Udvendige hoftesmerter - forløb ved privat praktiserende fysioterapeut
Gå direkte til:
Udvendige hoftesmerter - forløb ved privat praktiserende fysioterapeut
I denne patientvejledning kan du finde information om udvendige hoftesmerter. Vi håber, at denne vejledning kan besvare nogle af de spørgsmål, som du eventuelt måtte have.
Her ses nogle af de muskler, der udgør ballens muskulatur. I denne pjece er der specielt fokus på den såkaldte Gluteal muskulatur. Gluteal muskulaturen består af tre muskler, som ligger i tre lag. Som det ses på billedet herover udspringer de tre muskler (røde) fra ydersiden af bækkenet og hæfter sig via en sene (hvid) på den øverste del af lårbenet - svarende til ydersiden af hoften.
Øverst (yderst mod huden) findes Gluteus maximus musklen, som også kaldes for den store ballemuskel. Under denne findes Gluteus medius musklen, som også kaldes for den mellemste ballemuskel og inderst findes Gluteus minimus musklen, som er den lille ballemuskel.
Musklernes funktion er overordnet at stabilisere bækkenet (se billede herunder). Musklerne er yderligere med til at strække hoften, dvs. at føre benet bagud, samt at føre benet ud til siden og at lave en udadrotation i hofteleddet.
Symptomer
Det typiske symptom er smerter fra ydersiden af hoften. Disse smerter kan opleves forskelligt:
Nogle synes, at smerterne er værst om natten.
Andre oplever stivhed og opstartssmerter, som aftager i løbet af dagen/ved aktivitet, for så igen at sætte ind sidst på dagen/aftenen.
Nogle oplever, at smerterne forværres ved aktivitet.
Nogle har konstante smerter.
Mange oplever ligeledes nedsat kraft samt stivhed af den smertefulde hofte.
Mange oplever også:
at de ikke kan sove på den side, hvor smerterne er, med forstyrret søvn til følge.
besvær med at gå på trapper/ op ad bakke/ i ujævnt terræn.
nedsat gang-distance.
en haltende eller vuggende gang.
Årsag
En sene er en streng eller bånd af sejt bindevæv, der udgår fra en muskel og hæfter på en knogle. Via senen overføres musklens bevægelse til knogler og led.
De fleste (sene)overbelastninger er et resultat af et gradvist slid på senen pga. overdreven brug eller ældning. Enhver kan få en overbelastet sene, men folk, som særligt laver den/de samme bevægelser igen og igen - i deres job, sport eller daglige aktiviteter - er mere tilbøjelige til at få en overbelastning.
Dine sener er designet til at modstå høj, gentagen belastning. Påføres senen imidlertid en større belastning end den kan modstå, begynder senen at blive stresset. Når sener bliver stressede, opstår der mikroskopiske overrivninger i senen. Det medfører, at senen bliver irriteret og hævet. En tilstand der kan helbredes, hvis det gribes hensigtsmæssigt an.
Fortsætter man imidlertid med at belaste senen, kan frekvensen, hvormed de små overrivninger i senen opstår, overstige reparationshastigheden. Skaden vil så gradvist blive værre og forårsage smerte og dysfunktion. Resultatet er en kronisk overbelastning af senen (tendinose). Tendinose er en degenerativ, non-inflammatorisk tilstand.
Sener bliver typisk overbelastede tæt på led, såsom skulderen, albuen (tennis- eller golfalbue), anklen (Achilles-senen) eller knæet (senen under knæskallen) – og i dit tilfælde tæt på hofteleddet.
Overbelastning af Gluteal senerne (mellemste og/eller mindste ballemuskelssene) skyldes oftest dårlig muskelkontrol omkring bækkenet og hoften - og typisk en dårlig kontrol af Gluteal muskulaturen. Dette fører til instabilitet omkring bækkenet, overbelastning af de Gluteale sener og hermed smerter.
Det kan føles som om, at overbelastningen opstår pludseligt, men oftest opstår skaden som et resultat af gentagne overbelastninger af senen. Mange oplever således i begyndelsen, at smerterne kommer og går - for så gradvist at være der hele tiden.
Senen kan dog også blive beskadiget (større overrivning) som følge af et traume (f.eks. fald eller løft) eller tidligere operative indgreb.
Om forløbet
Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, fundet ved den kliniske undersøgelse samt en MR skanning.
Om behandlingen
En del af behandlingen kan du allerede starte op hjemme, når du har fået diagnosen.
Først og fremmest er det vigtigt, at du aflaster det smertefulde område og undgår aktiviteter, der gør smerterne værre.
Forskellige hvilestillinger og bevægemønstre er også uhensigtsmæssige. Vi vil derfor anbefaler, at du prøver:
at vænne dig af med at sidde med benene over kors.
ikke at sove på den side, hvor smerterne er.
at sove med en pude mellem benene, hvis du ligger på den raske side.
har vægten fordelt på begge ben, når du står - det vil sige, at du ikke "hænger" i den ene hofte.
at du går og står lidt bredsporet, evt. med fødderne lidt ud til siden.
at minimere lange gåture.
at gå langsomt.
at minimere trappegang.
at benytte gelænder, hvis du skal gå på trapper - gå "bredsporet" på trappen.
at samle benene og svinge dem ind og ud samlet, ved ind- og udstigning af bil.
Drosler ned/holder pause fra sport i en periode for at se, hvordan det påvirker dine hoftesmerter og din funktion (evt. indtil du ses i Fysio- og Ergoterapien til instruktion).
Bruger stabile sko med god svangstøtte (evt. indlægssål med svangstøtte).
Udover aflastning/ændring af vaner består behandlingen af genoptræning. Det overordnede mål med genoptræningen er at stabilisere og styrke dine muskler omkring din hofte og bækken. En genoptræning der godt kan tage tid.
Det er derfor vigtigt, at du er tålmodig og ikke mindst, at du mærker efter de smertesignaler din hofte sender til dig.
Hvad kan du gøre her og nu?
En væsentlig årsag til at hoftesmerterne nogle gange fortsætter er, at mange ofte fortsætter med den aktivitet/belastning som startede hoftesmerterne.
Overvej om der eksempelvis er arbejdsstillinger eller fritidsaktiviteter, der er uhensigtsmæssige – dvs. forværrer smerterne – og om det er muligt at ændre på dette. Følg gerne anbefalingerne ovenfor.
Hjemmeøvelser du kan starte op med
Der findes yderligere to øvelser, der kan laves i hjemmet, som du gerne må starte op med inden du kommer til 1. besøg i Fysioterapien.
Udgangsposition: Rygliggende med bøjede ben.
Træning: Spænd muskelkorsettet og ballerne. Løft ryg og baller fri fra underlaget, indtil hofterne er strakte. Sænk langsomt ryg og baller tilbage til udgangsposition.
Lav 1 x 10 gentagelser dagligt.
Bemærk: Ryggen skal ikke i "bro". Undgå at bækkenet kæntrer under bevægelsen.
Udgangsposition: Rygliggende med træningsbenet mod en væg.
Træning: Spænd muskelkorsettet og ballerne. Pres benet mod væggen og hold spændingen i 5-10 sekunder.
Lav 1 x 10 gentagelser dagligt.
Ovenstående øvelser skal kunne udføres, uden at dine smerter forværres. Vi ønsker, at du træner efter nedenstående trænings- og smertemodel:
VAS skala
Du må gerne opleve smerter fra 0-2, når du træner - kortvarigt 3-5 - men slet ikke 6-10.
Det er vigtigt, at du lytter til din krop og tager hensyn til smerten!
Som udgangspunkt ønsker vi ikke, at du oplever smerter i forbindelse med træning.
Opleves smerter af en tungere og "dump" karakter, som ikke reduceres i løbet af 1-2 timer efter endt træning, har du trænet for hårdt/overbelastet den i forvejen overbelastede/skadede sene. I så fald skal du justere antallet af gentagelser i øvelse 1 (dvs. lave færre gentagelser) eller holde spændingen i kortere tid i øvelse 2 (og evt. færre gentagelser).
Mere information
Hvis du har spørgsmål til ovenstående (eller andet vedrørende dine hoftesmerter), kan det være en god idé at skrive det ned og tage med til besøget ved fysioterapeuten.
Kontakt
Ortopædkirurgi
Ved behov for kontakt kan der alle hverdage rettes henvendelse til Ortopædkirurgisk Klinik på telefonnummer 78 42 72 16 i tidsrummet kl. 09.00-12.00.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/824091
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.