Det anbefales at drikke 1½-2 l væske i døgnet. Kaffe, te og supper tæller med. Vær opmærksom på, at frugt og grønt indeholder væske.

Efter 7-10 dage kan din urin være inficeret. Det er helt normalt, at urinen bliver inficeret, når du har fast kateter.

Normalt kræver det ikke behandling.

Det kan ofte afhjælpe problemet at drikke rigeligt med væske - i alt ca. 2 liter om dagen.

Nogle har gavn af 2-3 glas tranebærsaft dagligt.

Ved behandlingskrævende urinvejsinfektion skal kateteret skiftes indenfor de første døgn efter behandlingsopstart.

Omkring indstiksstedet er der anlagt en forbinding. I starten kan der være en del sivning, så det er en god idé at tilse det dagligt med henblik på at skifte forbindingen.

Efterhånden ophører sivningen, og forbindingen skiftes efter behov med tør forbinding, dog mindst 1 gang ugentligt. Når forbindingen skiftes, skal du observere huden omkring indstiksstedet (rødme/irritation). Forbindingen skal sættes hel på. Der må ikke klippes i forbindingen. Når sivningen stopper, er forbinding ikke længere påkrævet.

Tag forbindingen af, mens du er i bad. 

Du skal skifte posen én gang ugentligt for at nedsætte risiko for urinvejsinfektion.

Kateter og pose bør kun skilles ad, når det er strengt nødvendigt. Dette sker når posen skal skiftes eller hvis der skal skylles på kateteret.

Vask altid hænder før og efter poseskift!

Kateteret skal helst ligge 12 uger inden hjemmesygeplejersken eller praktiserende læge skal skifte det første gang. På den måde dannes den bedste kanal, så skiftet kan foregå så problemfrit som muligt.

Kateteret skiftes herefter hver 3. måned, med mindre individuelle forhold kræver hyppigere skift. Se under komplikationer.

Dagposen holdes på plads på låret ved hjælp af et velcrobånd eller andet hjælpemiddel.

Til natten påsættes natpose (rummer ca. 2 l) direkte på dagposen. Natposen placeres lavere end sengens højde, evt. i et posestativ.

Vær opmærksom på, at posen altid skal være under blæreniveau for at sikre et optimalt afløb.

• Er kateter og pose placeret under blærens niveau?
• Er der knæk på slangen?
• Er kateteret korrekt placereret i blæren? Det kan hjemmesygeplejersken kontrollere ved at tømme ballonen, skubbe kateteret 2-4 cm ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Der trækkes tilbage i kateteret, til der er modstand. Herefter skulle der gerne komme urin.
• Er kateteret stoppet? Det kan hjemmesygeplejersken vurdere ved at skylle på det. Det kan være nødvendigt, at skifte kateter før den planlagte tid og evt. skifte til et større kateter.
• Ved kalkdannelse med videre kan hyppigere skift helt ned til 1 gang ugentligt være påkrævet.

Kontakt hurtigst muligt din hjemmesygeplejerske eller praktiserende læge/vagtlæge med henblik på genanlæggelse af et nyt kateter.

Trods et velfungerende kateter kan der forekomme urinsivning ved siden af kateteret. Det kan skyldes blærekramper. Du kan føle kraftig vandladningstrang og smerter ved blæreregionen.

Blærekramper kan skyldes ukorrekt placeret kateter og pose - tjek om pose og kateter er fikseret korrekt.

Blærekramper kan i nogle tilfælde afhjælpes ved medicinsk behandling. Blærekramper kan især være et problem hos patienter med visse neurologiske lidelser (Sklerose, Parkinson) samt hos patienter, der har haft kateter i lang tid.