Planlægning af ægudtagning, anta/agonist behandling
Gå direkte til:
Planlægning af ægudtagning, anta/agonist behandling
Forbered dig til ægudtagningen
Inj. Gonapeptyl 2 stk. a' 0,1 mg tages i underhuden i maven:
_______dag, d. ______ /______ kl. 21.00
Hvis forsinkelse ud over 1 time indtræder: læs på vores hjemmeside under ”Ofte stillede spørgsmål”.
Ægudtagningsdagen
Under selve ægudtagningen må du ikke have tyggegummi, bolsjer eller lignende i munden. Medbring selv en sandwich eller andet spiseligt til efter ægudtagningen. Der er juice tilgængeligt i klinikken.
Ved ægudtagningen er det en fordel med tom blære, hvorfor vi vil bede dig om at lade vandet umiddelbart efter ankomst til afdelingen.
Som forberedelse til ægudtagningen anbefaler vi følgende smertestillende medicin:
Kl. _____ tages 2 tabletter Pinex/Panodil/Pamol á 500 mg
Du/I skal møde på klinikken: _______dag, d. ____ /_____ kl. ______
Her vil en sygeplejerske anvise dig en plads i hvilerummet, hvor du også skal ligge efter ægudtagningen. Du vil her få lagt en lille kanyle i en blodåre. Denne skal bruges under ægudtagningen til smertestillende medicin. Efter ægudtagningen skal du/I blive i klinikken i ca. 1 time.
I forbindelse med ægudtagningen skal din mand aflevere en sædprøve. Ved ankomst afleveres prøven, samt det medfølgende papir i underskrevet stand, i det anviste skab ved sædlaboratoriet.
Du bedes til ægudtagningen medbringe Ovitrelle, som du skal have en lille dosis af (4-6 klik) 1 time efter ægudtagningen, hvis lægen ordinerer dette (Ovitrelle behøver ikke ligge på køl under opholdet på vej til/i klinikken).
Ved ægoplægningen vurderer lægen, hvorvidt der skal tages endnu en dosis Ovitrelle (4-6 klik).
Når du kommer hjem
Når du har fået taget æg ud, må du pga. det smertestillende medicin ikke selv køre bil eller betjene maskiner resten af dagen. Du bør også holde fri fra arbejde, da du vil være påvirket af medicinen.
I det første døgn kan der forekomme blødning fra skeden og menstruationslignende smerter. Dette kan normalt afhjælpes med tablet Pinex / Panodil 2 stk. a' 500 mg max. 4 gange i døgnet. En varmepude kan også have gavnlig effekt på smerterne. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan du de første 1-2 døgn efter ægudtagningen tage tbl. Ipren 200-400 mg. (max. 3 gange i døgnet).
Hvis du bliver utilpas og får meget kraftige smerter, feber eller meget kraftig blødning, skal du kontakte klinikken (aften/nat/weekend skal du ringe til lægevagten).
Videre forløb
Progesterontilskud opstartes _____dag, d. ______ /______
Der findes forskellige præparater som progesterontilskud:
Crinone: 1 stk. a' 90 mg x 2 dagligt: 1 morgenen og 1 aften.
Lutinus: 2 stk. a' 100 mg x 3: 2 morgen, 2 middag, 2 aften.
Cyclogest: 2 stk. a' 400 mg x 2: 2 morgen og 2 aften.
Dette fortsættes frem til graviditetstesten, og hvis denne er positiv fortsættes frem til graviditetsskanningen i uge 7.
Progesteron gives for at udelukke mangel på hormonet progesteron. Lægemidlet virker ved at påvirke livmoderslimhinden, så den bevarer sin tykkelse, og dermed er klar til at modtage et befrugtet æg.
Bivirkninger ved Progesteron: De mest almindelige bivirkninger er træthed, brystspænding, hovedpine og generel væskeophobning i kroppen. Progesteron kan påvirke slimhinden i livmoderen sådan, at menstruationen udebliver, også selvom der ikke er indtrådt graviditet. En menstruation, der udebliver, er derfor ikke nogen garanti for graviditet. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos den mandlige partner, men brug af kondom anbefales ved samleje under behandling med Progesteron.
Ægoplægningsdagen er planlagt til:
_______dag, d. ______ /________ kl. _______, hvor du bedes møde med fuld blære, dvs. ingen vandladning 1 time inden mødetid.
Vi sender en SMS om morgenen inden kl. 9.30 med besked om, hvorvidt du skal komme som planlagt til Regionshospitalet Horsens eller om din tid aflyses. Tiden bliver aflyst, hvis der ikke er æg til oplægning.
Aflyst ægoplægning:
Hvis ægoplægningen aflyses på den planlagte ægoplægningsdag: Du får en SMS med besked om, at tiden er aflyst. Du vil blive ringet op senere samme dag eller førstkommende hverdag efter. Her vil du få nærmere information og få plan for evt. ny behandling. Hvis ægoplægningen er planlagt på en lørdag/søndag/helligdag, vil du blive ringet op på førstkommende hverdag
Hvis laboratoriet dagene før din planlagte ægoplægningsdag kan se at æggene er gået i stå, og at ægoplægningen derfor vil blive aflyst, vil du få brev i e-boks med besked om at ægoplægningen bliver aflyst. Du vil blive ringet op den førstkommende hverdag. Hvis æggene går i stå på weekend/helligdage sendes brevet i e-boks på førstkommende hverdag.
Hvis du er startet med at tage Crinone kan du stoppe med det. Hvis du ikke er startet endnu, skal du ikke begynde.
Du skal have foretaget graviditetstest: ______dag, d. _______ /________ ml. kl. 07.30-9.00. Senere samme dag får du svar på prøven via Emento-app'en. Der lægges information ind under aftaler/opgaver. Hvis du får blødning før graviditetstesten skal tages, skal du alligevel få taget prøven som aftalt.
Blodprøven skal tages på et hospital/sundhedscenter. Orientér dig om placering af laboratorierne via hospitalernes hjemmesider. I Region Midt kan du på www.blod.rm.dk se, hvor blodprøverne kan tages, åbningstider og om det er muligt at reservere tid til blodprøvetagning, så du undgår ventetid.
Vi anbefaler generelt, at du lever så normalt som muligt efter ægoplægningen. I forhold til fysisk aktivitet anbefaler vi et vist mådehold: Flere undersøgelser tyder på, at risikoen for ufrivillig abort først i graviditeten øges, hvis man dyrker bestemte former for motion eller belaster kroppen mere, end man plejer. Jogging, boldspil, workout/fitness og ketchersport synes at give en særligt øget risiko. Svømning og rolig fysisk aktivitet, som f.eks. cykling og gang/vandring og ridning kan du udmærket fortsætte med. Vi anbefaler at intensiteten er svarende til at du kan tale under motionen. Vi synes, at du skal have dette i tankerne, hvis du motionerer fra ægoplægningstidspunktet og ved opnået graviditet frem til omkring 18. graviditetsuge.
Man må gerne have sex efter ægoplægningen. Samleje reducerer ikke chancen for graviditet.
Hvis der er æg til nedfrysning i denne behandling, vil du/I modtage et brev i din e-boks, hvor der oplyses, hvor mange æg, der er nedfrosset. Brevet sendes 5-6 dage efter ægudtagningen.
Mere information
Du kan finde mere information om fertilitetsbehandling på
Hvis du har spørgsmål til din behandling: Se om du kan finde svar i den relevante patientinformation, under "Hyppigt stillede spørgsmål" på vores hjemmeside eller i Emento-app'en. Hvis ikke du finder svar, kan du skrive til klinikken.
Hvis du har akutte spørgsmål uden for klinikkens åbningstid, skal du ringe til Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/639575
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.