Når patienter er alvorligt syge kan der opstå en forvirringstilstand, som kaldes delirium. I denne tilstand er den syge i vildelse, ude af sig selv og har svært ved at orientere sig. Symptomerne kan opstå indenfor samme døgn og kan forandre sig fra time til time.
Symptomer
opfører sig anderledes end normalt.
har svært ved at koncentrere sig.
har skiftende uro i løbet af døgnet. Oftest uro om natten.
kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi.
taler usammenhængende tale/sort snak. Patienten kan ikke finde rundt i tid, sted og personer.
ser og hører noget, som andre ikke fornemmer.
mangler initiativ eller føler sig rastløs.
føler angst, vrede, mistillid og tristhed.
har svært ved at tage beslutninger.
Årsag
Delirium skyldes ikke et psykologisk problem, men en fysisk overbelastning af hjernen. Overbelastningn skyldes ofte en kombination af forskellige faktorer, f.eks. mangelfuld funktion af vigtige organer (nyrer, lever eller lunger) eller bivirkninger til medicin.
Om forløbet
Du kan:
skabe en rolig atmosfære med genkendelige ting på stuen.
undgå unødvendige indtryk, f.eks. fra radio, TV eller mange personer.
orientér patienten om tid og sted.
fortæl patienten, hvem der er på stuen.
husk evt. høreapparat eller briller.
undgå diskussioner med patienten, da det kan udløse vrede og frustrationer.
anvend korte sætninger.
forsøg at have perioder med hvile. Få evt. støtte fra andre familiemedlemmer.
brug hospitalets personale.
Hvis I oplever ændringer i den normale adfærd. Tøv ikke med at henvende jer til personalet. Jeres observationer er vigtige.
Lægen vil undersøge patienten for mistanke om delirium og iværksætte den nødvendige behandling.
Med den rette behandling kan symptomerne for det mest forsvinde. Er det ikke tilfældet, kan symptomerne mindskes.
Kontakt
Ortopædkirurgi
Ved behov for kontakt kan der alle hverdage rettes henvendelse til Ortopædkirurgisk Klinik på telefonnummer 78 42 72 16 i tidsrummet kl. 09.00-12.00.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/689071
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.