Du begynder i dag på Triplebehandling for prostatakræft. Triplebehandling består af 3 forskellige typer medicin:
Eligard/Leuprorelin
Abirateron
Kemobehandling (Docetaxel)
Med triplebehandling angribes kræftcellerne på flere måder.
Ud over ovenstående behandling kan der suppleres med præparater, der forbygger mulige bivirkninger.
Du kan læse mere om hver enkel behandling på www.min.medicin.dk, og du er altid velkommen til at spørge.
Om behandlingen
Anvendelse:
Abirateron er en hormonbehandling, der hindrer kroppen i selv at fremstille testosteron. Da kræft i prostata næres af testosteron, anvendes Abirateron til at bremse kræft i prostata og evt. spredning af kræften.
Dosering:
Du skal tage Abirateron 500 mg, 2 tabletter en gang dagligt. Du skal være opmærksom på, at tabletterne skal indtages med særlige fasteregler, læs mere her: Abirateron. Her kan du også læse om, hvilke bivirkninger, du selv skal holde øje med.
Behandlingen med Abirateron fortsætter så længe den har effekt.
Anvendelse:
Hormonbehandlingen blokerer testosterons virkning på kræftcellerne.
Behandlingen gives som tabletter ved opstart af Eligard, indtil Eligard har fuld effekt (efter 14 dage).
Dosering:
Du skal tage 1 tablet 150 mg dagligt.
Du skal kun tage dem i 14 dage.
De udleveres i dag.
Anvendelse:
Docetaxel er kemoterapi, som gives ind i blodåren.
Behandlingen varetages af Kræftafdelingen. Du vil derfor blive indkaldt til en samtale i Kræftafdelingen, hvor de vil gennemgå plan og behandling med dig.
Anvendelse:
Eligard/Leuprorelin er en hormonbehandling, som stopper produktionen af testosteron i testiklerne.
Da prostatakræft næres af testestoron, kan Eligard/Leuprorelin anvendes til at bremse kræften i prostata og bremse evt. spredning.
Behandlingen med prednisolon fortsætter så længe du får Abirateron.
Anvendelse:
Indsprøjtning med indholdsstoffet Denosumab er knoglestyrkende medicin, som hjælper med at bygge kalken ind i knoglerne. Denosumab mindsker dermed risikoen for knogleskørhed, som er en kendt bivirkning ved fjernelse af kroppens testosteron.
Du kan tilbydes en indsprøjtning med indholdsstoffet Denosumab, hvis du har en god tandstatus.
Denosumab kan gives som en supplerende behandling mod bivirkninger.
Dosering:
Indsprøjtningen gives hver 6. måned.
Den første er givet i dag.
Du bliver indkaldt til Urinvejskirurgisk Klinik hver 6. måned.
Behandlingen forventes at være livslang.
Anvendelse:
Kalktabletter med D-vitamin er et vitamintilskud, der kan beskytte dine knogler og forebygge knogleskørhed, som er en kendt bivirkning når kroppens mandlige kønshormon fjernes.
Dosering:
Du skal tage 1 tablet morgen og aften.
Vi anbefaler "Unikalk Forte med D-vitamin", som indeholder 400 mg Calcium og 20 μg D-vitamin.
Du skal selv købe Kalktabletter med D-vitamin på f.eks. apoteket eller i Matas.
Behandlingen forventes at være livslang.
Kontakt
Urinvejskirurgisk Klinik Horsens
Telefon
Sekretæren kan kontaktes alle hverdage kl. 09:00 - 11:00 på tlf. 7842 6320
Hvis du vil tale med en sygeplejerske, kan du ringe mandag, tirsdag, torsdag og fredag på tlf. 7842 6284 i tidsrummet kl. 8:00 - 8:30.
Direkte link til denne side: horsens.rm.dk/1384655
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.