Du skal fjerne hår i operationsområdet 1 uge inden operationen, hvis du er blevet bedt om det. Brug en trimmer - ikke en skraber.
Køb ekstra smertestillende håndkøbsmedicin.
Forbered isposer eller frosne grøntsager i fryseren. Det vil virke smertelindrende på operationssåret.
Tag stilling til praktiske ting, f.eks. rengøring, indkøb, madlavning, tøjvask, komme omkring i hjemmet og personlig pleje.
Hvem skal hente dig efter operationen? Du har selv ansvaret for transport til og fra hospitalet, men du må ikke selv køre bil de første 24 timer efter operationen.
Du har selv ansvar for at få bragt hjælpemidler, f.eks. badebænk og toiletforhøjer, hjem fra hospitalet samt at returnere dem. Falck og sygetransport medtager ikke hjælpemidler.
Bor du alene? Vi anbefaler, at du har en voksen boende det første døgn, eller en aftale med en voksen du kan ringe til det første døgn.
Modtager du i forvejen hjælp fra kommunen? Det er en god idé at informere kommunen om, at der kan blive behov for ekstra hjælp i en periode efter udskrivelsen.
Hvis du stopper med at ryge mindst 6 uger før, at du skal opereres, har du større chance for at få et godt forløb. Læs mere i Sundhedsstyrelsen pjece STOP med at ryge, når du skal opereres. Her kan du også finde hjælp til rygestop.
Huden i operationsområdet er uden sår og rifter. Ellers kontakt Ortopædkirurgisk Klinik.
Du har taget bad og er uden creme, makeup og neglelak.
Fjern smykker og piercinger.
Har du praktisk tøj, der er let at få af og på? F.eks. bukser med lynlås i benet, hvis dit ben er i gips efter operationen, eller skjorter, hvis den ene arm skal være i slynge efter operationen.
Medbring din daglige medicin og medicinskema.
Du kan forvente at blive hurtigt udskrevet, også selvom du har ondt, har kvalme eller er svimmel. I de fleste tilfælde kommer du dig bedst ved at være i dine egne hjemlige omgivelser.
Mere information
Alkohol kan øge risikoen for komplikationer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Alkohol og operation. Her kan du også finde hjælp til at holde op.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/669773
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.