Springerknæ også kaldet ”Jumpers knee” er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk. Tilstanden er karakteriseret ved smerter fra senen lige under knæskallen (patellasenen), som er den nedre tilhæftning af lårmusklen (quadricepsmusklen). Smerterne sidder som oftest i knogleseneovergangen på knæskallens nedre kant eller lidt længere nede i senen.
Springerknæ ses hyppigt hos idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser f.eks. hop og afsæt, landinger, hurtige retningsskift eller eksplosive bevægelser. Dette ses bl.a. i basket- og volleyball, højde- og længdespring og i vægtløftning.
Generne skyldes, at der kommer for stort et stress på senen og seneknogleovergangen. Herved kommer der mikroskopiske overrivninger i senen, og der opstår en betændelseslignende tilstand.
Ved de ovennævnte belastninger vil man have større risiko for at udvikle et springerknæ, hvis muskulaturen ikke er veltrænet, og musklerne indbyrdes ikke arbejder hensigtsmæssigt sammen. Kropsbygningen kan have en betydning, f.eks. kalveknæ og platfodethed.
Desuden kan hårdt underlag og dårlige sko have betydning for udviklingen af et springerknæ.
Generne kan inddeles i 4 faser.
Du mærker smerterne efter at have dyrket sport.
Du har smerter i begyndelsen af din træning, men de forsvinder igen, når du er varmet op. Smerterne vender tilbage efter træningen.
Du har smerter både under træningen og i hvile.
Senen er revet over.
Om behandlingen
Behandlingen af et springerknæ vil typisk i fase 1, 2 og 3 være aflastning og smertebehandling kombineret med genoptræning. I fase 3 vil denne behandling kunne suppleres med gigtmedicin og evt. ultralydsvejledt blokade (binyrebarkhormon). I svære tilfælde kan operation komme på tale.
Når du smertebehandler, er det vigtigt, at du sidder ned med hele benet understøttet. Stryg en isterning henover senen i 5 minutter. Du kan også lægge en ispose ind i et tyndt klæde og lægge denne på knæet i ca. 10-20 minutter. Massér senen siddende med hele underbenet understøttet. Lårmusklen skal være afslappet, dvs. at du skal kunne bevæge knæskallen fra side til side uden besvær. Find senen mellem knæskallen og knoglefremspringet øverst på skinnebenet. Med tommelfingeren kører du rytmisk frem og tilbage tværs henover senen - som om du spillede på en streng. Fortsæt 4-5 minutter og ømheden vil som oftest blive mindre.
Ved de følgende øvelser skal du altid huske at:
Tæerne skal pege ligefrem
Knæet skal pege ud på 2. tå.
Til behandling af springerknæ anbefaler vi 'tung langsom styrketræning'. Øvelserne skal udføres 3 gange ugentligt med mindst en dags pause mellem træningerne.
Hver træning skal bestå af 3 knæstræksøvelser. Øvelserne skal udføres i et langsomt tempo (cyklus på ca. 6-8 sek.) og udføres fra fuldt stræk til ca. 90 graders knævinkel. Start med en belastning på 12RM og øg til 6RM over en 8 ugers periode. Træningen skal i alt udføres i mindst 12 uger. Smerter under udførelse af øvelserne er tilladt, men bør være væk næste dag. Aktiviteter, der provokerer til kendte symptomer, bør undgås.
Flere informationer og træningsprogrammer kan findes på Fysio- og Ergoterapiens hjemmeside. På samme hjemmeside kan du se en video om, hvordan øvelserne udføres samt et link til hjælp med at beregne RM (Repetition maximum).
A. Squat B. Benpres C. Hack-squat
Foto: Dansk Sportsmedicin, nr. 1, årgang 13, 2009
Svømning (crawl)
Løb i vand
Cykling i let gear - belastningen øges gradvis
Træningen skal langsomt øges for at opnå en tilstrækkelig styrke i såvel sene- som muskelvæv, og inddrag gradvis hop og spring.
Med hensyn til løb gælder det ligeledes om gradvist at øge tempoet og gradvis lægge spurter og retningsskift ind. Det er vigtigt at forebygge, at skader opstår. For de fleste idrætsgrene gælder, at en 'all-round' styrketræning og udspænding er vigtig sideløbende med den idrætsspecifikke træning.
Fase 4 er meget sjælden og vil kræve operation. Smertebehandlingen kan bestå af isbehandling, massage af den irriterede sene og udspænding. I nogle tilfælde kan man have gavn af en aflastende tape eller en aflastende strop.
Træningen efter en operation vil være den samme som ved et ikke operativt indgreb.
Forbered dig til operationen
Læs materialet grundigt
Du skal selv sørge for hjemtransport fra hospitalet
Tag hele dagen fri - din mødetid er ikke din operationstid
Tag ikke børn med som pårørende
Du må have kontaktlinser på under bedøvelsen, men det er på eget ansvar
Fjern smykker/piercinger
Tag din medicin som aftalt
Få købt ind, aftalt pasning/luftning af husdyr mm.
Rygning og alkohol frarådes
1 uge før operationen skal du fjerne al behåring ved hjælp af en hårklipper/hårtrimmer eller lignende. Du må ikke anvende en skraber ved hårfjernelse og lave glatbarbering, da det kan give rifter i huden. Glatbarbering øger risikoen for betændelse, som kan betyde, at vi er nødt til at aflyse operationen.
Hvis du ikke har en hårklipper, eller hvis der er under 1 uge til operationen fra din forundersøgelse, kan hårfjernelsen foretages, når du møder i Dagkirurgien.
Hvis du stopper med at ryge mindst 6 uger før, at du skal opereres, har du større chance for at få et godt forløb. Læs mere i Sundhedsstyrelsen pjece STOP med at ryge, når du skal opereres. Her kan du også finde hjælp til rygestop.
Du møder fastende i Dagkirurgien, hvor du vil blive budt velkommen og vist til rette. Du skal tage bad hjemme og må ikke have smykker, neglelak og make-up/creme på. Du vil blive informeret om dagens forløb og hjulpet i sygehustøj.
Tag den medicin, som du har aftalt og medbring din egen medicin.
Hvis træning ikke medfører effekt, vil operation kunne komme på tale. Operationen foregår som hovedregel ambulant, dvs. du kommer hjem fra hospitalet samme dag. Ved operationen anlægges operationsadgang på langs af knæskalssenen. Senen spaltes, øvre tredjedel fjernes og spidsen af knæskallen glattes af.
Operationen kan evt. udføres via ledkikkert.
Ved afslutning af operation syes huden med tråde, som skal fjernes ved egen læge efter 10-12 dage, og der anlægges smertelindrende lokalbedøvelse i underhuden.
Sårene dækkes af sugende bandage, som kan fjernes efter 24 timer og erstattes med mindre plaster.
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Samtidig indsprøjtes lokalbedøvelse i underhuden, således at smerterne vil være minimale.
Risici og bivirkninger
Der er en risiko for at beskadige en lille hudnerve, der medfører føleforstyrrelser på et mindre område ved arret og på udvendige side af knæet.
Efter operationen
Efter operationen kommer du til hvileområdet, hvor du bliver observeret. Inden du tager hjem vil du blive informeret om operationen, og plejepersonalet vil instruere og fortælle dig, hvordan du må bruge benet. Du vil efter operationen blive informeret af den kirurg, der har opereret dig.
Du må ikke selv køre hjem, men du kan godt sidde på forsædet i en bil med god benplads.
Vi forventer, at du kan udskrives samme dag.
Operationsstedet vil være dækket af en forbinding.
Hvis der forekommer en lille blødning i timerne efter operationen, kan det afhjælpes med koldt omslag og let pres på operationsstedet.
Vi vil bede dig følge nedenstående retningslinjer:
Dagen efter skal du tage forbindingen af og skifte med tilsvarende vandafvisende plastre.
Herefter må du gerne gå i brusebad, men du må ikke benytte karbad eller svømmehal før trådene er fjernet.
Hvis sivningen er ophørt, kan du fjerne plastret efter 2 dage.
Efter operationen bør du være forsigtig, når du støtter på benet uden bandage.
Når du kommer hjem
Der kan forekomme betændelse i såret efter enhver operation, men det er sjældent. Hvis der er betændelse viser det sig ved, at såret bliver mere hævet, smertefuldt og ømt ved berøring. Huden udenom bliver rød og varm, og der kan måske sive lidt væske fra såret. Du vil kunne opleve almen utilpashed og feber.
Hvis disse symptomer optræder, er det normalt først i løbet af nogle dage. Derefter skal du ringe til Ortopædkirurgisk Klinik på hverdage eller Ortopædkirurgisk Sengeafsnit (se kontaktoplysninger nederst).
Den type tråd du er syet med, er nylontråd. Derfor bedes du aftale en tid hos din egen læge 10-12 dage efter operationen med henblik på at få fjernet stingene.
Det er vigtigt, at du følger den anviste smertebehandling.
Du skal skåne/aflaste benet, så den naturlige hævelse ikke forværres. Lad derfor være med at gå eller stå for længe i starten. Hold benet i ro og gerne højt de første 4-6 dage efter operationen. Efter operationen vil du få krykkestokke, hvis det skønnes nødvendigt. Der vil desuden ikke være behov for at have benet i bandage.
Du skal regne med at være sygemeldt i 1-2 uger. Sygeperioden er dog meget afhængig af dit arbejdes fysiske krav samt din evne til at komme frem og tilbage til arbejdspladsen.
Du må køre bil, når du har normal førlighed i benet og kan føre bil på en fuldt betryggende måde.
Der skal gå ca. 6-10 uger før du genoptager løb og tilsvarende sport og op til 9 måneder før genoptagelse af spring idrætter.
Mere information
Alkohol kan øge risikoen for komplikationer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Alkohol og operation. Her kan du også finde hjælp til at holde op.
Hvis du ikke er rask eller ønsker at aflyse din operation, bedes du ringe til vores ortopædkirurgiske sekretær på 7842 7218 på hverdage mellem kl. 8.00-15.00.
Vi kan også kontaktes på mail. Send sikker mail. Vi forsøger at besvare din mail indenfor 24 timer (på hverdage).
Spørgsmål til bedøvelse og operation
Har du spørgsmål inden operationen bedes du ringe til vores ortopædkirurgiske sekretær.
Det kan bl.a. være:
Hvis du har sår eller betændelse i nærheden af operationsstedet.
Hvis du har været i kontakt med sundhedsvæsenet i udlandet.
Hvis dine gener forsvinder eller bliver mindre.
Hvis der opstår tvivl, som du ikke kan finde svar på i dit informationsmateriale.
Sekretæren kan kontaktes på hverdage undtagen onsdag mellem 9.00-12.00 på tlf. 7842 7216 (tryk 1).
Ortopædkirurgi
Ved behov for kontakt kan der alle hverdage rettes henvendelse til Ortopædkirurgisk Klinik på telefonnummer 78 42 72 16 i tidsrummet kl. 09.00-12.00.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/638943
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.