Syning af senerne fra den mellemste ballemuskel (Gluteus medius) og den mindste ballemuskel (Gluteus minimus)
Gå direkte til:
Syning af senerne fra den mellemste ballemuskel (Gluteus medius) og den mindste ballemuskel (Gluteus minimus)
På billedet ovenfor ses nogle af de muskler, der udgør ballens muskulatur. Denne patientinformation har særligt fokus på gluteal muskulaturen, som består af tre muskler, der ligger i tre lag.
De tre muskler udspringer fra ydersiden af bækkenet og hæfter sig, via en sene, på lårbenet, svarende til ydersiden af hoften. Øverst (yderst mod huden) findes Gluteus maximus musklen (også kaldet den store ballemuskel). Under denne findes Gluteus medius musklen (den mellemste ballemuskel) og inderst findes gluteus minimus musklen (den lille ballemuskel).
Musklernes funktion er at holde bækkenet stabilt/vandret, når man står på ét ben (fx under gang), samt at føre benet ud til siden.
Skader på senerne fra baldemuskulaturen viser sig oftest som kroniske udvendige hoftesmerter, der gradvist er sat ind. Skaden kan også opstå akut efter f.eks. et fald, løft eller kraftigt afsæt, med akut indsættende smerter til følge. Skaden kan også være opstået ved tidligere operative indgreb i området.
Skaden sidder typisk der, hvor senen/senerne hæfter på lårbensknoglen (se billedet ovenfor). Omfanget af skaden kan variere og spænder fra mindre skader, hvor senen delvist har løsnet sig på undersiden (ind mod knoglen) til fuldstændige afrivninger af senen(erne)s tilhæftning. Når senen er skadet, kan der hos nogle ses en påvirkning af selve muskulaturen (svind eller ophobning af fedt).
Nogle gange ses der både en skade på senetilhæftningerne fra den mellemste og den lille ballemuskel samtidig. Ved ganske få, ses skaden kun at være i senen fra den lille baldemuskel.
Årsagen til skaden er ikke helt slået fast. Vi ved, at det typisk er kvinder over 40 år, der får skaden (ca. 90%). Hyppigst ses skaden hos personer, der enten i deres arbejdsliv står og går meget eller har haft en aktivitetsøgning (fx begyndt at motionere mere). Forskning antyder, at baggrunden for skaden er en overbelastning af senerne, der udvikler sig til en seneskade. Mange fortæller således, at de udvendige hoftesmerter er sat gradvist ind, dvs. ikke har været der konstant i starten, for så at blive kroniske længere henne i forløbet. Hos nogle opstår smerterne mere pludseligt i forbindelse med et fald, løft eller kraftigt afsæt. Skaden kan også være opstået ved tidligere operative indgreb i området.
De fleste vil have smerter fra ydersiden af hoften, der forværres når man:
Går (det kan være kortere eller længere distancer)
Ligger på den side, hvor skaden findes
Går på trapper/op ad bakke
Man kan have svært ved at holde balancen, når man står på ét ben. Hos nogle kan en haltende eller vuggende gang forekomme. Symptomerne kan være meget varierende fra person til person.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, fund ved den kliniske undersøgelse samt en MR-scanning.
Inden operationen
Når du har fået påvist en skade på den mellemste ballemuskel og fået en operationstid, vil du blive indkaldt til et holdmøde i Fysio- og Ergoterapien her på Regionshospitalet Horsens i god tid inden din operation.
På mødet vil vi informere dig om:
Skader på baldemuskulaturen
Gennemgå hensigtsmæssige adfærdsændringer samt forslag til træning op til operationen
Fortælle om operationen og tiden efter
Snakke om forventninger til operationen
Det er vigtigt, at du læser patientvejledninger, inden du kommer til holdmødet.
Senest en uge før operationen vil du blive indkaldt til en individuel kontrol i Fysio- og Ergoterapien. Du vil her blive instrueret i, hvilke øvelser du må lave de første 14 dage efter operationen. Ved dette besøg vil fysioterapeuten også tale med dig om, hvilke hjælpemidler du kan have brug for, samt bestille disse til afhentning. Ved dette besøg skal du også snakke med en narkoselæge og en sygeplejerske.
Forbered dig til operationen
Har du sygdomme, som behandles hos din egen læge (f.eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyresygdomme eller hjertesygdomme), bør du kontakte lægen for at være så velbehandlet som muligt inden operationen.
Hvis du tager blodfortyndende medicin, vil der inden operationen blive lagt en plan for, hvordan du skal tage dette i tiden omkring operationen.
Læs materialet grundigt
Du skal selv sørge for hjemtransport fra hospitalet
Tag hele dagen fri - din mødetid er ikke din operationstid
Tag ikke børn med som pårørende
Du må have kontaktlinser på under bedøvelsen, men det er på eget ansvar
Fjern smykker/piercinger
Tag din medicin som aftalt
Få købt ind, aftalt pasning/luftning af husdyr mm.
Rygning og alkohol frarådes
1 uge før operationen skal du fjerne al behåring ved hjælp af en hårklipper/hårtrimmer eller lignende. Du må ikke anvende en skraber ved hårfjernelse og lave glatbarbering, da det kan give rifter i huden. Glatbarbering øger risikoen for betændelse, som kan betyde, at vi er nødt til at aflyse operationen.
Hvis du ikke har en hårklipper, eller hvis der er under 1 uge til operationen fra din forundersøgelse, kan hårfjernelsen foretages, når du møder i Dagkirurgien.
Der må ikke være sår ved operationsområdet, da dette giver risiko for at bakterier føres ind i operationssåret. Hvis du derfor opdager sår eller rifter, beder vi dig ringe til Ortopædkirurgisk Klinik.
Hvis du stopper med at ryge mindst 6 uger før, at du skal opereres, har du større chance for at få et godt forløb. Læs mere i Sundhedsstyrelsen pjece STOP med at ryge, når du skal opereres. Her kan du også finde hjælp til rygestop.
Du møder fastende i Dagkirurgien, hvor du vil blive budt velkommen og vist til rette. Du skal tage bad hjemme og må ikke have smykker, neglelak og make-up/creme på. Du vil blive informeret om dagens forløb og hjulpet i sygehustøj.
Tag den medicin, som du har aftalt og medbring din egen medicin.
I forbindelse med operationen vil du eventuelt få en smertestillende blokade. Virkningen varer 12-16 timer.
Om operationen
Hensigten med operationen er at gøre dig smertefri og at øge dit aktivitetsniveau. Operationen foregår oftest i fuld bedøvelse, og narkoselægen vil forklare dig, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet i dit tilfælde. Derudover planlægges operationen som et sammedagsindgreb. Det vil sige, at du bliver sendt hjem samme dag, som du bliver opereret.
Ved operationen bliver den ødelagte sene syet fast på lårbensknoglen igen. Til at fastgøre senen på knoglen bruges et eller flere ’ankre’. Et anker er en lille skrue af PEEK (plastmateriale) med tråde i (se billeder ovenfor). Ankret fastgøres først i lårbensknoglen, hvorefter musklen trækkes ned til knoglen og fastgøres med trådene. Skadens størrelse kan variere meget fra patient til patient.
Under operationen ligger du på siden med den skadede side opad. Kirurgen åbner ind til skaden med et cirka 10 cm langt snit i huden på ydersiden af hoften. Operationen varer cirka 45-60 minutter.
Huden lukkes enten med tråde eller clips, og disse skal fjernes ca. 14 dage efter operationen, når du kommer til første kontrol.
Risici og bivirkninger
Ved alle operationer er der risiko for komplikationer, som vi naturligvis på alle måder prøver at undgå.
Der er en risiko for:
at operationen ikke medfører den ønskede smertelindring.
betændelse, som skal behandles med antibiotika eller en ny operation.
at den syede sene ikke holder og brister igen.
Der er en minimal risiko for, at:
der opstår en blødning under operationen, som kræver yderligere behandling.
der kan opstå påvirkning af enkelte nerver til benet, herunder den nervegren, som forsyner den mellemste ballemuskel. Dette vil vise sig ved nedsat kraft og/eller føleforstyrrelse i benet.
der nedenfor arret i huden kan opstå en "bule", som kan give anledning i smerter i området.
selve arvævet kan fortsætte med at være ømt, også hvor senen er syet.
Efter operationen
Efter operationen kommer du til hvileområdet, hvor du bliver observeret. Inden du tager hjem vil du blive informeret om operationen, og plejepersonalet vil instruere og fortælle dig, hvordan du må bruge benet. Du vil efter operationen blive informeret af den kirurg, der har opereret dig.
Du må ikke selv køre hjem, men du kan godt sidde på forsædet i en bil med god benplads.
Vi forventer, at du kan udskrives samme dag.
Operationsstedet vil være dækket af et stort plaster. Plastret kan sidde på op til 7 dage.
Vi vil bede dig følge nedenstående retningslinjer:
Hvis der kommer gennemsivning (mere end 70%) af det store plaster, skal det skiftes til vandafvisende plastre.
Du må gerne fjerne plastret efter 4 dage, hvis sivningen er ophørt.
Du må gerne gå i brusebad, men du må ikke benytte karbad eller svømmehal før trådene er fjernet.
Hvis der forekommer en lille blødning i timerne efter operationen, kan det afhjælpes med koldt omslag og let pres på operationsstedet.
På opvågningsafsnittet vil du få udleveret et par krykkestokke, som vi indstiller til din højde.
Du kan bruge handleguiden, hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre ved de symptomer, du oplever efter operationen.
Der kan forekomme betændelse i såret efter enhver operation, men det er sjældent. Hvis der er betændelse viser det sig ved, at såret bliver mere hævet, smertefuldt og ømt ved berøring. Huden udenom bliver rød og varm, og der kan måske sive lidt væske fra såret. Du vil kunne opleve almen utilpashed og feber.
Hvis disse symptomer optræder, er det normalt først i løbet af nogle dage. Derefter skal du ringe til Ortopædkirurgisk Klinik på hverdage eller Ortopædkirurgisk Sengeafsnit (se kontaktoplysninger nederst).
Det er vigtigt, at du følger den anviste smertebehandling.
Forløbet efter operationen kan være meget forskelligt fra patient til patient. Alle skal dog gå med to krykkestokke de første 6 uger og må her belaste med ca. 20 kg på det opererede ben. Prøv eventuelt at stille dig med det ene ben på en badevægt for at få fornemmelsen af, hvor meget 20 kg er.
Efter 6 uger skal krykkestokkene afvikles, således at de fleste vil kunne undvære ganghjælpemidler efter tre måneder.
Du må IKKE føre det opererede ben henover midterlinjen, da den påsyede ballemuskel har brug for fred til at hele på knoglen. Du må heller ikke føre benet ud til siden i stående position.
Gå med foden drejet let udad på den opererede side - særligt i den tid, hvor du går med krykkestokke.
I de første uger og måneder vil de fleste opleve, at hoftesmerterne mindskes. Genoptræningens hastighed afhænger af skadens størrelse og individuelle faktorer. Mange oplever, at deres fysiske funktion forbedres stille og roligt helt op til et år efter operationen. Husk på, at senen ofte har været ’syg’ i lang tid op til operationen, så det tager tid for senen at komme sig/hele på knoglen igen og inden musklen kan genvinde sin kraft.
Du skal regne med at have smerter fra ballen/hoften den første tid efter operationen. Vi kan mindske de smerter, du har i hvile, men genoptræningen kan medføre smerter i operationsområdet. For at mindske smerterne vil plejepersonalet i samarbejde med dig finde frem til den smertestillende medicin, som hjælper dig bedst, så du har overskud til at klare daglige gøremål, som f.eks. bad, toiletbesøg, påklædning og træning.
Vi anbefaler, at du på forhånd køber paracetamol tabletter (f.eks. Panodil/Pinex/Pamol) til brug efter udskrivelsen.
På operationsdagen vil der blive sendt en recept på smertestillende, som du kan indløse, men hav gerne lidt klar, hvis du ikke når at indløse recepten samme dag, som du bliver opereret.
Videre forløb
Du skal forvente sygemelding i 3 måneder fra operationsdagen.
Alt efter arbejdsopgaver samt din skades størrelse, kan der for nogle være et behov for nedsat arbejdstid/ændring i arbejdsopgaver efter endt sygemelding.
Første dag efter operationen påbegyndes det øvelsesprogram, som du blev instrueret i af fysioterapeuten inden operationen.
Det er helt normalt, at foden på den opererede side kan hæve en smule op. For at mindske hævelsen er det en god idé at lave venepumpeøvelser, som beskrevet (vippe op og ned med foden). Hævelsen mindskes også ved at sidde med foden oppe på en stol, eller ligge ned med foden over hjertehøjde.
Du får en tid ved en fysioterapeut 14 dage efter operationen. Her bliver metalclipsene i huden fjernet, og du vil blive instrueret i nye øvelser og få et træningsprogram med.
Efter 6 uger skal du ses til kontrol ved fysioterapeuten, hvor du vil blive instrueret i nye øvelser og få et nyt træningsprogram med. Ligeledes vil du blive henvist til genoptræning i kommunalt regi.
Efter 3 måneder kommer du til kontrol ved den opererende læge og ved fysioterapeuten. Du vil ved denne kontrol blive testet, som før operationen, og besvare spørgeskemaer.
Er du opstartet genoptræning lokalt må din fysioterapeut, med din accept, gerne kontakte fysioterapeuten på Regionshospitalet Horsens (telefon: 78 42 78 00). Da operationen stadig er forholdsvis ny, oplever vi til tider, at der kan være en usikkerhed om, hvor meget du må træne efter operationen.
Ved spørgsmål til træningen eller behov for anden træning, kontakt da gerne fysioterapeuten på hospitalet (telefon: 78 42 78 00).
Du må tidligst være fører af en bil 6-8 uger efter operationen. Bilkørsel skal dog kunne udføres forsvarligt; det vil sige, at ved nogle kan der gå op til 3 måneder, før det er forsvarligt at være fører af en bil.
Mere information
Alkohol kan øge risikoen for komplikationer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Alkohol og operation. Her kan du også finde hjælp til at holde op.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du kan ringe til os, men du kan også logge ind på www.booking.rm.dk eller appen MineAftaler og skrive dit spørgsmål (du kan forvente svar indenfor 2 hverdage). Får du det dårligere før aftalen, så kontakt din egen læge.
Kontakt
Kontakt
Dagkirurgien
Du kan kontakte Dagkirurgien det første døgn efter operationen, herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
Hverdage kl. 9.00 – 14.00
Tlf. 78 42 55 12
Transportbefordring til Dagkirurgien
Hverdage kl. 7.00 - 20.00
Weekend kl. 10.00 - 17.00
Tlf. 78 42 50 00
Ændringer af operationstid eller aflysning
Hverdage kl. 8.00 - 15.00: Tlf. 78 42 72 16
Weekend/helligdage: Tlf. 78 42 72 22
Spørgsmål efter operationen
Hvis du oplever problemer i weekenden/helligedage med sivning eller blødning fra såret eller problemer med plastre eller forbinding.
Tlf. 78 42 72 22
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/669076
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.