Velkommen til patienter og pårørende på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit
Gå direkte til:
Velkommen til patienter og pårørende på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit
Vi glæder os til at samarbejde med jer.
Vi vægter den gode dialog højt. Et godt samarbejde mellem jer og os, som personale, er afgørende for indlæggelsesforløbet. Derfor vil der ved indlæggelsens start blive afholdt en samarbejdssamtale, for at vi lærer jer bedre at kende, og kan afstemme forventninger til hinanden.
Dit forløb hos os
Som indlagt patient beder vi dig om at udpege en pårørende, som bliver den primære kontaktperson. Herved giver du samtykke til, at vi må videregive oplysninger om din helbredstilstand til vedkommende.
Vi beder om, at de øvrige pårørende indbyrdes taler med kontaktpersonen i familien.
Vi vil meget gerne svare på jeres spørgsmål. Nedenunder er der plads til, at I kan skrive spørgsmål eller andre kommentarer, som I ønsker uddybet ved stuegang.
Hvis du og dine pårørende gerne vil deltage sammen er det muligt at planlægge en samtale. Alternativt kan der afholdes en telefonisk stuegang, hvor alle kan deltage.
I kan forvente, at vi påbegynder planlægningen af udskrivelsen ved indlæggelsens start. Dette foregår i tæt samarbejde med jer.
I skal være forberedt på, at der ofte er behov for de pårørendes hjælp i forbindelse med udskrivelsen. Dette kan f.eks. være i forbindelse med:
Besøg i hjemmet af kommunen inden udskrivelsen, for at vurdere rammerne i hjemmet
Hjemtransport og transport af hjælpemidler
Afhentning af medicin på apoteket
Indkøb af mad
I skal være opmærksom på, at vi efter udskrivelsen sender en beskrivelse af forløbet til egen læge. Ønsker I ikke dette, bedes I gøre personalet opmærksom på dette.
Vi har udarbejdet en pjece til dig, som er pårørende. Her kan du finde gode råd og vejledning til, hvordan du kan støtte din nære under indlæggelsesforløbet. Du finder pjecen her: www.rhh.orto89.rm.dk
Praktiske oplysninger:
Vi tager som udgangspunkt ikke ansvaret for patienternes værdigenstande, og tyveri kan desværre forekomme. Derfor opfordrer vi til, at I tager eventuelle værdigenstande med hjem.
Menukortet udleveres ved indlæggelsen.
På sengeafsnittet skal alle patienter så vidt det er muligt op at sidde til de faste spisetider. Dette er en del af den daglige genoptræning.
Der er besøgstider alle dage fra:
Kl. 10.00-12.00
14.00-17.00
18.00-21.00
Hvis I kommer mellem kl. 17.00-18.00, er I velkomne til at benytte opholdsstuen.
Kontakt
Kontakt
Hvis I har spørgsmål under indlæggelsen eller efter udskrivelsen, er I altid velkommen til at kontakte sengeafsnittets ledelse:
Jane Holm Afdelingssygeplejerske Tlf. 7842 7245
Oversygeplejerske Dorthe Kristiansen 7842 7275
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/701233
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.