Erhvervet platfod

Ved en fleksibel platfod ses en normal svang, når foden ikke belastes, samt når man står på tæer.
Ved en stiv platfod er svangen altid nedsunken, og foden kan ikke rettes op til normal stilling.

Nogle er født med platfod, som næsten altid er fleksibel. I langt de fleste tilfælde giver det ingen problemer og kræver derfor ikke behandling. Der kan dog være tendens til smerter fra ledbånd og sener ved belastning.

I sjældne tilfælde skyldes tilstanden en medfødt sammenvoksning mellem fodens knogler, hvilket gør foden stiv. I disse tilfælde er der tale om en stiv platfod.

Det kan skyldes, at ledbånd og sener gradvist bliver svagere (degenererer) og ikke længere kan holde foden i normal stilling. Typiske symptomer er smerter og træthed i foden, ofte på indersiden eller ydersiden af anklen, samt nedsat gangdistance. Der kan også opstå hævelse. Tilstanden kan med tiden udvikle sig til en stiv platfod.

Uanset årsagen vil man næsten altid først forsøge behandling uden operation. Behandlingen kan bestå af indlæg, tilpasning af fodtøj samt ændring af aktiviteter og belastning. For mange er dette tilstrækkeligt til at lindre symptomerne.

Hvis platfoden skyldes sammenvoksning mellem knogler (stiv platfod) eller er opstået senere i livet som følge af svækkelse af sener og ledbånd, kan der ved betydelige daglige gener i nogle tilfælde opnås kommunalt tilskud til indlæg eller særligt fodtøj.

Ved almindelig medfødt og fleksibel platfod uden tegn på sygdom i sener eller ledbånd vil der som udgangspunkt ikke være mulighed for tilskud til ortopædisk fodtøj, indlæg eller bandager efter servicelovens regler om hjælpemidler.

Operation kan være en mulighed og anbefales kun, hvis du har vedvarende og betydelige smerter, som i væsentlig grad påvirker din hverdag, så du har svært ved at gå og klare almindelige daglige aktiviteter. Det er samtidig en forudsætning, at du ikke opnår tilstrækkelig lindring med indlæg, tilpasning af fodtøj eller ændring af aktiviteter.

Det er vigtigt at vide, at operation for platfod er et større indgreb med et længere genoptrænings- og helingsforløb. Det tager ofte op til et år, før foden har opnået det bedst mulige resultat.

Efter operationen vil foden ofte blive mindre bevægelig, og der kan fortsat være smerter eller andre gener. Nogle vil også fortsat have behov for indlæg eller særligt fodtøj.

Operationen udføres i fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse. Der gives desuden lokalbedøvelse omkring nerverne ved låret for at sikre god smertelindring efter operationen og reducere behovet for morfin.

Platfod er en kompleks deformitet, og operationen planlægges individuelt med det formål at forbedre fodens stilling og lindre smerterne. Ved undersøgelse og røntgen vurderes blandt andet graden af fejlstilling, eventuelle slidforandringer i leddene samt tilstanden og funktionen af sener og ledbånd.

Operationen består ofte af flere deloperationer. Disse kan spænde fra ledbevarende operationer, hvor knoglerne korrigeres og evt. rekonstruktion af sener og ledbånd, til stivgørende operationer af led med betydelige slidforandringer eller udtalt instabilitet.

Det endelige resultat kan som regel vurderes efter ca. 1 år.

For de fleste patienter vil operationen medføre:

• Færre smerter
• Bedre funktion
• Forbedret fodstilling

Det er dog vigtigt at være opmærksom på:

• Foden bliver sjældent helt “normal”
• Ved stivgjorte led, vil foden være mindre bevægelig. Der vil dog altid være en vis bevægelighed fra de øvrige led
• Foden egner sig bedst til gang på plant underlag og i mindre grad til sport
• Der kan fortsat være behov for indlæg eller særligt fodtøj

Du må først køre bil, når du uden besvær kan betjene pedalerne og ikke længere har bandage på. Kontakt eventuelt dit forsikringsselskab for at høre, om der gælder særlige regler.

• Sårhelingsproblemer eller infektion (mindre end 10 %): Kan medføre forlænget bandagering og/eller antibiotikabehandling samt flere ambulante kontroller. Det er derfor vigtigt at holde foden hævet til vandret niveau eller lidt over i de første uger for at modvirke hævelse.
• Langsom eller manglende knogleheling (5–15 %): Kan kræve forlænget bandagering eller i visse tilfælde en ny operation.
• Nervepåvirkning: Føleforstyrrelser i foden, især omkring arret, er ikke ualmindelig
• Vedvarende smerter eller utilstrækkelig korrektion.
• Blodprop (sjældent).

Du vil som regel være indlagt i et par dage. Under indlæggelsen får du smertestillende behandling, og der tages røntgenbilleder for at kontrollere operationen. Vi holder også øje med, at der ikke er blødning fra operationssåret, og at maven fungerer normalt.

Inden du udskrives, vurderes behovet for hjælpemidler, og det sikres, at du kan klare dig i hjemmet. Der lægges samtidig en plan for den videre smertebehandling og eventuel blodfortyndende behandling til forebyggelse af blodpropper.

Du vil som regel blive udskrevet med en gipsbandage, som du ikke må støtte på. Din mobilitet vil derfor være væsentligt nedsat i en længere periode.

• Efter 4–6 uger: Røntgenkontrol. Hvis helingen er i gang, kan du gradvist begynde at støtte.
• Efter 8–12 uger: Ny røntgenkontrol. Hvis knoglerne er helet tilstrækkeligt, kan bandagen fjernes. Er helingen ikke tilstrækkelig, fortsættes behandlingen med bandage og ny kontrol efter 4–6 uger.

Foden vil ofte have tendens til at hæve så meget, at der kan være problemer med at bruge almindeligt fodtøj. Det kan i en overgangsperiode være nødvendigt at anvende en behandlingssko eller en aftagelig bandage, som du får udleveret af afdelingen.

Det kan være udfordrende at komme i gang igen efter en længere periode med immobilisering. Det anbefales at holde kroppen i gang allerede efter operationen, da det letter genoptræningsforløbet.

Efter fjernelse af bandagen kan der være behov for yderligere genoptræning. I disse tilfælde sendes en genoptræningsplan til din kommunes fysioterapeuter. Erfaring viser dog, at det især handler om at undgå overbelastning og for mange smerter frem for at træne intensivt med den opererede fod.