Ovitrelle 250 mikrogram (= 6500 IU) tages i underhuden i maven:
_______dag, d. ______ /______ kl. 21.00
Inj. Gonapeptyl 2 stk. a' 0,1 mg tages i underhuden i maven:
_______dag, d. ______ /______ kl. 21.00
Hvis forsinkelse ud over 1 time indtræder: læs på vores hjemmeside under ”Hyppigt stillede spørgsmål/medicin”.
Ægudtagningsdagen
Under selve ægudtagningen må du ikke have tyggegummi, bolsjer eller lignende i munden.
Medbring selv en sandwich eller andet spiseligt til efter ægudtagningen. Der er juice tilgængeligt i klinikken.
Ved ægudtagningen er det en fordel med tom blære, hvorfor vi vil bede dig om at lade vandet umiddelbart efter ankomst til afdelingen.
Som forberedelse til ægudtagningen anbefaler vi følgende smertestillende:
Kl. _____ tages 2 tabletter Pinex/Panodil/Pamol á 500 mg
Du/I skal møde på klinikken: _______dag, d. ____ /_____ kl. ______
Her vil en sygeplejerske anvise dig en plads i hvilerummet, hvor du også skal ligge efter ægudtagningen. Du vil her få lagt en lille kanyle i en blodåre. Denne skal bruges under ægudtagningen til smertestillende medicin. Efter ægudtagningen skal du/I blive i klinikken i ca. 1 time.
I forbindelse med ægudtagningen skal din mand aflevere en sædprøve. Ved ankomst afleveres prøven, samt det medfølgende papir i underskrevet stand, i det anviste skab ved sædlaboratoriet.
Når du kommer hjem
Når du har fået taget æg ud, må du pga. det smertestillende medicin ikke selv køre bil eller betjene maskiner resten af dagen. Du bør også holde fri fra arbejde, da du vil være påvirket af medicinen.
I det første døgn kan der forekomme blødning fra skeden og menstruationslignende smerter. Dette kan normalt afhjælpes med tablet Pinex / Panodil 2 stk. a' 500 mg max. 4 gange i døgnet. En varmepude kan også have gavlig effekt på smerterne. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt kan du de første 1-2 døgn efter ægudtagningen tage tbl. Ipren 200-400 mg. (max. 3 gange i døgnet).
Hvis du bliver utilpas og får meget kraftige smerter, feber eller meget kraftig blødning, skal du kontakte klinikken (aften/nat/weekend skal du ringe til lægevagten).
Videre forløb
Der er aftalt følgende plan for din behandling med nedfrosne æg:
Behandling med fryseæg uden hormoner
Behandling med fryseæg med Estrofem og Progesteron
Du må tilmelde dig behandling på 1. eller 2. menstruation efter ægudtagningen, dette aftales individuelt.
Hvis der er æg til nedfrysning i denne behandling, vil du/I modtage et brev i din e-boks, hvor der oplyses, hvor mange æg der er nedfrosset. Brevet sendes 5-6 dage efter ægudtagningen.
Hvis der på 5.-6. dagen ikke er æg, der er egnede til nedfrysning, vil du/I blive kontaktet pr. telefon for den videre plan.
Hvis laboratoriet dagene før den planlagte nedfrysning kan se at æggene er gået i stå, og at der derfor ikke bliver æg til nedfrysning, vil du få brev i e-boks om dette. Du vil blive ringet op den førstkommende hverdag. Hvis æggene går i stå på weekend/helligdage sendes brevet i e-boks på førstkommende hverdag.
Det er vigtigt, at du kontakter os, hvis du har tegn på overstimulering, læs mere i vores patientinformation på hjemmesiden eller under opgaver i Emento
Hvis du har spørgsmål til din behandling: Se om du kan finde svar i den relevante patientinformation, under "Hyppigt stillede spørgsmål" på vores hjemmeside eller i Emento-app'en. Hvis ikke du finder svar, kan du skrive til klinikken.
Hvis du har akutte spørgsmål uden for klinikkens åbningstid, skal du ringe til Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/639787
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.