blodsukker bliver så stabilt som muligt.

En af følgesygedommene til diabetes er den nedsatte følelse, som skyldes nervebetændelse og kaldes "neuropati" i fagsproget. Hvis du har nedsat følesans i din fod, har du meget større risiko for at få alvorlige fodsår. Du kan nemlig ikke mærke, hvis du er ved at få et sår, eller der er alvorlig betændelse i såret. Du kan heller ikke med sikkerhed mærke, om dine sko klemmer, eller om du går på f.eks. fremmedlegemer, som småsten eller dyrehår, som trykker eller stikker i foden. Du har derfor ikke samme mulighed for at reagere hensigtsmæssigt overfor kulde, varme, tryk og smerte. Det betyder, at du risikerer, at brænde fødderne i for varmt vand, på varmepuder, radiatorer eller i solen. Det vil resultere i vabler og sår, der vil have svært ved at hele. En del af neuropatien er, at du udvikler tør hud, hvilket kan medføre revner i huden og være anledning til sår.

En hyppig årsag til fodsår hos diabetikere er forkert fodtøj. Nervebetændelse med nedsat følesans bevirker, at diabetikere ofte køber fodtøj, som er for småt og ikke passer til foden. Mange diabetikere udvikler også foddeformiteter (skæve tæer, platfødder mv), hvilket kræver særligt tilpasset fodtøj, hvis fodsår skal undgås. Dette er en specialistopgave. Vurdering af fodtøj og mindre foddeformiteter kan din fodterapeut hjælpe med. Større foddeformiteter kan nogle gange korrigeres ved en operation, ellers er det nødvendigt med ortopædisk fodtøj fremstillet af en bandagist.

Diabetikere kan opnå bevilling hos kommunen til ortopædisk fodtøj, dog er der en mindre egenbetaling. Din egen læge eller lægen på sygehuset kan hjælpe med at søge om bevilling. Husk altid at være yderst forsigtig og checke din fødder ved ibrugtagning af nyt fortøj - både det du selv har købt, og det som er tilpasset ved fodterapeut eller fremstillet af bandagist. Der må ikke være tegn på, at skoene trykker nogen steder.

Nogle patienter oplever en overfølsomhed i såret særligt om natten. Det kan skyldes, at der er nedsat ilttilførsel til vævet på grund af åreforkalkning, men kan også være en del af den nervebetændelse (neuropati), som følger med sygdommen Diabetes.

I forbindelse med sårbehandlingen er det muligt at købe lokalbedøvelse til at komme i såret inden såroprensningen. Det kan du få via din egen læge på recept eller i mildere styrke i håndkøb på apoteket.

Pludseligt opståede smerter, hævelser og rødme skal altid vurderes af en professionel, da det kan skyldes alvorlige tilstande i foden.

Hvis du har behov for smertestillende medicin, skal du kontakte din egen læge, som kender dig og din medicin bedst. Også selvom behandlingen er opstartet på sygehuset.

Diabetes, nervebetændelse og rygning er en meget farlig kombination.
Ligegyldigt om du ryger cigaretter, E-cigaret, pibe, cigar, cerutter, tygger snus eller skrå, betragtes det som rygning. Det er nemlig nikotinen, der får blodkarrene til at trække sig sammen og derved hindre ilttilførslen til cellerne.

Nikotinplastre og nikotintyggegummi kan være en starthjælp til et rygestop. Desværre har produkterne samme effekt som rygning på sammentrækningen af blodkarrene og bør derfor kun anvendes som en starthjælp. Nikotinen fra en cigaret forbliver i blodet i op til 1½ time og optages allerede i blodet fra mundhulen. Derudover slår kulilten nye celler ihjel og skaber vævsdød i og omkring såret.

Vedvarende rygning medvirker til forværring af nedsat følesans i benene, åreforkalkning og amputation på sigt. Et total RYGESTOP er nødvendigt, hvis du ønsker dine sår heler. Statistikkerne viser, at diabetiske amputationer er i stort overtal. Så uanset hvor lavt blodtrykket er i dine ben, er det aldrig for sent at stoppe.

Der er heldigvis god hjælp at hente fra kommunen. De skal nemlig tilbyde gratis hjælp til RYGESTOP. Du kan let blive henvist til et rygestopforløb via din egen læge eller i forbindelse med dit besøg her. Du kan også selv finde vejledning på (www.stoplinjen.dk) og E-kvit (www.e-kvit.dk).

Alkohol modvirker dannelsen af de proteiner, der er medvirkende til, at såret lukker. Alkohol modvirker ligeledes dannelsen af de celler, som fjerner urenheder fra såret og derved øges risikoen for infektioner. Drik derfor aldrig mere alkohol end Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Spis varieret og sund kost. En proteinrig kost anbefales til optimal sårheling. Herunder hører magert kød, fisk, mælkeprodukter eller hjemmelavede proteindrikke eller købt via recept fra apoteket. Protein er byggestenene i cellerne.

Plejenet er et kommunikations- og dokumentationsredskab mellem sygehuset og hjemmesygeplejen. Her vil der foreligge billeder og notater omkring sårbehandlingen. Det er ligeledes her, hjemmesygeplejersken kan sende billeder ind, hvis hun ønsker en vurdering, også selvom du er afsluttet fra sårklinikken.

Du kan selv følge med i din behandling af dine fodsår på www.plejenet.dk, hvor du skal anvende dit NemID. Få gerne dine pårørende til at hjælpe. Du kan også få udleveret en vejledning ved sygeplejersken i Ortopædkirurgisk Klinik.

Din egen læge eller diabetesambulatoriet kan lave en henvisning til en fodterapeut. For at opnå tilskud fra sygesikringen skal du vælge en statsautoriseret fodterapeut med et ydernummer. Fodterapeuten vil lave en fodstatus, der afgør, hvilken risikogruppe du tilhører. Risikogruppen fastslår, om du kan få tilskud, samt hvor mange behandlinger du kan få tilskud til. Sygesikringen dækker 50% af behandlingsudgifterne.

Har du et helbredstillæg kan du opnå tilskud fra kommunen, her er det kommunen, du skal kontakte. Din fodterapeut kan være behjælpelig med, om du er berettiget til andre tilskud.

Via hjemmesiden www.altomfoden.dk (søg i din kommune i feltet øverst til venstre).

Kontakt din fodterapeut, hvis du oplever hud- eller negleforandringer på din fod.

Kontakt hjemmesygeplejersken eller din egen læge, hvis du opdager trykmærker, nye sår eller forandringer, der kan skyldes infektion i din fod. Vent ikke til en eventuelt aftalt tid.

Hvis du har et forløb på sårklinikken, kontakt da Ortopædkirurgisk sårklinik ved akutte forandringer, på nedenstående kontaktoplysninger. Ved Akutte henvendelser vil du blive omstillet til en sårsygeplejerske, der ofte kender dit forløb.

Det er dine fødder, der skal bære dig rundt, så pas godt på dem!

1. Hold dine fødder rene. Vask dine fødder så godt som muligt for forbindingerne hver dag. Brug en mild sæbe med pH-værdi 6-7. Undgå fodbade med brun sæbe eller sæbespåner, da det kun udtørrer huden. Tjek temperaturen på vandet med fingrene, hvis du har nedsat følelse i fødderne. Undgå at få fodsår direkte med under brusebadet, da nogle bakterier vil blive skyllet direkte ned fra kroppen og ind i såret. Som diabetiker er du ekstra skrøbelig for infektioner. Dæk forbindingerne med en pose.
2. Tør dine fødder grundigt. Hvis ikke man tørrer mellem tæerne dagligt kan der forekomme fodsvamp.
3. Tjek fødderne hver dag. Tjek dem under fodsålen med et spejl og tag gerne løbende billeder, så du kan sammenligne forandringerne. Ser foden anderledes ud end i går? Er der røde eller hvide mærker på foden? Det kan betyde, at fodtøjet gnider på foden og giver tryk, som kan udvikle sig til sår. Kontakt din fodterapeut inden der kommer sår. Hård hud kan skyldes, at området er konstant udsat for belastning og har behov for aflastning og beskæring - kontakt din fodterapeut. Har hælen revner i huden, kan det udvikle sig til sårdannelse - kontakt din fodterapeut. Vedvarende fugt mellem tæerne kan være grobund for bakterier og svampe og kan være adgangsvej dybere ind i foden. Hvis neglene er fortykket eller har farveforandringer kan det ligeledes skyldes svamp. En fortykket negl kan forårsage tryk fra fodtøjet, og der vil opstå sår under neglen. Huden omkring neglene må ikke være rød og irriteret, det kan være tegn på en nedgroet tånegl.
4. Brug en fed creme dagligt. Nervebetændelse kan bevirke, at hudens naturlige fugtindhold mindskes og bliver tør og sprækker. Hvis du har tør hud, skal du anvende en god fugtighedscreme med en fedtprocent på ca. 30% uden parfume. Hvis cremen er for fed, efterlader den en hinde på huden, som kan skabe sår. Smør aldrig mellem tæerne, da det kan give svamp.
5. Anvend fodtøj der ikke klemmer. Betragt dit fodtøj, som fodens beskyttelse. Det er vigtigt, at fodtøjet passer til DIN fod. Derfor skal du sikre dig at det er bredt nok. Det kan man gøre ved at tegne en skabelon på papir af omridset af din fod - læg altid 2-3 mm ekstra til. Medbring den, når du køber fodtøj. Brug ikke træsko eller sandaler med rem mellem tæerne, gå ikke barfodet og ryst dit fodtøj for fremmedlegemer hver gang ud skal have dem på. Fjern også hår fra kæledyr. Din fodterapeut kan vurdere, om du har behov for specielle indlæg. Fodterapeuten kan tilpasse dit fodtøj med aflastning og såler. Det betyder, at trykket fordeles ud over hele foden, og du undgår hård hud og sår.
6. Skift strømper hver dag. Du bør undgå kunstmateriale og anvende enten uld eller bomuld. Strømperne skal være rummelige og have en bred elastikkant, der ikke strammer og er uden sømme.
7. Gå regelmæssigt til fodterapeut. Din læge kan henvise dig til behandlinger ved en fodterapeut. Derved kan du få tilskud til behandlingerne. Gå mindst 1 x om året.