Du kan bruge handleguiden, hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre ved de symptomer, du oplever efter operationen. Du læser handleguiden sådan:
Grøn/Det er normalt: Beskriver en almindelig tilstand efter en operation
Gul/Vær opmærksom: Beskriver, hvad du skal være gøre, hvis dine symptomer bliver værre
Rød/Kontakt os: Beskriver de situationer, hvor du skal kontakte sygehuset.
Bemærk! Handleguiden er et støtteredskab og kan ikke stå alene. Den er et supplement til de øvrige informationer du har fået inden og efter operationen.
Handleguiden
Det er normalt at have smerter de første 3-4 uger.
Når du tager smertestillende (se din medicinliste), har du i aktivitet moderate smerter (3-4 på smerteskalaen) og i hvile lette smerter (1-2 på smerteskalaen).
Har du ekstra ondt, skal du tage ekstra smertemedicin (se din medicinliste). Du skal ligge med operationsområdet over hjertehøjde, og du kan også køle området ned med en ispose indpakket i et stykke tøj. Prøv også at være mindre aktiv.
Hvis du har gjort hvad du kunne og har kraftige smerter (mere end 6-7 på smerteskalaen) skal du kontakte os.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12.
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Dit plaster tåler brusebad og er gennemsigtigt for blod. Hvis plasteret er tørt, skal det ikke skiftes.
Plasteret skal skiftes, hvis der løber væske ud ved siden af plasteret eller hvis det bliver vådt under badning.
Blødning kan begrænses ved brug af is-poser og elevation af det opererede område.
Hvis såret springer op, skal du kontakte os.
Ved større blødning kan der gøres brug af kompression på plasteret. Pres en klud eller et rent viskestykke mod plasteret / såret og stop blødningen. Herefter skal du kontakte os.
Hvis du mistænker betændelse og har feber og såret er rødt, varmt og smertende skal du kontakte os.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12.
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Ved operation opstår blødning, som løber under huden og trækker ud som ømme blå-sorte mærker. De forsvinder af sig selv.
Hævelse efter operation er værst de første 14 dage. Hævelsen aftager, når du holder operationsområdet over hjertehøjde og samtidig bevæger de frie led.
Det kan afhjælpe hævelsen at gøre brug af is-behandling i det opererede område. Anvend frost/-isposer indviklet i et stofstykke (håndklæde eller viskestykke)
Ved hævelse i et ben kan det hjælpe med en flystrømpe evt. kombineret med knæbind og at holde benet højt.
Venepumpeøvelser forhindre også ophobning af væske. Træn derfor regelmæssigt efter bedste evne for at styrke kredsløbet.
Hvis hævelsen udvikler sig og hæmmer din bevægelighed.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12.
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Du har afføring, men ikke så ofte som du plejer. Du spiser fiberrig kost og drikker ca. 2 liter pr døgn. Du skal fortsætte med at tage det afføringsmiddel, som blev anbefalet på sygehuset.
Hvis du ikke har haft afføring i flere dage, og føler dig påvirket af det med oppustethed, kvalme og nedsat appetit, skal du supplere med mere afføringsmiddel. Eventuelt både morgen og aften. Du kan tage både Laktulose, som gør afføringen mere lind og Perilax, som fremmer tarmbevægelserne.
Hvis du tager flere forskellige afføringsmidler, men din mave er gået helt i stå, og du er alment påvirket med mavesmerter, spændt mave, kvalme og ingen appetit.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Operationsområdet kan føles varmere end normalt.
Hvis operationsområdet ændrer sig, så det bliver varmere, begynder at hæve, og du får flere smerter, skal du måle din temperatur.
Hvis du har feber og operationsområdet er rødt, hævet, spændt og meget ømt.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Du har lidt kvalme det første døgn, men ingen opkastninger. For at nedsætte kvalmen skal du spise hyppigt og sørge for at sidde op til måltiderne. Det er også vigtigt, at maven fungerer, og du kommer på toilettet, som du plejer, da det ellers kan udløse kvalme.
Hvis du har kvalme og opkastning, kan det lindres ved at tage kvalmestillende medicin (Tablet Ondansetron kan købes på apoteket med recept)
Hvis du har vedvarende kvalme og opkastninger, ikke kan holde føden i dig, og du føler dig afkræftet. Det kvalmestillende medicin har ingen effekt. Kvalmen kan være bivirkninger til morfin, og det kan derfor være nødvendigt at ændre til et andet smertestillende præparat.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Du kan have nedsat bevægelighed de første dage efter operationen. Det er normalt og skyldes hævelse og smerter. Træn regelmæssigt efter bedste evne.
Kan du ikke bevæge den opererede legemsdel, bør du øge din smertestillende medicin (se øverst under smerter). Derefter skal du forsøge at lave øvelser. Det er vigtigere, at du gør lidt end slet ikke noget. Manglende bevægelse kan give ophobning af væske og øgede smerter. Bevægeøvelser og især venepumpeøvelser forhindrer ophobning af væske og styrker kredsløbet.
Hvis du trods øgning i smertestillende medicin ikke ser fremgang i bevægeligheden.
Ortopædkirurgisk Klinik på 78427216 hverdage kl. 9-12
Onsdage kontaktes Informationen på 78425000.
I hverdage efter kl. 15 samt weekend og helligdage kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på 78427222.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1442589
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.